PORTRÆT: Det’ sørme, det’ sandt, December – der er måneden, hvor alle ski- og snowboardentusiaster i Aarhus får deres hidtil største og bedste julegave. Danmark har haft deres første snefald, julesneen faldt i går, men vi er i mangel på et mere kuperet terræn. Det ser dog ud til at julen falder tidligt i år…

 

Alle fotos // aarhussnowpark.dk
Alle fotos // aarhussnowpark.dk

 

Amfiscenens kulturelle atributter

Amfiscenen har dannet rammerne for utallige kulturelle oplevelser, bl.a. mit første møde med Bob Dylan, og det er ingen undtagelse denne gang. Kulturen er der, bare i et andet format end normalt: ski- og snowboardkulturen.

Fire drivkræfter i Aarhus har med Atle Stehouwer i spidsen offentliggjort, at skøjtebanen, der førhen prydede arealet mellem Musikhuset og ARoS, i år erstattes med Nordeuropas største by-skibakke. Ambitionen: at skabe et terræn med 400 meter præparerede pister på Amfiscenens bakke, som bliver forlænget og forhøjet ved hjælp af et stillads á la når der er skievent på Bispetorv.

Men er det overhovedet realistisk? – kunne kritikeren eller måske bare realisten fristes til at spørge. Og ja, det er med en god portion iver at jeg kan bekræfte, at projektet rent faktisk kan gå hen og blive en realitet. Aarhus Kommune har nemlig godkendt projektet og sammen med en række investorer og samarbejdspartnere, sikres underskudsgarantien og snegarantien.

 

"I've had a deep love affair with skiing for many years" - John Denver
“I’ve had a deep love affair with skiing for many years” – John Denver

 

Let it snow!

For at kunne sikre dine brædder mest optimale forhold, har holdet bag projektet allieret sig med en vigtig faktor: det finske firma Snowtek, der også leverede sne til vinter-OL i Sochi i vinter. Firmaets teknologi gør, at deres snekanoner kan producere sne i helt op til 30 graders varme, så der reelt set ville kunne være tale om sommerski. Den eneste udfordring vejrmæssigt bliver, hvis de klassiske efterårsstorme skulle bevæge sig ind i december og give noget regn. I så fald er vi tilbage på skøjtebanestadiet med glatte og isede bakker.

 

3

 

Leg i alle aldre og niveauer

Om du er helt grøn og aldrig har haft kombinationen af sne og brædder under fødderne eller om du er gammel, garvet skibums er underordnet. Der skulle være noget for enhver smag. Planen er at etablere en bakke, der bliver 100 meter lang med fire forskellige piste. Det giver knap 400 meter at boltre sig på. Skulle det stadig ikke være nok, kommer der også lidt til de freestulehungrende: et helt setup med bokse, rails og kickers. Glædelig jul!

Efter dagens anstrengelser og et par (forhåbentlige) wins, er der intet bedre end at belønne sig selv med lidt varme på flaske. Et afterskiområde bliver etableret ved siden af parken, hvor det er muligt både at leje ski, få en velfortjent skarp, iagttage de mange skiløbere og slappe af i hyggelige omgivelser.

 

4

 

Gear op og gear ned

Er du et af de mange mennesker, der stresser over årets mest travle måned? Rent faktisk viser ski/snowboarding sig at være gavnligt i flere tilfælde. Det er for det første en rigtig god motionsform, hvor du træner din krop mens du har det sjovt. For det er det alt dette handler om: at have det sjovt. Når du lader hæmningerne slippe, griner, arbejder med din krop og nyder den friske luft, frigiver det nemlig en masse endorfiner, som er med til at gøre dig lykkeligere.

Men dette er ikke min hovedsagelige grund til at dyrke skiløbet som min religion. For mig et det enormt meditativt. Når jeg bevæger mig gennem puddersneen og træerne suser forbi mine ører, føler jeg mig fri. Jeg føler jeg svæver på samme måde som jeg som barn forestillede mig det ville være at hoppe gennem skyerne. Det er en følelse af total kontrol, det er en egosport og det er ok. Du nyder, træner og belønnes derfor samtidig. Jeg føler at jeg er i min egen lille verden, der er kun mig og min største udfordring er hvordan jeg kommer tilbage til toppen af bjerget for atter at gentage det hele. Jeg kører jeg til mine ben er ved at falde sammen under mig og jeg gisper efter vejret. Nogle vil mene, at det er ekstremt. Jeg lader dem om det og understreger min største passion.

 

"For me, personally, skiing holds everything. I used to race cars, but skiing is a step beyond that. It removes the machinery and puts you one step closer to the elements. And it's a complete physical expression of freedom." - Robert Redford
“For me, personally, skiing holds everything. I used to race cars, but skiing is a step beyond that. It removes the machinery and puts you one step closer to the elements. And it’s a complete physical expression of freedom.” – Robert Redford

 

Boardmiljøet i Aarhus har føltes nøgent og forladt siden skatespottet Skt. Annagade lukkede og derfor er det min kraftigste opfordring, at vi støtter op om dette projekt. Vis at vi kræver en kulturel diversitet i og med kultur ikke kun kommer i finkulturens form. Vi er et helt hold af snehungrende entusiaster, der ikke kan vente med at sætte tænderne railsene. Og tage en ordentlig bid af sneen!

 

Vi ses i bunden! / Josephine Holm Bach