Musikfilmen, Once Were Brothers, er et hjertevarmende portræt af en gruppe unge mænd, der fandt hinanden gennem musikken. Under navnet, The Band, skrev de musik, som blev skelsættende for deres samtid. 

Efter jeg havde set Once Were Brothers i Øst for Paradis cyklede jeg direkte hjem og købte albummet Music From Big Pink. Musikfilmen om legendariske The Band gjorde nemlig præcis det, en god musikfilm skal: at videregive glæden ved musikken til sit publikum. Filmen er et spændende indblik i en tid, hvor populærmusikken ændrede sig radikalt. Men mest af alt er den en fortælling om venskab og kærlighed til musik.

Medlemmerne af The Band. Fra venstre: Rick Danko, Levon Helm, Richard Manuel, Garth Hudson og Robbie Robertson. // Foto: Elliot Landy

Et musikalsk vidnesbyrd

Once Were Brothers fortæller historien om en gruppe venner der flyttede sammen i et stort, grimt, lyserødt hus. Huset kaldte de Big Pink og her skrev og optog de en stor del af deres sange. De blev ofte holdt med selskab af Bob Dylan, som de havde et nært forhold til. Han hyrede dem nemlig som band til sin revolutionerende World Tour, hvor han ’gik elektrisk’. Filmen bygger på et imponerende udvalg af arkivmateriale i form af fotos og koncertoptagelser og interviews med personligheder som Eric Clapton, Bob Dylan, George Harrison og Bruce Springsteen. Selvfølgelig tilsat masser af fed musik fra The Band og flere andre af periodens store kunstnere.

Bundet sammen af musikken

Filmen er navngivet efter en sang, som Robbie Robertson fra The Band skrev til de andre bandmedlemmer, efter de gik hver til sit. Bandet splittede op pga. en konflikt omkring rettighederne til deres sange, som de var uenige om, hvordan skulle fordeles. Men frem for at fokusere på det, der skilte dem ad, hylder filmen det bånd, der bandt dem sammen. Den er en hyldest til den rendyrkede kærlighed, de delte for musikken. Før du læser videre vil jeg gerne opfordre dig til at finde titelsangen og sætte den på.

The Band skrev og indspillede en stor del af deres materiale i kælderen af det hus, de allesammen boede i. // Foto: David Gahr

Et lille drys Scorsese

Filmen er instrueret af Daniel Roher men henter unægteligt stor inspiration fra Martin Scorsese og hans anerkendte rock-dokumentarer. Det er måske heller ikke overraskende, eftersom Scorsese er med som både executive producer og interviewperson i selve filmen. Scorsese stod nemlig for optagelserne af bandets sidste koncert, The Last Waltz, i 1976, der siden er blevet kendt som en af verdens bedste musikfilm.

En film for alle musikelskere

Selv havde jeg ikke hørt Music From Big Pink igennem fra ende til anden, siden jeg plejede at lytte til den på mine forældres pladespiller for mange år siden. Det er altid fedt at blive mindet om et fantastisk stykke kunst, så hvis du også godt kunne bruge et gensyn med The Band, skal du skynde dig ind og bestille billetter. Hvis du ikke kender The Band i forvejen er Once Were Brothers den perfekte introduktion. Uanset hvad er filmen absolut anbefalelsesværdig.

 

Once Were Brothers spiller netop nu i Øst for Paradis.

 

Coverbillede // Elliot Landy