En ode til de bygninger, der ødelægger horisonten.
Jeg synes, det er en skam, at der til tider er så meget negativ kritik af de nye bygninger, der bliver bygget i Aarhus. I særdeleshed HL huset på Værkmestergade. Jeg kan personligt godt lide, at man bogstaveligt talt kan se bæredygtigheden fra det meste af byen, da bygningen bliver belagt med solceller på syd facaden i form af CdTe tyndfilm. Udover at være energibesparende i sin generelle funktion, har den også haft et lavt energiforbrug i selve fremstillingen af materialet.
I takt med at byen vokser sig større, er det en naturlig del, at der kommer flere bygninger. Kritikken lyder på at bygningerne, denne især, ødelægger Aarhus’ horisont. Personligt elsker jeg høje bygninger, der ødelægger Aarhus’ horisont, så dette indlæg er dedikeret til de bygninger, som skiller sig ud i horisonten. Både de gamle og de nye.