Den kom ikke snigende, forelskelsen. Den kom bragende for fuld sækkepibemusik. En slentretur i Princes Street Gardens og et ’Ye alright, love?’, og lynet slog ned. Jeg vidste bare, at det skulle være os to, og et helt år blev brugt på at finde ud af, hvordan jeg kunne komme tilbage til dig.
Jeg er forelsket i Ed in the Burgh, skotten. Nu er det sagt.
Ed, du er uimodståelig en lun sommeraften, når George Street er strøet med lokale livsnydere, som giver sig hen til øjeblikket og hinanden godt hjulpet på vej af en pint, et glas hvidvin og de obligatoriske pommes frites. Dine gotiske tårne og spir fremstår fuldstændigt forvandlet badet i aftensolens lys. Jeg bliver nødt til at stoppe op og se på dig, altså rigtig se på dig, selvom vi har været sammen i et år. Blive forelsket på ny.
Guderne ved, at vores forhold er blevet testet og stadig bliver det. Din blæst er ubønhørlig, og jeg måtte investere i en komplet kashmir-garderobe for at sikre mig, at vores romance ikke kølnede af, før den var gået rigtigt i gang. Snart skal jeg dele dig med tusinde andre, når du i august lægger hus til verdens største kulturfestival. Bøvede amerikanere med høje røster og ’I love Edinburgh’ T-shirts gør beslag på dig, dine pubs og dine kringlede gader, fortrænger mig til hjørnerne og fortovskanterne. Men jeg giver ikke op uden kamp, for du er værd at kæmpe for.
Du er ikke eklektisk som London, ej heller så chic som Paris, men du er min. Og jeg elsker alt ved dig. Selv din friturefedtede lugt og din hang til skinger sækkepibemusik.
Du er uimodståelig ved juletid, når markedernes muntre farver reflekteres i vinterblege ansigter, og den indvendige kulde tøes op med et glas glühwein eller den lokale mulled cider, som smager af kandiserede æbler i flydende, varm form. Børn hujer i karrusellen, mens de voksne tinger om hjemmestrikket julepynt. Abba til ørene og tysk bratwurst til den lille sult. Sækkepibespillende julemand giver fuldt gas på ’Jinglebells’. Du er så tacky, men hold op hvor kan du hygge.
Jeg troede, jeg var en Aarhus-pige, men hvor tog jeg fejl. Aarhus er pæn, picture-perfect pæn, men du er dybsindig og mystisk. Edinburgh Castle indhyllet i tåge, knejsende over byen, kigger ned på hverdagstravle tændstikmennesker. Dine mørke hemmeligheder hvisles af vinden gennem de snævre gyder. Mørk som din humor, som er en uadskillelig del af dig, indlejret i din DNA. Du kan få mig til at le som ingen anden. Dit intellekt er overlegent – du har fostret en række af historiens mest markante filosoffer, videnskabsmænd og forfattere. Og så er der lidt mormor over dig, indrøm det. Du elsker gammeldags eftermiddagste med scones serveret på småblomstret stel. Du elsker dine traditioner, din 5 o’ clock tea, din kilt, din ceilidh (skotsk folkedans, red.)
Du er så konservativ – og så frisindet. Jeg kunne sætte mig med en pint en formiddag iført strutskørt og diadem, og du ville ikke løfte et øjenbryn. Du er rummelig som få, og det er måske nok det, jeg allerbedst kan li’ ved dig.
Skål i cider for vores kærlighed, Ed. Lad os håbe, at den varer ved. Aarhus, mit hjerte er tabt til en anden, men hvis du vil, kan vi stadig godt ses. Holde kontakten, følge med i hinandens gøren og laden. Du var min første kærlighed. Og derfor vil du altid være noget helt særligt.
