Franske fraser og bløde balletsko

Franske fraser og bløde balletsko

På en danseskole i Risskov danser Lotte på livet løs. Hun går på den forberedende danseuddannelse, hvor hun danser til daglig. VINK sad med på sidelinjen i dansestudiet, da luften fyldtes med fransk og flyvende balletsko.

 

Jeg spørger Lotte, om hun er helt smadret nu. Vi sidder på en yogamåtte i det nu tomme dansestudie, hvor hun lige har danset ballet i tre timer. “Nej, men det er fordi jeg ved, at jeg skal have to timer mere. Man vænner sig til det. Man får energi, når man bruger energi. Jeg ville blive mere træt af at sidde stille i tre timer.”

 

En hverdag med dans

Siddet stille har hun bestemt ikke. De sidste tre timer er der blevet danset intenst i lokalet. Halvanden times træning på barre efterfulgt af halvanden times koreografi og øvelse til den afsluttende opvisning. Højt på tå og højt i luften. Sådan er hverdagen på danseskolen. Lotte og de andre elever træner 16 timer om ugen i alt fra ballet til jazz og step.

 

Eleverne træner på barrer i studiet. // Alle fotos: Jonas Kjærsgaard

 

Flere af eleverne har tidligere erfaring med dans. Lotte selv har danset i ni år, og efter gymnasiet har dansen været i fokus. Hun har også danset ballet før, og det kan tydeligt ses, når hun springer let hen over gulvet. Selvom det ser let ud fra sidelinjen, så er det en hård disciplin. Halvvejs i undervisningen udfordres eleverne af deres træner, Anna: “Det kan godt være, at det er pisse svært og hårdt, men det er jeres job at få det til at se ud som om, det er det letteste i verden” Jeg spørger Lotte, hvad hun synes, der er sjovest at danse: “Det synes jeg faktisk hip hop er. Det er sjovt, for jeg har aldrig nogensinde danset hip hop før. Jeg synes, der er en sindssyg fed energi i hip hop. Det kan jeg virkelig godt lide. Der er jo mega langt fra ballet til hip hop. Jeg elsker at danse ballet, men det er jo ikke sjovt på samme måde som hip hop er. Der er folk i mega højt gear, altså, der bliver grint. Det gør der ikke i ballet. Det er fysisk hård træning på en helt anden måde.”

 

Ballet kræver styrke, præcision og smidighed.

 

Konkurrence, albuer og divanykker

Det er noget helt særligt at fylde hverdagen med dans. Sammenholdet mellem eleverne er af en karakter, som Lotte ikke før har oplevet: “Her er virkelig afslappet og virkelig rart at være. Det der er virkelig specielt ved det her er, at der ingen nykker er. Indenfor musik, teater og dans er der altid nogen med divanykker. Der er altid nogen med albuerne fremme. Det er der virkelig ikke noget af her. Det har selvfølgelig også noget at gøre med vores hold. Vi er så gode ved hinanden”. Ifølge Lotte afspejler det i høj grad underviserne og den attitude, de selv har lagt for dagen: “hvis underviserne havde haft en attitude om, at man skal frem med albuerne for at komme længst, så havde vi jo også fået det. Sådan er det ikke”.

 

En hel væg med spejle gør det muligt for danserne at vurdere både sig selv og hinanden i undervisningen.

 

God stemning og strikkede sokker

Lotte påpeger, at det er nemt at vurdere sig selv og de andre i lokalet, når hele den ene væg er dækket med spejle. Man bruger det meste af sin dag på at se på sig selv og de andre. Ifølge Lotte spiller mentaltræningen en vigtig rolle for eleverne. Her lærer de hinanden at kende – sådan virkelig. De taler om breakups, familieproblemer og andet, der kan påvirke deres hverdag. Som besøgende kan man tydeligt mærke den gode stemning i lokalet. Det lader da også til, at alle føler sig hjemme. Træneren, som blandt andet har en baggrund fra Det Kongelige Teaters Balletskole, står i lyserøde striksokker ved musikpulten. Trods den hyggelige indpakning skinner erfaringen igennem, og man kan tydeligt se hvert fodled bevæge sig bag deres lyserøde og plyssede outfit.

 

Danserne må dog undlade at have striksokker på. Her er Lotte iført bløde balletsko.

 

Da vi begynder at tale om, hvad den forberedende danseuddannelse i Risskov giver Lotte, smiler hun: “Når man bliver ved med at gøre sådan noget her, og man gør det mange timer om dagen, så er det fordi, man bliver helt vildt glad af at gøre det. Jeg kan mærke, at mit humør bare er mega højt hver eneste dag. Jeg har ikke en eneste gang haft en morgen, hvor jeg tænker: “Det gider jeg ikke”. Selvom man er syg, så kommer man alligevel. Jeg bliver sindssygt glad af at være her.”

 

Lotte, der svæver over gulvet. I baggrunden ses danseskolens grundlæggere.

 

At mærke sin krop 

Glæden i kroppen og sindet er et emne, der dukker op flere gange igennem vores samtale. Lotte fortæller også om respekten for kroppen og dens behov, og hvordan hun også selv oplever det som danser: “Man kommer jo i god kontakt med sin krop, når man arbejder med den hver dag. Jeg har en fornemmelse af, at jeg er bedre til at lytte til min egen krop. Jeg ved præcis, hvad den fejler, hvornår og hvorfor. Hvis det gør ondt, så ved jeg, hvad det er, der gør ondt. Jeg tror, jeg er god til at mærke efter. Det tror jeg mange mennesker glemmer – så tager man bare to panodiler i stedet for lige at stoppe op og tænke: “Hvorfor har jeg ondt i hovedet?””

 

At strække ud, trække vejret og mærke efter er en vigtig del af kontakten med egen krop.

 

Netop det at stoppe op og mærke efter, hvad kroppen har lyst til er vigtigt for Lotte. Det indebærer også en overvejelse om, hvad det er man putter i munden. Hvad end det er tirsdagsøl eller en pose chips, så takker Lotte nej. Selvom øllene eller chipsene naturligvis ikke er fremmede koncepter for hende, så har en hverdag med dans sat sine spor. For Lotte er der en klar sammenhæng mellem den måde, man behandler sin krop på, og hvad man kan præstere. For både øllene og chipsene har indflydelse på, hvor oplagt hun er til undervisningen. “Hvis man er god ved sin krop, så kan man virkelig meget. Hvis man kommer mandag med andendagstømmermænd, så kan man ingenting. Så er det hårdt efter en halv time”

 

Links

Danseskolens hjemmeside

Direkte link til den forberedende danseuddannelse

Skriv en kommentar