Halla! Så er det weekend! Måske er du blevet færdig med dine eksaminer? Måske har du fået huen på? Anyhow, så guider vi til din Aarhus-weekend lige her.

.

Torsdag

Poetry Slam. //Foto: Facebook.

.

Resonans på TAPE

Kl: 20.00. Mønt: 50

På Tape præsenterer Resonans to nye kunstnere denne torsdag; Tobias Sejersdahl og She Drives. Tobias Sejersdahl er komponist og studerende ved Det Jyske Musikkonservatorium. Han vil til aftenens koncert præsentere droner og brudstykker fra sin debutudgivelse Melile. Andet navn på programmet, She Dives, består af Asger Kuhdal og Nils Bloch, og deres debutalbum NEBULA udkommer denne sommer.

.

Aarhusmesterskabet i poetry slam 2017

Kl: 20.00. Mønt: Gratis

Hvis du ikke har været til poetryslam før, then this is your chance! Denne torsdag er der Aarhusmesterskab, og ni håbefulde poeter skal kæmpe om 1. pladsen. Du kan som publikum være med til at votere, hvis du helt tilfældigt for langet en pointtavle i hånden. Det bliver ren Jørgen Leth. Altsammen foregår i Stakladen.

 

Solstice study with 72 speakers by 6 composers/Aarhus X Riga

Kl: 20.00. Mønt: 40

Solhvervet er snart over os, og i Væksthusene kan du opleve en gruppe danske og lettiske kunstneres fortolkning af midsommeren som en kulturel og sanselig oplevelse. Bevæg dig igennem væksthusenes stier, imens du, ved hjælp af 3D lyddesign og 72 højtalere, får en helt særlig og kunstnerisk helhedsoplevelse af solhvervet.

 

Fredag – Sankt Hans aften

.

Jazz, Hans & hygge

Kl. 18.00. Mønt: Gratis

Ja, vi kender allesammen Sankt Hans aften, så denne fredag bærer præg af diverse bålfester i Aarhus. Jazz og Venner arrangerer endnu en af deres altid hyggelige aftener, nu som hekse-afbrændings special. Det bliver bra!

Følgende Sankt Hans events finder du også i Aarhus:

Sankt Hans-aften i Universitetsparken 2017 (Kl. 18.00. Mønt: gratis)

Sankt Hans 2017 – Godsbanen (Kl. 18.00. Mønt: gratis)

.

Lørdag

The Attic Sleepers.//Foto: Facebook

.

Aarhus Plademesse

Kl. 10.00. Mønt: Alt efter hvor meget musik du finder.

Kalder alle LP-lovers og allround musik-junkies! Der er plademesse i weekenden hos Ungdomskulturhuset. Kom ned og find en masse lækre plader til samlingen. Yes!

.

SPOT Royal – The Attic Sleepers & Martin Baltser

Kl. 14.00. Mønt: Gratis

SPOT Festival har beriget os med gratis musik denne sommer nede ved åen, helt præcist ved Den Spanske Trappe. På lørdag kan du høre det danske indie band Attic Sleepers med Martin Baltser, som af nogle bliver sammenlignet med Bon Iver og Sigur Ros, og som er blevet spillet flittigt på P6Beat. Ikke dårligt!

.

Kl. 23.00. Mønt: Gratis

Den 21. juli åbner Bas Under Buen, men nede hos Double Rainbow tager de glæderne på forskud og holder et sweet lauch party, hvor du kan feste natten lang til toner af bl.a. SHAQ og SERBERN.

.

Søndag

Gellerup søndagstur.//Foto: Facebook.

.

Gellerup søndagstur

Kl. 10.00. Mønt: 50

Så er det tid til en søndagsudflugt, og denne søndag arrangerer Helhedsplan Gellerup Toveshøj en hyggelig søndagstur rundt i Gellerup. Kom med og bliv klog på bydelens arkitektur, historie og ikke mindst de forskellige projekter inden for byudvikling, som forgår i området. Dagen slutter af på allerbedste søndagsmanér med kaffe, te og snacks serveret af de gode folk fra Smag à la Gellerup.

.

Mega Kup! på Godsbanen

Kl. 10.00. Mønt: Kommer an på shoppetrang!

You know the drill. Der er second hand marked på Godsbanen, og du kan endnu en gang fylde dine tasker med lækkert tøj til gode priser. Når du engang er færdig, og dankortet brænder, så husk at holde en pause i solen. Kaffe er også godt hertil. God fornøjelse.

.

EFC x ØFP | Last Men in Aleppo m/ Q&A

Kl. 14.00. Mønt: 50

I forbindelse med filmfestivalen European Film College Star Alumni, som i forbindelse med Den Europæiske Filmhøjskoles 25 års jubilæum viser en række af film skabt af tidligere elever, kan du på søndag i Øst for Paradis se den barske og meget sande dokumentar Last Men in Aleppo. I dokumentaren følges en gruppe mænd rundt i det krigshærgede Aleppo, imens de forsøger at redde folk ud af sammenstyrtede bygninger. De kalder sig De hvide hjelme, og de er i sandhed verdens modigste mænd. Forbered dig på at blive enormt rørt.

.

God weekend!

//Caroline