Hvem er vi?

 

VINKaarhus er et online kulturmagasin med forankring i det aarhusianske kulturmiljø. Vi har fingeren på vækstlagets puls og har herunder en grundlæggende interesse for de mange kreative iværksættere og kulturelle frontløberes projekter i byen.

 

Redaktionen består af skribenter og fotografer med passion for Aarhus, samt en kæmpe drivkraft for at formidle byens historier til jer. Vores forskellige interesseområder og faglige baggrunde skaber et dynamisk miljø på vores redaktion. Det afspejles konkret i den diversitet er kendetegnende for vores artikelunivers. Vi bedriver en skæv vinkel på den klassiske kulturjounalistik ved at inddrage den personlige vinkel i vores arbejde. Det gør artiklerne mere levende, og læserne kan fornemme, hvem der har siddet bag tasterne. Mens andre medier har målgruppen for øje, skriver vi for og på øjenhøjde med vores. Vi er aktivt deltagende og evigt nysgerrige på kulturmiljøet i byen, og sofajournalistik er således en by i Rusland for os!

 

Vi favner bredt i vores indhold, lige fra de små undergrundstiltag til de helt store. Vores engagement i den aarhusianske kulturjungle har således resulteret i gode relationer og samarbejder med mange forskellige kulturinstitutioner i Aarhus – store som små.

 

Udover at hylde kulturen med en personlig vinkel har VINKaarhus den styrke, at vi også stiller os kritiske over for vores egen by. Vi er meningsdannende, debatskabende og vi ønsker at sætte tanker i gang hos vores læsere.

 

God fornøjelse med læsningen!

 

//VINKaarhus