Trænger øret til en pause fra SPOT-festival? VINK kender et sted, der altid er rart at være. Og et sted en vis VINK’er har svært ved at sige farvel til.

 

Foto: Amalie Liv
Foto: Amalie Liv

 

Jeg er hverken en kender af format eller ekspert i din historie. Jeg mødte dig bare som ny i Aarhus, og du blev hurtigt stedet, jeg kom – lige som så mange andre mennesker gjorde det. Allerede efter vores første møde, sladrede jeg om dig til min mor. ”Jeg går i den dejligste park,” sagde jeg i telefonen.

 

Siden har jeg talt meget i telefon fra dine grusede stier midt i Aarhus, og jeg har løbet på dem. To gange rundt om søen hver gang. Jeg har også hjulpet mine venner ned fra det største træ ved amfiscenen, fordi de ikke kunne lade være at kravle. Jeg har grillet, så der kom sorte pletter på græsplænen. Undskyld for det, forresten. Jeg har slikket sol, som lå jeg i min egen have, set dig forvandlet til et lysende snelandskab og gået tur efter mørkets frembrud, hvorefter jeg konkluderede, at du er sødest i dagslys.

 

Foto: Amalie Liv
Foto: Amalie Liv

 

I dag tulrer jeg egentlig bare rundt. Tager mig tid, stopper op og nyder at gå tur med dig. På en eller anden mærkelig måde, føler jeg mig ikke alene. Og selv hvis jeg gjorde, ville jeg have det rart. Duften af varmt græs og lyden af musik og glade mennesker afslører, at solen skinner. Søde par sidder tæt sammen, og drenge med bare maver kaster med frisbee.

 

Dine mange træer er eventyrlige at se på. Grenene bøjer sig sjovt, og farver fra blomsterne er svære at stå for. Udenfor tuder sirenerne, men herinde blander fuglefløjteri sig med musikken. Og det lyder som taget fra en sød film. Du er ret billedskøn i dag – en af årets første rigtige sommerdage. Det er som om, du rigtigt liver op, når solen skinner.

 

Foto: Amalie Liv
Foto: Amalie Liv

 

Et stykke væk fra menneskerne, ligger dine søer blikstille hen. Og dog. Fra den buede hvide træbro, hvor jeg står, ser jeg ænder lege og lande på vandet med sprøjt, som hvis de havde vandski på fødderne. Andre ænder vralter af sted i græsset uden at have travlt med noget. På en bænk sidder ældre mennesker og snakker seriøst. Og en lille fyr drøner forbi på et løbehjul. Det er måske det, jeg godt kan lide ved dig. Du er et sted, mange har lyst til at være, og du kan rumme os alle sammen.

 

Noget andet jeg godt kan lide, er, at du ikke kun er billedskøn. Dine vilde kviste viser sig lige ved siden af buskene, der er klippet pænt og lige. Øverst i haven bag ved vejen ligger en graffitihule og gemmer sig. Lugten er ikke så god, men farverne tiltrækker alligevel det nysgerrige øje. Og så har jeg opdaget dine nye røde bænke. Sjove er de, og da jeg går forbi, tænker jeg på, om de passer til dig. Jeg tror, jeg er fan.

 

 

Foto: Amalie Liv
Foto: Amalie Liv

 

På vej ud ser jeg en gut skateboarde sig forbi et par med hver sin stok. Det smiler jeg over. Jeg vender mig vist også om og ser ud over plænen. I dag husker jeg at nyde dig, mens jeg kan. Snart går min tur videre til København, og jeg møder sikkert andre parker der. Men Botanisk Have? Jeg kommer til at savne dig. Men mon ikke vi kommer til at gå tur igen? Det tror jeg.

 

KH og solskin fremover

Nanna

 

 

IMG_9840_-_3 IMG_9944_-_5 2

 

 

 

 

 

Alle fotos af Amalie Liv