Så er det endelig weekend, og jeg kan love jer for, at den er spækket med godter! Du kan blandt andet teste dine surfer skills, når der for første gang afholdes Nordhavn Åben, eller du kan tage med på en anderledes performance middag, hvor der serveres fællesskab i stedet for mad.

.

Torsdag

I disse uger sætter O Space fokus på Future Feminism, og du kan i den forbindelse høre om bevægelsen FEMEN, hvis mål er en fuld sejr over patriarkatet. // Giphy.com

 

ReThink VR @Dokk1

Kl. 12.00-15.00. Mønt: Gratis.

Hvad kan vi bruge Virtual Reality til? For de fleste er Virtual Reality kun en ting indenfor spilverdenen, men vi kan faktisk bruge teknologien til meget mere end det. Så hvis du gerne vil høre mere om mulighederne eller bare er en smule nysgerrig, så tag forbi Dokk1 denne torsdag. Her vil i alt 30 studerende fra AUs sommerkursus Game.Play.Theory nemlig komme med deres bud på, hvilke nye ideer og muligheder Virtual Reality skaber. Her vil de også vise deres egne udviklede Virtual Reality koncepter frem.

 

FEMEN og Sextremism @ O Space

Kl. 20.00-21.40. Mønt: Gratis.

I disse uger sætter O Space og Aarhus 2017 fokus på Future Feminism. Det betydet, at du denne torsdag kan opleve Inna Shevchenko, leder af FEMEN, fortælle om bevægelsens 10-årige historie og nuværende aktiviteter og taktikker sammen med aktivisten Sarah Constantin. FEMENs kerneværdier er sextremisme, atheisme samt feminisme, og deres mål er en fuldkommen sejr over patriarkatet. Hvis du synes, det lyder spændende, så tag et smut forbi O Space. Resten af programmet for Future Feminism kan du finde her.

 

Fredag

Slå din indre vandhund løs, og tag med til Nord Havn Åben, hvor du blandt andet kan prøve stand up paddle surfing. // Giphy.com

 .

Breakfast & Bathing @ Nord Havn Åben 2017

Kl. 07:45-09.00. Mønt: 49kr (Morgendyppet er gratis)

Vær med, når Culture Works uofficielt åbner Nord Havn Åben ved at springe i vandet. Det lyder måske koldt, men hvis du er en ekstra sej vandhund, kan du være én af de ti heldige, der får udleveret en lækker og blød morgenkåbe. Efter morgendyppet står den på kaffe ad libitum og ægte sømands-morgenmad fra Havnens Perle. Resten af dagen byde på et væld af forskellige oplevelser og aktiviteter for alle aldre. Et par af dem kan du læse om herunder, men hele programmet finder du her.

.

Surfers sommerfest @ Surf Agency

Kl. 10.00-18.00. Mønt: Gratis

På havnen kan du denne fredag opleve den gode surfer stemning, når Surf Agency holder åbent hus. Her kan du blandt andet se lystbådehavnen fra vandsiden, mens du prøver SUP (Stand Up Paddling). Hvis det lyder lidt for vovet for dig, kan du i stedet forsøge dig med SUP yoga. Derudover kan du også slappe af i opvarmede vildmarksbade eller svede den i sauna med udsigt til vandet.

Er du slet ikke til vand eller, ligesom mig, ikke kan svømme, så har du stadig muligheden for at prøve streetsurfing. Her vil du på carver skateboards kunne få fornemmelsen af surfing på bølgerne – bare på land.

.

Kødbyens Mad og Marked @ Sport Tailgate

Fredag kl. 14.00-Søndag kl. 21.00. Mønt: Gratis.

Som en del af Sport Tailgate 2017 sætter Kødbyens Mad og Marked snuden forbi. Hermed lægger de op til en weekend i fællesskabets navn. Når dine maddepoter er blevet fyldt med lækker mad, kan du udnytte din nyvundne energi ved at deltage i flere forskellige aktiviteter; om du er til lasertag, street-handball eller banko, så er mulighederne uendelige. Selv lattermusklerne kan blive trænet, når forskellige komikkere i løbet af weekenden indtaget scenen.

. .

Lørdag

Denne lørdag kan du blive ét med dine sanser, når musiker Morten Svenstrup guider dig gennem en helt særlig musikoplevelse kaldet Deep Listening. // Giphy.com

 

Tårn & Sundays @ SPOT Royal

Kl. 14.00-16.00. Mønt: Gratis.

For sidste gang i år kan du læne dig tilbage i solens stråler og nyde nyere dansk musik over åen. Det er nemlig den sidste SPOT Royal koncert for denne gang, og de slutter af med dansk-sproget pop-rock fra TÅRN og  folk-pop fra aarhusianske SUNDAYS.

 

Deep Listening: Lyden af verden @ Vi kan bo her mens vi venter

Kl. 15.30-17.30. Mønt: Gratis.

I forbindelse med udstillingen Vi kan bo her mens vi venter kan du denne lørdag opleve en anderledes, sanselig og meditativ koncert. Gennem musik og nærværende lytning, vil musiker Morten Svenstrup nemlig guide dig gennem en helt særlig musikoplevelse kaldet deep listening. Deep listening er en måde at høre på og bygger på forskellige spirituelle traditioner. Det handler om at være fuldt tilstede i øjeblikket og være ét med vores sanser. Så tag med og oplev hvordan, mennesker er flettet sammen med verden omkring os, og bliv introduceret til deep listening.

 

Damo Suzuki ft. Badun & Snöleoparden @ TAPE

Kl. 21:00-02:00. Mønt: 80kr.

“Music is communication, and that’s why a live concert is more intense. There is a total difference between the music of the Network and 99% of other music. It is another world. The most important thing is that you are there at the venue, so it is your time.” Sådan udtaler Damo Suzuki sig omkring live-koncerter og det at være tilstede. Denne lørdag kan du selv opleve sangeren, når han gæster TAPE. Udover Damo Suzuki kan du også opleve Aarhusianske BADUN og SNöLEOPARDEN.

 

Søndag

Søndag = Loppedag. // Giphy.com

.

Bagagerumsmarked @ Ingerslev Boulevard

Kl. 10.00-16.00. Mønt: Gratis.

Søndage om sommeren er i mine øjne lig med loppedage, og denne søndag er ikke anderledes. Så tag din kæreste, ven, nabo eller mor under armen og slå et smut forbi Ingerslev Boulevard. Her kan i finde alt fra vilde skatte til mindre vilde skatte, mens I nyder en kop kaffe fra Go’ Kaffe.

 

Mega Kup @ Godsbanen

Kl. 12.00-15.00. Mønt: 40kr.

Hvis et almindeligt loppemarked ikke helt er noget for dig, kan du denne søndag også tage til luksus second hand marked i den rå hal på Godsbanen. Markedet er for kvinder i alle aldre, og du vil kunne finde alverdens afskygninger af tøj – og så er det endda til SU-venlige priser!

 

Det levende bord @ Vildskab

Kl. 17.00-18.00 og kl. 20.00-21.00. Mønt: 150kr.

Er du til eksperimentelt teater og performance, eller leder du bare efter en anderledes middagsoplevelse, så er heldet med dig. Denne lørdag inviterer Vildskab dig nemlig med på en “sensorisk og publikumsinddragende performance, som fejrer livets intense smag.”

Det er en middag uden mad (ja, du hørte rigtigt), hvor fællesskabet i stedet bliver sat på menuen, og som gæst bliver du involveret, guidet og underholdt gennem en sanselig oplevelse i intime omgivelser. Billetter kan købes her.

 

Hav en supercalifragilistic weekend!
// Amalie

 

Coverbillede: Dennis Kristensen