WG - Uge 33 coverbillede
Velkommen til denne uges weekendguide! Foråret er her endnu ikke helt, men det betyder ikke, vi ikke godt må nyde forårets små glæder. Denne uges weekendguide byder derfor på alt muligt godt fra gemmerne, så glæd dig til god live-musik, spændende teater, noget vin med strikkeri og en lille fodboldkamp. Weekenden byder på mange forfriskende tilbud, så det er bare med at komme afsted.

TORSDAG

Billede // RASMUS WANG KAA / BLUE ROOM PRODUCTION

STED: Teater Katapult ▰ KL.: 19:30 ▰ MØNT: 190 kr.

Teaterstykket KOOL KOOL KINA reflekterer via en personlig fortælling over menneskets frihed eller mangel på samme i to vidt forskellige politiske systemer.

Forestillingen er en kunstnerisk kritik af måden, den nye dominerende og imperialistiske, kinesiske ideologi fungerer på overfor mennesker både i Kina og nu også i Vesten … men den er også en kritik af den måde, som udviklingen har været på i det demokratiske Vesten, bl.a. i forhold til vores egne selvbestaltede frihedsbegrænsninger.

KOOL KOOL KINA er en forestilling om paranoia, overvågning, den evige magtkamp … og om to personers ensomhed og kærlighed!

Køb billet lige her.

STED: Spiselauget ▰ KL.: 19:00-21:00 ▰ MØNT: 150 kr.

Denne aften byder Strikkelauget på strikkehygge – alt imens der smages på tre forskellige vine af Spiselaugets egen import. 

Inkluderet i begivenhedens pris finder man 3 glas vin og lidt snacks. Der smages på den enkelte vin løbende, og der vil desuden blive serveret lette snacks, mens man kan få strikket en masse. 

Køb din billet lige her.

FREDAG

STED: Radar ▰ KL.: 20:00 ▰ MØNT: 165 kr.

Dansk-iranske DAYYANI udlever sine vådeste 00’er-drømme gennem sin sjælfulde og energiske popmusik. Vi taler Britney, Destiny’s og Timberlake møder skandinavisk R&B, mellemøstlige toner og punch-you-in-the-face-awesomeness.

I løbet af kort tid er hun blevet et af de mest omtalte nye navne på den danske musikscene. 

Med ikoniske live-performances med sit band har koreografier og percussion overbevist enhver om, at det er tid til at ryste røv, så nap du hellere lige en billet her.

Billede // ANDERS RAVN SKIBSTED

STED: Volume Village ▰ KL.: 19:00-23:00 ▰ MØNT: 150 kr.

Julie Pavon bliver bogstaveligt talt til musik, når beatet falder. Hendes ægte tekster og voldsomme energi styrker alle, hun møder. Inspirere folk til at være sig selv uden at gå på kompromis, bare som Julie Pavon er sig selv. Selvom hun lige er begyndt, er verden først lige begyndt at lægge mærke til det. 

Julie Pavon skriver sine egne tekster og melodier, og producerer den instrumentale del af sin musik i samarbejde med Uffe. I sine tekster undersøger og udfordrer hun sit eget syn på samfundet, sin generation, sindet og hendes indre dobbelthed og kontrast – altid visuelt matchet af rå og konfronterende videoer og billeder. 

PRADANØIA er en nyskabende elektronisk duo, der udforsker grænseområdet mellem intuitivt masse-appellerende house/pop og eksperimenterende lydkunst. Deres hårde elektroniske lyd-elementer indhyllet i blød vokal danner fundamentet og sender kroppen i bevægelse og sindet i trance. PRADANØIA vil gøre op med normer, der bremser frisættelsen af individet samt sprede kærligheden til elektronisk musik. De har set house scenen vokse sig enorm i udlandet og kan mærke at Danmark er ved at være klar.

Køb din billet lige her, inden det er for sent.

LØRDAG

Billede // RASMUS LAURSEN

STED: Volume Village ▰ KL.: 19:00-23:00 ▰ MØNT: 135 kr.

UNG-SKAB og Neon Priest spiller lørdag aften på alle sammens Volume Village. 

UNG-SKAB er en fremadstormende duo bestående af Eigil Bjørn og Clara Rose. De har i løbet af det sidste år spillet flere store steder heriblandt SPOT Festival. De er også en del af det prestigefyldte “Vegas Udvalgte” og ser frem til et 2023, hvor de for alvor skal etablere sig på den danske musikscene. Over Eigil Bjørns produktioner, der bevæger sig i grænselandet mellem r’n’b, pop og trap, svæver Clara Roses altomsluttende vokal, der kaster lytteren ind UNG-SKABs inderlige univers. UNG-SKAB er lyden af hjertevenner og hjertesorg, det er lyden af sommerfest og solopgange. Med sig på scenen har UNG-SKAB et liveband, der formår at trække gruppens velkendte sange i nye eksplosive retninger.

Neon Priest er derimod ulig noget, der lige nu kommer ud af den skandinaviske musikscene, med deres evigt vovede fortolkning af det almindeligt opfattede “elektroniske pop”. Om bandet skrives der: “Organically weaving through elements drawn from hyperpop, trance and eurodance, while shamelessly advocating pop-y themes and compositions, the work of Neon Priest can deficiently be categorized as euphoric trancepop mutants, acting equally extrovert, equally intimate.” 

Få fat i billetter her, så du er sikret en magisk lørdag.

SØNDAG

STED: Ceres Park ▰ KL.: 18:00 ▰ MØNT: 230 kr.

Det dufter snart af fodbold og forår i Aarhus! Tag derfor med til forårspremieren på Ceres Park, når Silkeborg IF kommer på besøg.

Kom så de hviie!

Køb billet lige her.

Rigtig god weekend derude!

Coverbillede // VINKAarhus