Karen er din nye negledame (og veninde)

Karen er din nye negledame (og veninde)

Det er lørdag eftermiddag. Mejlgade er livlig som altid, da jeg svinger om hjørnet fra Nørreport og bevæger mig op ad det snoede stræde. Jeg når knapt forbi Mellemfolkeligt, inden min telefon fortæller mig, at jeg skal svinge til venstre. Her bliver jeg mødt af et lille åndehul. Støjen af hurtige cyklister og foretagsomme menneskemængder er fraværende her i baggården. Her er kun mig. Og cykler. Og bænke.

Gotiske bogstaver & Verner Panton

LOOS Neglebar ligger i en kælder. Det er en sjældenhed, nu hvor jeg tænker over det. De fleste ligger over jorden – i stueetagen eller på en vilkårlig sal. Det her føles anderledes. Anderledes på den gode måde. Jeg bliver da heller ikke det mindste skuffet, da jeg bevæger mig ned ad trappen og bliver mødt af rå ubehandlede murstensvægge og store gotiske bogstaver beklædt i neongrøn – prollet på den fede måde. Ud af højtalerne lyder en velkendt stemme. Det er Tyler, The Creator (mit største idol). Jeg er allerede småforelsket i stedet.
I midten af rummet står en stor sofa (som jeg allerede glæder mig til at slå rumpetten i) og en lænestol adskildt af et bord i midten. Ud af øjenkrogen får jeg øje på en magenta-farvet Phantom af Verner Panton. Den passer helt perfekt ind, fordi den overhovedet ikke passer perfekt ind. Da mit blik falder på en kvinde, der skal vise sig at være Karen, er det første jeg tænker: Hun ser sej ud! Karen Kudahl, der ejer LOOS sammen med sin kammerat Rasmus Kastrup Brorly, er iklædt lyse sweatpants (som ser umådeligt rare ud), en prangende perlehalskæde (som jeg beundrer meget på afstand) og Adidas Superstar (klassikeren!).

Karen foran de grønne, gotiske bogstaver // Foto: @loos_neglebar

 

En neglebar for “de andre”

Karen stikker mig en cola i hånden, mens jeg roser indretningen og hendes påklædning. “Jeg har aldrig fået at vide, at jeg ser sej ud”, siger hun grinende, mens hun konstaterer, at dette skal overleveres til sin (skater-)kæreste, når hun kommer hjem.
Mens hun sætter sig til rette i den brede lænestol, fortæller hun om åbningsfesten, der blev afholdt fredagen forinden. Det lyder sejt, tænker jeg igen. Der ville jeg gerne have befundet mig. FOMO’en bliver da heller ikke mindre, da hun fortæller, at navne som MONTI og Føl som har været forbi. Generelt set vil Karen gerne gøre op med klichéer og normer for, hvem der får lavet negle. “Jeg er træt af, at det skal gøres til en feminin ting”, siger hun – og man kan mærke, at hun mener det. “LOOS er et sted for folk, der ikke ‘tør’ komme i andre neglesaloner”. Der er højt til loftet og en forfriskende cool stemning. Lidt laissez faire – igen, på den fede måde.

LOOS Åbningsfest // Foto: Nicoline Kjems-Krognos

Fra uni til negleteknik

Karen har egentlig en bachelor i kunsthistorie og en kandidat i oplevelsesøkonomi. Hun har i flere år arbejdet indenfor den århusianske kulturscene, hvor hun bl.a. har ageret manager for MONTI. Men da Corona ramte verden, blev Karen ramt af en identitetskrise. “Jeg havde det sådan lidt, hvem er jeg overhovedet?”, fortæller hun åbent. Det gik hurtigt op for hende, at hun skulle noget andet. Nu ville hun selv prøve at være frontmand (læs: person) efter flere år som bagmand (igen, læs: person).
Karen var i forvejen vild med at lege med visuelle udtryk og ønskede et mere “hands on approach”. Derfor faldt valget på negle som medie for hendes kunst. Samtidig er hun ikke bleg for at indrømme, at hun laver negle for at møde nye mennesker og at lære dem at kende. “Jeg vil elske, hvis folk vil blive hængende efter at have fået ordnet negle. Eller at LOOS bliver et sted, hvor man bare kommer forbi til en øl. Det skal være et frirum”.

LOOS Åbningsfest // Nicoline Kjems-Krognos

 

Inden Karen etablerede LOOS, arbejdede hun kort i en anden neglesalon. “Jeg blev hurtigt klar over, at min neglebar ikke skulle være som den. Den skulle kunne noget andet. Jeg tror, at mange er intimiderede af den klassiske neglesalon, som kan være meget samlebåndsagtig”. Karen vil gerne skabe en helhedsoplevelse for sine kunder, og går derfor meget op i den enkelte person. Hun vil lære at forstå dem, så hun kan give dem dét, de søger. “Jeg vil også gerne skubbe til deres grænser. Derfor bruger jeg meget tid på at scanne og researche mine kunder, så jeg ved, hvor deres comfortzone ligger”. Og fremtiden bliver KUN vildere indenfor nail-art, mener Karen.

Strik & hiphop

Ovenpå Verner Panton-stolen (som man kan argumentere for også er en bænk og et bord), ligger der stakkevis af bøger. De fleste omhandler kunst eller design. Én af dem er Lærke Baggers nye udgivelse Strik. Den er lyserød med en gotisk påskrift i grønne farver. “Seriøst, det er helt tilfældigt, at LOOS har samme font og farve som Lærke Baggers. Jeg synes faktisk, at det er helt pinligt. Tænk nu, hvis folk tror, at jeg har kopieret hende!”. Jeg beroliger Karen med, at jeg slet ikke havde lagt mærke til sammenhængen på trods af, at jeg er blevet vidt eksponeret for den nye stjerne på strikkebogshimlen. Da jeg spørger ind til, hvor hun finder inspiration, nævner Karen da også Lærke Bagger i selskab med Oh Land og Mette Lindberg. Men hun er også meget inspireret af naturen, kunsthistorien, musik, streetmiljøet og tatoveringer. Naturen har som inspirationskilde bl.a. affødt et imponerende dråbe-design, hvor det ligner, at neglene har været en tur i regnvejr. “Det blev lavet i gelé”, fortæller Karen. Det er da også mest gel-polish, som hun laver på sine kunder – gerne med en form for nail art.

Nail art m. dråbedesign // Foto: @loos_neglebar

En fuckfinger til Adolf Loos

Vi kommer ikke uden om at drøfte navnet på neglebaren. “Det er efter arkitekten Adolf Loos. Det er lidt en fuckfinger til ham”, fortæller Karen. Hans artikel og foredrag Ornament & Forbrydelse har et kristisk blik på udsmykning. For at fremhæve et citat: “et tatoveret menneske, der ikke er fængslet, er en forbryder, der endnu ikke er blevet fanget”. At gå op i udsmykning af kroppen såvel som af bygninger, var ifølge Loos (groft skitseret) et tegn på uintelligens. “Jeg har det fedt over, at Adolf Loos højst sandsynligt ville vende sig i graven, hvis han vidste, at han idag lægger navn til en neglebar”, siger Karen grinende.

Inden jeg atter bevæger mig op i stueplan, hører jeg Karen og Rasmus til, hvordan deres fremtidsplaner ser ud. De drømmer begge stort og ønsker en helt masse for den lille virksomhed. “Vi har både planer om temadage, fredagsbarer og kulturarrangementer eks. i form af performances. Vi har også 150 kvm kælder, som vi gerne vil udnytte mere, end vi gør nu”. Karen og Rasmus viser mig rundt i kælderen. Der er potentiale for et sejt lille negleimperium, tænker jeg, da jeg når op til overfladen. Jeg føler mig nærmest en veninde rigere, da jeg går derfra.

 

Book en tid hos Karen HER!

Skriv en kommentar