Jeg har et anstrengt forhold til farver. Der er ikke tale om decideret afsky, men vi lever heller ikke ligefrem sammen i lykkelig harmoni. Min garderobe er overvejende sort, og hvis jeg selv kunne bestemme mine omgivelsers udseende, så skulle de være farveløse og enkle.
Jeg bliver ofte spurgt, hvorfor jeg vælger det triste og farveløse univers. Jeg forstår godt, at det måske virker en smule absurd, men jeg er lykkelig og tilpas i min sort/hvide verden. Den gør mig ikke deprimeret, tværtimod. Den larmer ikke og den tilfredsstiller og beroliger mig. Silhoutter og vinkler står skarpe og uforstyrrede. Jeg har en konstant hungren efter æstetisk skønhed og i min optik involverer dette overhovedet ikke farver af nogen som helst art. For mig vil verden altid være smukkere og mere poetisk i sort/hvid. Det sker ofte, at jeg stopper op og overvejer, hvordan mine nuværende omgivelser ville se ud, hvis jeg kunne fjerne farverne. Jeg holder meget af Aarhus, men ikke på grund af farverne. Jeg holder af byens former og vinkler, udsigten fra Godbanens tag, togskinnerne og Rådhuset, som er så grimt, at det nærmest er smukt. Men det kribler i mine fingre efter at male byen sort. Derfor har jeg lavet denne lille billedserie. Her har I mit farveløse Aarhus:
Mit farveløse, poetiske, smukke, rolige, enkle og lykkelige Aarhus.
