ÅH ÅH… Smitten stiger langsomt igen, og det samme gør risikoen derfor for en ny nedlukning. Skulle det værste ske, skal du ikke ligge derhjemme og ærgre dig over dengang du ikke udnyttede byens kulturtilbud. Så her har du et bud på en tætpakket weekend fuld af kultur!

Torsdag

English Stand-up comedy open-mic // Foto: Coverbillede taget fra begivenheden på Facebook.

Open Mic på Alberts

Sted: Alberts, Store Torv 3 kl.: 19.00-21.00 Mønt: Gratis (cocktails til omkring 100 kr.)

Der har ikke været meget at grine af de sidste par måneder, men det er der nu. Barerne er genåbnet, og det betyder, at Alberts slår dørene op til deres cocktails og gratis Stand Up. Gid jeg kunne fortælle dig hvem du skal se, men det kan jeg ikke. Det er klassisk open mic, hvor man aldrig ved, hvem der tropper op. Det kan være helt spæde komikere, som prøver at make it in the bizz, eller erfarne komikere, der skal teste materiale af til deres næste show.

Online kunstsammensurium

Sted: Online kl.: 19.00-19:45 Mønt: Gratis

Det er torsdag aften klokken 19. Du har lige øset en skål aftensmad op, måske en klassisk bolo, og den serie, du indtil videre har binget, er færdig. Du sidder nu tilbage rådvild og sulten. Bolo’en bliver koldere og koldere mens du gennemtrawler den ene streamingside efter den anden. Hvad skal du se? Led ikke længere, Ungdomskulturhuset har inviteret de to kunstnere Ida Marie Kold og Thorbjørn Øllgaard ind til et livestreamet kunstværk in the making til lyden af saxofon. På tre kvarter får de to kunstnere lov til at gå amok med pensler og performance. Showet bliver vist på Youtube.

Fredag

Hemmelig mission i Aarhus

Sted: Århus bymidte Kl.: To timer, du selv vælger på dagen Mønt: 175-245 kr.

Savner du også dine kollegaer eller studiekammerater, efter, hvad der føles som, årevis med zoommøder? Som alternativ til den klassiske fredagsøl foreslår jeg, at du tager dem under armen og leger spion for en dag. Operation Mindfall er et city-escape spil, hvor din gruppe bliver udstyret med en Ipad og en spionkuffert. I har 2 timer til at redde verden fra dødelig virus. I løbet af 15 opgaver får i løbet rundt i Århus bymidte, ind og ud af gyder, i måske aldrig har været i før. Billetprisen bliver billigere, jo flere i er om det.

Sydamerikansk kunsthåndværk på Dokk1

Sted: Dokk1 Kl.: 10.00 -18.00 Mønt: Gratis

Hvis du allerede har set din del kunsthåndværk fra Wayuu-folket, er der ikke meget, jeg kan anbefale din berejste røv at lave en grå weekend i Århus. Men hvis du ikke aner, hvad hverken Wayuu eller kunsthåndværk er for noget, så tag da op på Dokk1 på fredag. Med udstillingen, 1+1=11, vil Wayuu-folket på eksperimenterende vis fortælle om deres kunsthåndværk.

 

Lørdag

Udsigt over byen og storyslam

Sted: Salling Rooftop Kl.: 15.00-16.30 Mønt: Gratis

Så blev det endelig weekend. Tid til at slappe helt af og sætte sig ud med en fadøl eller et godt glas rosé. Hvorfor ikke gøre det på Salling Rooftop? Der er lækker udsigt, kolde væsker og – nå ja – storyslam!

Naturen helt tæt på

Sted: Væksthusene, Botanisk have Kl.: 10.00-17.00 Mønt: Gratis

Inden du tager til Storyslam, kan du jo lige slå et smut forbi botanisk have. De inviterer nemlig indenfor til en fotoudstilling om helt almindelige danske planter og blomster. Udstillingen, Vilde Vækster, er lavet med en fototeknik, der hedder Focus Stacking, så du kan komme helt ind på de små detaljer i planten.

 

Søndag

Teatrets pomp og pragt

Sted: Demokrateket, Dokk1 Kl.: 00.00-00.00 Mønt: Gratis

Ja, man skulle næsten tro, at vi er sponsoreret af Dokk1. Sådan er det ikke, de har bare valgt at give kulturen en ordentlig tur i weekenden. På søndag starter Aarhus teater nemlig en udstilling, hvor de har støvet en række kostumer af, som er fundet frem fra gemmeren. Kostumerne repræsenterer tøjstilen fra 16-1700-tallet.

Dit eget litterære indslag

Sted: Dit lokale bibliotek Kl.: Dit lokale biblioteks åbningstider Mønt: Gratis

Og hallo, har bibliotekerne ikke lige fået lov at åbne igen? Det tror jeg vist nok. Få pudset læsebrillen og gå ned og lån din yndlingsbog. Mangler du inspiration, kan jeg da godt anbefale en 70’er klassiker: Frygt og lede i Las Vegas (Originaltitel Fear and Loathing in Las Vegas). Gonzojournalistikkens forfader, Hunter S. Thompson har skrevet en vild turboroman om livet som reporter i 70’ernes Las Vegas.