I sommerferien tog jeg en smuttur på et par dage til Samsø. Man spørger sig selv hvorfor, og svaret er egentlig ganske simpelt. Når man bor i Aarhus, kommer man ikke udenfor Aarhus. Aarhus er jo en helt fantastisk by, den har jo alt! Det vil så sige næsten alt… Der mangler noget landligt idyl. Kære læser, jeg har taget noget landligt idyl med mig hjem, og det er kun til Dem!
Det, der første skal siges om fotoserien, kære læser, er at den ikke direkte omhandler Aarhus, eller for den sags skyld kulturen i Aarhus. Meningen med serien er at vise noget, vi ikke har i Aarhus, og som vi muligvis ikke kan få. Nemlig den landlige idyl.
Aarhus er på mange måder en helt igennem fantastisk by, hvor man kan finde idyl ved enten at vandre rundt blandt de gamle bygninger i midtbyen, tage et smut ned til stranden eller tage en tur ud i en af de mange, smukke skove.
Men den landlige idyl (idyllen vi ikke rigtigt kan få i Aarhus) med de små gårde placeret på et stort blå/hvidt canvas af himmel og skyer (altså på en god dag, ikke) er nærmest kun at finde i yderkanten af de store byer. Og skal den være helt i kassen, er man nødt til at tage ud til de små lokal samfund, der hvor alle kender alle, og hvor Poul Richardt galer i vilden sky om glade lærker, og grønne skove.
Hvilket er netop, hvad jeg har gjort, kære læser, og jeg håber, at De kan føle idyllen gennem billederne. Jeg håber den giver noget til Deres hverdag, måske kommer De til at se noget der vil ændre Deres opfattelse af Aarhus… Eller måske klikker De videre til den næste “kattevideo”.
