Lørdag var våd. Særdeles våd faktisk. Ikke at det på nogen måde er usædvanligt: Den sidste måned har været den vådeste februar måned siden 1874! PIER2 haverne omkring Domen stod og soppede i små regnvandsbassiner. Den mindre oversvømmelse fungerede som en påmindelse om, at klimaforandringerne altså også manifesterer sig på vores privilegerede nordlige halvkugle.

Miljø- og klimabevægelser galaktisk, globalt og lokalt.

Domen satte symbolsk rammen for første del af safarien. Selv var det faldet mig ind, at domen på sin vis ligner et drivhus. På den måde var konstruktionen en delvist ironisk ramme for temaet ”klimaforandringer”. Anders Blok, dagens taler og lektor i sociologi og klima- og miljøbevægelser ved Københavns Universitet, kunne senere tilføre symbolikken andre dimensioner. Domen er nemlig en halv geodætisk kuppel. Halvkuplen kunne også siges at være et øko-galaktisk symbol som et jord-klode-kontrol-rumskib*.

Sociologisk samtidshistorie var disciplinen i første session. I læ for vind og regn gennemgik Anders Blok  Danmarks miljø- og klimabevægelses historie siden 1960. Med lune og elegance blev bevægelsen optegnet med en global bevidsthed, mens lokale Aarhus eksempler undervejs også blev sat i spil. Oplægget var, for en millennial som mig selv, enormt indsigtsgivende. Det er nemt at glemme, at bekymringen for klima og miljø strækker sig to generationer tilbage. Anders Bloks oplæg var et eksempel på, hvordan viden kan møde ’lægfolk’ uden at luften går af ballonen. Kompleksiteten i globale og lokale miljøspørgsmål blev bevaret. Også helt uden at gå derfra med en antropocæn mavepuster af magtesløshed.

Det var vådt: Domen og byhaverne på PIER2 soppede i regnbassiner // Foto: Niels Duus Nielsen

Bæredygtighedernes paradoks

Anders Blok nævnte indledningsvist, at han ikke var aktør i klimabevægelsen. Men kan emner som klima og miljø afpolitiseres? Kan selv den mest nøgterne professor beskrive og analysere klimabevægelser uden at agere det mindste politisk? Det politiske, eller som minimum normative, imperativ var implicit til stede. I den blotte anvendelse af begreber som bæredygtighed og særligt global ulighed og retfærdighed forudantages et (måske efterhånden ukontroversielt?) sympatisk værdisæt. Mindre ukontroversielle er løsningerne.

‘Grøn vækst’ blev også taget op. For i hvor høj grad er ’grøn vækst’ på et makroplan overhovedet muligt? ’Økonomisk vækst’ er et paradigme, der indtil videre er temmelig problematisk at lægge på linje med bæredygtighedbegrebets sociale og miljømæssige dimensioner. Den nye bydel Aarhus Ø stod også her som en fin illustration af spørgsmål om teknologisk udvikling versus konservering i grønne debatter. Anders Bloks nøgterne tilgang til publikums spørgsmål var dog afmålt og passende. Alligevel efterlod det alligevel mig med spørgsmålet om: Hvad bør forskeres rolle være i den grønne omstilling, bevægelse, debat og kamp?

Safari mellem idealisme og pragmatisme

Hvor Anders Bloks oplæg lod idealistiske og intellektuelle tanker spille bold med praktiske manifestationer i hele landet, var resten af anden del absolut lokal. Selve safarien, som Sekretariatet for Klima og Grøn Omstilling (se også Go Green With Aarhus) stod for, gik i gang. Turen startede ved fra Grums til Gourmet, gik over Navitas, for at slutte ved energianlægget Maskinrummet.

Safariens spektrum illustrerede skismaet mellem idealisme og praktiske realiteter i klimakampen. Et skisma som også Klimasekretariatet må arbejde under – særligt med en ambitiøs plan om at gøre Aarhus kommune klimaneutral i 2030. Her må det forstås, at der ikke bare tales om institutionen Aarhus Kommune. Målsætningen gælder alt indenfor hele det geografiske område, der er Aarhus Kommune.**

Østershatte i både poser og på banden ved fra Grums til Gourmet // Foto: Niels Duus Nielsen

Navitas og Maskinrummet repræsenterede de mindre idealistiske safaribesøg, og her krævede oplevelserne også mere teknisk forståelse fra safarideltageren. Modsat var besøget ved fra Grums til Gourmet en sanselig oplevelse i den idealistiske ende, hvor alle kunne være med. Dette frivillige initiativ arbejder med svampemycelium, østershatte og ideen om et cirkulært system. Muligheden for at smage nystegte østershatte stimulerede de mere taktile sanser, og det at gå ind i selve væksthusenes klimastyrede og særligt lugtende rum, gjorde det fantastiske svampeskur til safariens højdepunkt.

Lørdagens klimasafari gav i det hele taget et tilgængeligt overblik over danske, grønne bevægelsers udvikling de sidste 60 år, som blev komplimenteret af bæredygtighedsmanifestationer i Aarhus. Det lykkedes, uden at akutheden af klimaforandringers sociale dimension og moralske klimaspørgsmål blev forbigået: Alt i alt, et fornemt kurateret arrangement.

*For uddybelse af denne reference henvises der til opfinder, arkitekt og futurist Buckminster Fuller. Andre referencer i oplægget inkluderede the Limits to Growth, Silent Spring, Aarhus konventionen og navne som Ulrich Beck, Anthony Leiserowitz og Alan Irwin.

** Læs mere om Aarhus’ klimaplanen her.