Lørdag aften åbnede Aarhus som Europæisk Kulturhovedstad 2017 med et brag, og VINK var ligesom resten af Aarhus med for at opleve stemningen i byen, der blev indhyllet i lys og musik.
Der var ikke skyggen af jysk jantelov i eventbeskrivelsen af åbningen af Aarhus Kulturhovedstad 2017. Aarhusianerne kunne vente sig intet mindre end en ”enestående, uforglemmelig og magisk aften”, og personligt var jeg da også blevet grebet af stemningen og havde skruet mine forventninger i vejret til et niveau, der næsten kun kunne skuffe. Men det gjorde det ikke. Det viste sig heldigvis at blive en lige så magisk aften, som publikum var lovet.
Til trods for at jeg kom lidt sent ud af døren, startede aftenen godt. Håbefulde bevægede byen sig i et mylder ind mod centrum ad Aarhus’ små gader og stimlede sammen omkring Rådhuset, hvor paraden vandrede forbi i sin færd mod havnen, hvor det skulle slutte med lysprojektioner og musik. Jeg havnede i en prop for enden af Frederiksgade og måtte som mange andre vende om i håbet om at finde en bedre udkigspost.
Natursang og lysende skibe
Blandt forvirringen gik showet pludselig i gang, og Rådhustårnet lyste op i en klar, blå farve, mens korsangerne på tårnets balkoner sang ud over byen. Gennem det sorte menneskehav kom det første 10 meter lange, lysende skib flydende lige over vores hoveder, og ud over byen lød den færøske sangerinde Eivörs intense natursang, der løb ned af ryggen.
Lige så hurtigt som skibet var kommet, var det væk igen, og selvom jeg ikke er udstyret med de længste ben, kunne jeg lige skimte arkitektskolens smukke, lysende lanterner og børnenes fremtidstegninger sejle forbi os i halen på skibet. En af de følgende både havde spækhuggere og isbjørne om bord, mens en anden havde skovens dyr siddende på lur. Skibenes sejl fungerede som lærreder for fortællinger undervejs blandt andet af børns ønsker og håb for fremtiden.
Efter den sidste båd var sejlet forbi, opstod der igen forvirring blandt publikum – hvor var det nu strategisk bedst at bevæge sig hen? Jeg besluttede mig for at gå ned til DOKK1 for at fange paradens afslutning og forhåbentlig få et glimt af den store finale. Det betød til gengæld, at jeg gik glip af den dansk-tyrkiske sangerinde Luna Ersahin, der også var ombord på et af paradens skibe.
Lysfest ved Mindet
Afslutningen ved havnen blev skudt i gang med fyrværkeri og et kæmpe kor, der fyldte DOKK1s store indgangstrappe, mens paraden bevægede sig forbi ned mod havnens siloer. Både koret og de frivillige, der deltog i paraden, bar små skibe i hænderne, som på en og samme tid fungerede som et stort dynamisk hav af små, lysende hjerter.
Siloerne ved Mindet tog over som facade for en lang række film- og billedsekvenser i en fortælling om vores klode fra naturens skønhed til industrialiseringen for at ende i håbet om en god og bæredygtig fremtid, og hele herligheden var båret af Luna og Eivörs stemmer. Hvor meget de visuelle fortællinger havde at gøre med Aarhus, ved jeg ikke, men smukt var det.
Sportshalsmusik for fuld udblæsning
Lige som man troede, det hele var slut, gik DJ Static på scenen for at pumpe diskoteksfest ind i vores årer, hvilket vakte stor forargelse blandt de 40+, der omgav mig. Jeg tog også mig selv i at blive lettere irriteret over, at den helt igennem smukke og bevægende lydside skulle afsluttes med et bragende medley af sportshalsmusik. Men den følelse blev rimelig hurtigt overtaget af en lille glæde over det klare budskab om at være noget for ungdommen. Men måske det budskab kunne være kommet til udtryk på en anden måde?
Ikke desto mindre var hele aftenen meget bevægende, imponerende, rørende og utroligt gennemført både musikalsk og visuelt. Jeg var i hvert fald glad i maven, da jeg gik hjem. Nu må vi se om resten af året kan leve op til dette brag af en åbning.
