Musik, musik, musik, mad, mad, mad og så et pift af kunstudstilling, foredrag og loppemarked. Så har du opskriften på en weekend, der med garanti ikke bliver kedelig! 

TORSDAG

https://www.youtube.com/watch?v=JQgz2AhHaQg

Varm op med denne inspirerende TED talk, inden du på torsdag kan opleve konceptet live under temaet “Radical repatterning”. // Kilde: Ted.com 

Mardi Gras fest på HQ

Kl. 19  – koncertstart: 20.30. Mønt: 50 kr.

Så er der dælme dømt New Orleans-inspireret jazz for fuld skrue. Mardi Gras er en fest, som foregår i mange forskellige lande rundt om i verden i relation til den kristne fejring af helligtrekongersdag. I New Orleans er jazzen blevet en grundsten for dette spektakulære event, som de i år fejrede d. 9. februar. På Head Quarters er festen dog langt fra forbi, og derfor er nogle af Aarhus’ bedste jazzmusikere samlet denne aften med et tætpakket musikprogram, der både tæller jazz, streetfunk, blues og soul. YES!!

 

 

Electric waves

Kl. 20. Mønt: 70 kr. i forsalg – 90 kr. i døren.

Er du mere til synthesizere end blæsere, så fortvivl ej. Det tilbagevendende event Electric Waves løber nemlig af stablen i Stakladen denne torsdag og disker op med to lækre elektroniske acts. Kenton Slash Demon spiller op til dans, og du kan lade dig indhylde i et elektronisk univers, hvor house og techno danner klangbund for duoens eksperimentelle kompositioner. The Gang OK vil denne aften spille numre fra deres nye EP, som blander pop og techno med elementer fra house-genren.

 

 

TED talk live

Kl. 17-22. Mønt: Gratis.

Som en warm-up til torsdagens fede koncerter, kan du passende smutte forbi Navitas på Inge Lehmanns gade 10 og blive inspireret af spændende foredrag under temaet ”Radical Repatterning”TED er en organisation, der siden 1984 har givet mennesker fra hele verden mulighed for at give inspirerende, korte foredrag om alt mellem himmel og jord med fokus på, at formidlingen af stoffet skal være fængende og letforståeligt. Har du en søndag aften i overskud, kan jeg klart anbefale at streame nogle af disse interessante og øjenåbnende talks. Til live-eventet i Aarhus kan du bla. opleve Adam Savage fra programmet Mythbusters, som skal tale om hvordan hans program har ændret naturvdenskabens ry fra kikset til cool.

 

 

FREDAG

 

Jazz - højere, vildere! Gå ikke glip af den spændende en-dags jazz-festival på Ambassaden. // Foto: Silje Marie Schjødt
Jazz – højere, vildere! Gå ikke glip af den spændende en-dags jazz-festival på Ambassaden. // Foto: Silje Marie Schjødt

 

 

One day jazz festival

Kl. 20. Mønt: 80 kr.

Denne weekend står i sandhed i jazzens tegn! På Ambassaden kan du således få dit behov for moderne jazz stillet, når et stærkt hold af både lokale og internationale musikere leverer et lækkert show. Den aarhusianske trommeslager Kasper Tom teamer i den forbindelse op med avantgardemusikeren Rudi Mahall, som vil akkompagnere på basklarinet, og sammen vil de introducere publikum for et eksperimenterende musikunivers.

 

 

Grand opening af The Burger Shack

Kl. 10. Mønt: Kommer an på hvor sulten du er.

Ja tak – Aarhus’ har fået sig endnu en skøn tømmermænds-venlig burgerbar. Får du dårlig samvittighed over alle de kalorier, du indtager dagen derpå, kan du trøste dig med, at du hos The Burger Shack både støtter økologi og bæredygtig produktion, hver gang du sætter tænderne i en af deres burgere. Fra fredag og en uge frem kan du oven i hatten svælge i det syndige tilbud, hvor du får burger, pommes OG sodes til en flad halvtreller.

 

 

Gastro week Aarhus

Fra d. 11.-21. februar. Mønt: 250 kr. for tre retter.

Endnu et lækkert madtilbud rammer Aarhus i weekenden, hvor 13 af byens ypperste spisesteder har teamet op og tilbyder menuer til kun 250 pr. næse. Så er SU’en ved at slippe op, er der altså stadig mulighed for at forkæle sig selv på restaurant en af de kommende dage  så gør det heller ikke så meget, at resten af måneden måske står på rugbrødsmadder. Læs om hvilke restauranter, der er med i gastroweek lige her.

LØRDAG

Young giver den gas på det nye spillested TAPE denne lørdag, og det skal nok blive rigtig feeed’. // Kilde: youtube

 

 

Yung + Spines på Tape

Kl. 20. Mønt: 60 kr. Husk kontakter eller brug mobilepay.

Tape er Aarhus’ nye frække lillebror, når det gælder spillesteder. Her får undergrundmusikken for alvor lov til at spire, og denne lørdag er ingen undtagelse. På fredag kan du opleve Yung – et rock/grunge band med aarhusianske rødder, der i den grad har vind i sejlene for tiden med hele tre nomineringer til steppeulv-prisuddelingen og en nyligt underskrevet pladekontrakt. Oven i hatten spiller post-punk bandet Spines også op til fest. What a night!

 

 

Åbning af Kredsen på Løves bog og vincafe

Kl. 15-17. Mønt: Gratis.

Kredsen er en læseklub for alle, som er interesseret i litteratur og som har lyst til at mødes, diskutere og hygge med andre, som deler samme passion. Man mødes én gang om måneden i de hyggelige omgivelser hos Løves Bog- og Vincafe, og på lørdag afholdes det første introducerende møde, hvor Kredsen dannes. Var dit nytårsfortsæt i stil med ‘læs flere bøger’, så er Kredsen en oplagt mulighed for rent faktisk at opfylde dette og samtidig få nogle nye spændende bekendtskaber.

 

 

Piscine udstilling “I håb om pjece”

Torsdag-lørdag fra 13-17. Mønt: Gratis.

Har du endnu ikke besøgt udstillingsstedet Piscine i Mølleparken, så gør det! De har virkelig et solidt tag i undergrundsmulden, når det gælder up-coming kunstnere i Danmark. Samtidig formår de altid at kuratere de udstillede værker på en spændende og utraditionel facon. Lige nu kan du opleve værker af billedkunstneren Kristian Schrøder, som udforsker pjecen – eller pamfletten om man vil – i sin både fysiske, men også metaforiske fremtoning. Bestemt et besøg værd!

SØNDAG

 

 

Et af de billeder, du kan se, hvis du tager ned på Galleri Image denne weekend og oplever den medrivende udstilling "Remembering the Nowhere". // Foto: Galleri Image/Vladimir Tomic
Et af de billeder, du kan se, hvis du tager ned på Galleri Image denne weekend og oplever den medrivende udstilling “Remembering the Nowhere”. // Foto: Galleri Image/Vladimir Tomic

 

 

Kæmpe loppemarked på godsbanen

Kl. 10-15. Mønt: 20 kr.

Yayyy, så er det igen tid til at samle småmønterne sammen og gøre nogle lækre kup på Godsbanens KÆMPE loppemarked. Der er både tøj, brugskunst, alverdens happengut og dimmedutter, som du kan svælge i. Jeg har altså svært ved at finde bedre alternativer at bruge sin søndag på – Netflix go home!

 

 

Udstilling på Galleri Image

Kl. 13-17 (tirsdag til søndag). Mønt: Gratis.

Endnu et kunst-kulturelt indspark til din weekend er at finde hos Galleri Image. Her udstilles netop nu værker af den jugoslaviske kunstner Vladimir Tomic, der bruger private ejendele og fotografier fra jugoslaviske flygtninge i sin behandling af temaet flugt. Udstillingen ”Remembering the Nowhere” handler således om hans egne og andres minder fra før, under og efter krigen i Jugoslavien. Senere på måneden bringer vi på VINK en reportage fra udstillingen, så glæde dig til at følge med her på vores side. 

 

 

Pluk ramsløg i Risskov

Kl. Whenever. Mønt: Koster gratizzzz.

Ja, jeg har altså hørt, at de der ramsløg allerede er begyndt at titte frem i Risskov, selvom de vist først skulle spire i starten af april. ”Ej, det’ da ramsløgn!”. Lige om lidt kommer der sikkert nattefrost, og  dør de nok alle sammen. Inden det sker, er det nok en god ide at komme naturen i forkøbet og plukke de lækre grønne stængler til dine hippe new nordic madretter – eller måske bare til en simpel pesto som denne.

 

Hyg jer herre meget // Silje

Coverfoto: Emmali Sellner