I badehusene på Aarhus Ø findes en lille oase for skrivehjerter. Første skriveworkshop fandt sted i torsdags i et af de sommerhusede træbelagte rum med kæmpevinduer ud til det brusende hav. Temaet var katastrofen, i lille såvel som stor skala. Næste workshop foregår på torsdag d. 3. oktober, kl. 17.00-19.30, og vil centrere sig om katastrofen indeni. 

På skriveværkstedet får du, udover en gavmild udsigt, et par benspænd for at kickstarte processen. Derefter er det bare om at go with your own flow. Katastrofen er som sagt den overordnede kilde, hvorfra inspirationen til ord vil flyde. Eller måske ordene bliver det, som inspirerer dig til at forstå din version af katastrofe.

De glitrende badehuse set udefra // Foto: Marianna Gil

Abstrakte skygger over fremtiden

Katastrofen kan måske synes som en lidt tung og pessimistisk inspirationskilde. Hvorom alting er, hyper relevant. Som skriveunderviser på Testrup Højskole og ungdomsskolen UngIAarhus har Anne Katrine oplevet de unges enorme bekymringer for fremtiden og for jordens ve og vel. Bekymringerne viser sig i en form for afmagt. For selvom klimaforandringerne er konkrete, er de også ”abstrakte skygger over fremtiden,” som Anne Katrine malende beskriver. ”Mens vores forældre som børn har drømt om at kunne flyve rundt i biler, så drømmer unge om, at jorden overlever, og sikkert også alt muligt andet, men det er altså en anden slags tankevirksomhed, der går i gang.” 

At forholde sig

En konstant strøm af etiske overvejelser og stillingtagen bliver en del af den tankevirksomhed. Disse materialiseres i konkrete handlinger som flytrafik, indkøb af kød, tidtagning på brusebade, you name it. Det er bare eksempler knyttet til klimakrisen. Som Anne Katrine siger, findes der katastrofer overalt. Du kan gøre et utal af specifikke ting, før det er godt nok, og før du er god nok. Spørgsmålet er, om der kan være en anden og mere fri måde at forholde sig til katastrofen på. Anne Katrine tror, det handler om at give frygten og bekymringerne et sprog. Det er her, skriveværkstedet kommer ind. Konceptet er netop at illustrere, hvordan man kan forholde sig til katastrofen, med Anne Katrines ord, i mere udstrakt arm. Sprogets udstrakte arm kan betyde, at de abstrakte skygger opleves mere konkrete.

Der er rum for at føle sig hjemme og afslappet. Du kan skrive siddende, liggende, foroverbøjet, og lige som det passer dig // Foto: Anne Katrine Kjær Bagai

Det handler om at skrive

At skrive er også at undersøge. ”Når vi lever i en tid med klimakrisen som vigtigste emne og med en præstationsængstelig kultur, så tror jeg, det ramler sammen, hvis vi ikke undersøger, hvad vi egentligt selv tror, synes og vil.” Anne Katrine uddyber, at det er nødvendigt, at vi tænker os om, men at vi skal finde en måde at være i verden på. Og nyde det, uden at drukne i det. Gennem sproget kan du få lov til selv at gå amok, i stedet for at verden gør det, som hun siger. ”Du kan være en lille poetisk tsunami, smide hæmningerne, skrive om at være et rigtigt røvhul, om mord, om kærlighed, kattekillinger, dickpics eller sci-fi. Du bestemmer. Jeg tror det er vigtigt at lave sin egen lille verden i den store verden.” Med andre ord kan du forholde dig til katastrofen på din måde. Lille såvel som stor katastrofe. Dagligdag og global. Nutid og fremtid. En overophedet kø i netto, en smuk ituslået vase og en total-udryddelse af skoven i Risskov, så kun Ris står tilbage. Når det er sagt, så handler det på skriveværkstedet mest af alt om at skrive, tema eller ej.