“Man snakker egentlig godt over en kop kaffe.” På hjørnet af Nørre Allé og Lollandsgade i det centrale Aarhus ligger Klubhæftets Kaffebar.  Kaffebaren er et glimerende eksempel på en sammensmeltning af kaffekultur og produkt PR. Som fungerer.

 

”Jeg husker, at der en var dame, som kom ind den anden dag. De sidste fire måneder havde hun, næsten dagligt, stået ovre ved busstoppestedet på den anden side af vejen. Så en dag kom hun ind og spurgte, om kaffebaren var åben for alle. Det er den selvfølgelig. Alle må komme ind.”

Michael Lynge, stifter og ejer af sponsorvirksomheden Klubhæftet, sidder foran mig. Han har netop sat sig efter at have tændt samtlige stearinlys placeret på kaffebarens borde. Afsluttende med det bord hvor jeg og min Americano er placeret:

”Vores helt store udfordring er jo bare vores navn. Folk tror, at man skal være medlem for at komme ind. Men det skal man altså ikke, og vi kommer ikke til at ændre navnet,” fortæller Michael Lynge.

Ved siden af ham sidder Lasse Østergaard. Michael Lynges kompagnon. Sammen startede de i sommeren 2017 den kaffebar, som den føromtalte og busventende dame dag ud og dag ind i fire måneder havde stået og betragtet fra modsatte fortov på Nørre Allé. Og som senere fandt ud af, at den faktisk er åben for alle. Kaffebaren hedder Klubhæftets Kaffebar.

 

// Alle illustrationer: Ida Langkilde Vammen

 

Det handler om små røde hæfter

”Hele idéen bag kaffebaren er jo egentlig, at vi skal servere noget kaffe. Men i særdeleshed også at folk skal komme ind og høre, hvad det hele handler om,” fortæller Lasse Østergaard og peger over mod kaffebarens disk og på den trækasse, som står på disken. Heri ligger det, som det hele handler om. Nemlig små røde hæfter fyldt med rabatkuponer som tilbyder rabatter på alt fra aarhusianske burgere til drinks på diverse diskoteker. Og selvfølgelig alt muligt andet midt imellem. Særlig henvendt til lokale foreninger i Aarhus, som igennem salg af selvsamme kan skaffe penge til klubkassen.

”Scenariet med kaffebaren skulle jo gerne være, at vi fanger nogle folk, som allerede er i eller har en kobling til foreningslivet og som ikke ved, hvad Klubhæftet er. På den måde kan få spredt vores produkt længere ud. Og så tænkte vi, at man egentlig snakker godt over en kop kaffe,” forklarer Lasse Østergaard.

// Alle fotos: Erica Wyrdling

 

Udenfor suser trafikken afsted. Stadig stærkt domineret af de gule bybusser som kører i pendulfart op og ned ad Nørre Allé. Jeg tager mig selv i tanken om, at det da er besynderligt, at hver gang jeg kigger ud af vinduet, så fanger mit blik en bybus. Måske er det noget, som jeg bilder mig ind. Men det føles i hvert fald sådan.

 

Michael Lynge og Lasse Østergaard fortæller, at placeringen af deres kaffebar ikke har været helt ligegyldig. Og det går selvfølgelig først op for mig nu, at travlheden på Nørre Allé kun er til deres fordel, hvis man påfører sig PR-brillerne. Og det gør man jo gerne. Nu handler det bare om at få folk ind.

 

Lokaler til lokale  

Udover mig selv og de herrer, Michael og Lasse, sidder der en lille håndfuld mennesker i det lyse rum på Nørre Allé 78. I det ene hjørne længst fra indgangen står et helt arsenal af brætspil klar til fri afbenyttelse og i det andet hjørne nærmest indgangen en vinduesplads med frit udsyn til det pulserende Aarhus. Udenfor banker trafikken stadig afsted. Den ene bus efter den anden.

 

 

I kaffebaren er der plads til både socialt samvær, gruppemøder for byens mange studerende og til den enkelte, som bare ønsker at nyde en god kop kaffe. Ejer Michael Lynge fortæller, at de er meget villige til at leje deres lokaler ud til foreninger, som mangler plads til eventuelle arrangementer. Udover et mødelokale i det centrale Aarhus stilles der også kaffe og vand til rådighed for kaffebarens gæster:

 

”Vi vil gerne have, at de kommer herned og bruger lokalerne. Også håber vi da også, at det på sigt spreder sig. At folk selv begynder at henvende sig. For der er jo ikke noget økonomi i det for os. Det er bare en god gerning,” siger Michael Lynge.

 

Aarhus Fremad Håndbold er en lokal forening, som har gjort brug af kaffebarens lokaler. Her har de afholdt både generalforsamlinger og bestyrelsesmøder. De er samtidig én af de lokale foreninger, som holder og sælger Klubhæftet til deres medlemmer. Bestyrelsesmedlem Stine Bjerregaard fortæller:

 

”Vi er en meget lille håndboldforening på fire seniorhold primært med studerende. Så vi er en lille klub, der gør meget ud af at samarbejde med virksomheder og andre organisationer. På den måde kan vi få lidt støtte både økonomisk og via andre ting.”

 

Aarhus Fremad Håndbold holder til i Annex Hallen ved Riisvangen i Aarhus N. Stine Bjerregaard fortæller, at de i år har gjort en mere målrettet indsats for at få solgt nogle flere klubhæfter. Og det er i den grad lykkedes i samarbejde med kaffebaren på Nørre Allé:

”Først på året holdte vi et bestyrelsesmøde, og vi har lige holdt generalforsamling dernede også, hvor vi fik rigtig god respons fra vores egne. De roste lokalerne og syntes, at det var hyggeligt,” siger hun og fortsætter:

”Mange af os bor nede centralt i Aarhus, og så er det bare lettere at komme ned i kaffebaren til arrangementer end oppe på Riisvangen. Og det er egentlig også hyggeligere, når vi kun er bestyrelsen, som mødes.”

Stine Bjerregaard understreger også, at hun ikke kun benytter kaffebaren i forbindelse med hendes beskæftigelse i Aarhus Fremad Håndbold: ”Jeg har faktisk selv været dernede et par gange for enten at arbejde eller spille et par af de spil, som de har. Det er et godt sted at mødes til en billig kop kaffe.”

 

Citronmåne-hændelsen

Ind af døren træder to ældre kvinder. Meget målrettet går de hen imod et af kaffebarens borde. De smider deres jakker over stolen og begiver sig mod disken. Lasse Østergaard, som i øvrigt er barista i Klubhæftets Kaffebar og laver en glimrende kop kaffe, forlader sin plads foran mig og bevæger sig over bag disken. Han tager imod bestilling og påbegynder brygningen.

”De har været her før et par gange de to,” siger ejer Michael Lynge imens han betragter aktiviteten ved kaffedisken.

Kvinderne beslutter sig for, at de skal også skal have sig et stykke kage i dagens anledning. Ikke at jeg er sikker på, at der er en anledning, men det hører sig jo bare så godt til. En kop kaffe og et stykke kage. Leveret fra Trøjborgbageren Fru Nielsen. Kaffen fra Pascucci på Søren Frichs Vej. En ganske god bønne.

Midt i deres beslutningstagen får de øje på noget, som de ikke har oplevet før. Noget anderledes. Og noget som de tydeligvis ikke havde forventet, da de denne dag trådte ind i Klubhæftets Kaffebar. Et hverdagslyspunkt velsagtens og et bekvemt et af slagsen. Citronmånen som lå der i glasmontren:

”Åh, har I fået citronmåne! Den skal vi simpelthen prøve. To styks af den,” sagde den ene kvinde med veninden ved sin side, som ikke havde den mindste indvending på valget.

 

Ingen revolution – bare god kaffe

”Det er helt sindssygt, så mange penge vi brugte på reklamer før i tiden. Bannere, reklamer i aviser, sponsorater og reklamer på Facebook. Og det er vi gået fuldstændig fra. Jeg prøver i hvert fald at holde mig i skindet,” fortæller han og smiler.

For Michael Lynge har åbningen af kaffebaren været den helt rigtige beslutning. Og det er selvom, at han vedkender, at konkurrencen på kaffemarkedet er notorisk hård:

”Det er jo ikke fordi, at vi skal ind og lave noget revolutionerende med vores kaffe. Der kommer en masse sjove mennesker ind, og herinde har folk tid til at snakke. Det tager jo omkring to minutter at lave en kop kaffe, og der står man alligevel bare og venter. Så der kan vi hurtigt komme til at snakke. Og så er det en fin reklame for Klubhæftet.”

 

Hvad angår den hårde konkurrence, så er Michael Lynge ganske klar over, at der findes andre spillere på kaffemarkedet i Aarhus:

”Der er jo ingen tvivl om, at hvis du kigger på vores prisskilte, så koster det dyreste, som vi kan tilbyde, 35 kr. Det er jo ofte det billigste mange andre steder. Dertil skal det også siges, at hvis du har Klubhæftet, så koster alt 20 kr,” fortæller Michael Lynge og fortsætter:

“Så det er jo i virkeligheden prisen, vi differentierer os på. Og man kan sige, at det måske er en smule fesent, men det er vigtigt at understrege, at det jo ikke er på baggrund af, at kaffen er dårlig,” siger Michael Lynge. Jeg giver ham ret.Kaffen fejler absolut ingenting.

Min anden kop kaffe, nu en Cortado og en ganske god én af slagsen, er midlertidigt blevet tom. De to kvinder har sat sig, og snakken flyder stadig. Og det har ikke ændret sig, siden de kom ind.

Kun kort afbrudt af deres forbløffelse over citronmåne-hændelsen.