December er lige på trapperne — og endnu bedre, så er weekenden her snart, og det betyder første søndag i advent og masser af fede arrangementer rundt i Aarhus. Byd vinteren velkommen med kærlighed, hiphop, julemarked og en frisk cykeltur.

TORSDAG

Torsdagsbar for studerende og praktikanter i de kreative fag  // Foto: Facebookbegivenhed

Interns Only torsdagsbar // Culture Works

Sted: Culture Works Kl. 17.00-21.00 Mønt: Gratis.

Bliv klogere på livet i den kreative branche og Aarhus’ kultur- og eventdesignbureau Culture Works. Er du studerende eller praktikant inden for et kreativt fag, så har du torsdag mulighed for maksimal mingling, talks og ikke mindst at afløb for alle spørgsmål, du kunne have om liv og arbejde i den kreative branche. Arrangementet er gratis og der loves tilmed kolde øl og drinks i 10 kroners-baren.

 

KatedralBio: Kærlighed

Sted: Aarhus Domkirke Kl. 19.00-22.00 Mønt: 50 kr. inkl. vin.

Kærlighedens grænser udforskes denne torsdag, hvor der er film, oplæg og vin i Aarhus Domkirke. Emnet kærlighed er på programmet, hvor der vises den prisvindende film ‘Chronic’. En film om dyb sorg og stærk kærlighed. Den efterfølgende samtale vil søge at udfordre den gængse opfattelse af kærlighed og åbne op for alt det, kærlighed også kan være.

FREDAG

Ung med de unge til fredagskoncerter på Radar // Foto: Facebookbegivenhed

Radar_HIGH w./ Baseløs, Jodebode, Fillé og Lummerfar

Sted: Radar Kl. 20.00-01.00 Mønt: 10 kr.

Endnu en gang åbner Radar_HIGH dørene op for en fredagsfest med unge bands og ikke mindst unge bookere fra Aarhus Statsgymnasium og Aarhus Katedralskole. Aftenens fire koncerter består af Lummerfar, det alternative pop-rockband Baseløse, den dansksprogede rapper Jodebode samt gruppen Fillé, der spiller eksperimenterende instrumental hip-hop. Ungt, vildt og festligt — dét bliver det!

 

REP’ friday 

Sted: Højkant Kl. 10.30-17.30 Mønt: Gratis.

Hvis weekenden er præget af et stille og roligt (og miljøvenligt) humør, så kan du bruge lidt af din fredag på endelig at få repareret den bukselomme eller sokkerne, du har haft liggende alt for længe. I Højkant er der gratis reparationscafé, hvor der vil være sygrej, lapper og lignende frit tilgængeligt. Kom afsted og få det fikset!

LØRDAG

Symposion om kritik, krop og klode på Åbne Scene // Foto: Facebookbegivenhed

Manifest-Symposion på Åbne Scene

Sted: Åbne Scene Kl. 10.00-17.00 Mønt: 100 kr. ekls. forplejning.

Brug din lørdag på at blive vanvittigt klog på nogle af vores tids mest aktuelle emner. På Åbne Scene er der symposion, hvor der hele dagen vil blive diskuteret manifester, feminisme og klima! Programmet er spækket med forfattere, forskere, journalister og kunstnere, der vil samtale om aktivisme og politisk engangement. En unik mulighed for at få sat tingene i perspektiv inden juleræset går i gang!

 

Svedig hiphopfest @X

Sted: Institut for X Kl. 21.00-03.00 Mønt: 40 kr.

Aarhus Volume inviterer til maksimal hiphopfest leveret af knalddygtige aarhusianske artister. Det hele foregår i A-huset ved Institut for X. En lang, svedig fest er garanteret, og du kan være sikker på at få rystet vinterkulden af dig. Aarhus Volume skriver ”Drop your glasses, shake ya asses!”

SØNDAG

Cykl vinteren i gang i en god sags tjeneste // Foto: Facebookbegivenhed

Øgadernes julemarked

Sted: Beboerneshus Sølystgade Kl. 11.00-16.30. Mønt: Gratis.

Første søndag i advent og julehyggen skal for alvor skydes i gang. Læg for eksempel vejen forbi Øgadernes lille julemarked, hvor du kan købe alt lige fra keramik og glaskunst til strik og kunsthåndværk. Eller bare ose omkring og indånde den friske vinterluft i hyggelig omgivelser.

 

Cykeltur for den bilfrie søndag

Sted: Store Torv  Kl. 11.00-12.00. Mønt: Gratis.

Kan du forestille noget dejligere end at træde ind i decembermåned med en rask cykeltur gennem midtbyen? I sagen for den bilfrie søndag samles aarhusianere til en hyggelig og social tur rundt i byen. Få rørt kroppen med vennerne og cykl for en god sag. Så er du da klar til en ny uge!

 

Coverfoto: Dennis Kristensen