220 koncerter vil fylde de aarhusianske spillesteder fra d. 11. – 18. juli. Der er noget for en hver smag, stil og stemning. Så gå selv på opdagelse i jazz-junglen eller få lidt vejledning her, når VINK redaktionen har håndplukket et event hver. 

 

Aarhus_Jazz1_01

 

Aarhus Jazz Festival 2015 startede i 1989 som et modspil til en ellers ret tom sommer-event-scene, der var på den tid. Der skulle være kultur til aarhusianere og turister i en by, som ikke var fyldt af kulturelle tiltag i sommeren. Derfor opstod jazz festivallen. En begivenhed, der kunne tiltrække jazzelskere til byen, give jazzhoveder i byen en begivenhed hvor de kunne få rigeligt med musik og følelse, og give mulighed for nye musikinteresserede at få et indblik i jazzens verden.

 

I år går festivallen i gang for 27. gang og vil byde på alt fra nye skud på stammen til erfarende musikanter. Danske og internationale musikkere vil dele deres kærlighed til musikken inden for utallige genre. Så der vil være rigeligt at høre – både nyt og velkendt.

 

VINK redaktionen giver her deres bud på nogle af de tiltag, der kommer til at foregå under ugen, som vi ikke synes du skal gå glip af:

 

Andrea anbefaler: 

Hvad: Aarhus Jazz Festival Plakat 2015 – Plakaten er et portræt af – og en hyldest til pianisten Thelonius Monk. Den er en del af serien ”Tribute to”, som har fokus på otte internationalt kendte jazzmusikere.

Hvem: Plakaten er et design af den danske plakatkunstner Finn Nygaard, som tidligere har vundet flere priser for sine plakater på Internatinal Live Music Conference i London.

Hvor: Den kan købes ved koncerterne på Klostertorvet, Bispetorvet og i Musikhusets billetsalg. (el. via Finn Nygaards postershop online)

Hvorfor: Fordi Finn Nygaards plakater er ekstremt flotte, og lige præcis denne her rummer et stærkt udtryk kombineret af alvor, inderlighed og varme. Plakaten skal udforskes med øjnene, og som en slags merchandise fra Aarhus Jazzfestival 2015 kan den helt sikkert vække minder i mange år frem.

Mønt: 40kr

Links: Jazzfest’s webshop

 

Silje anbefaler:

Hvad: jazz på HeadQuarters.

Hvor: HQ.

Hvornår: fra kl 17.00 mellem d. 11.-18. Juli.

Hvorfor: HQ er en super chill bar med fed atmosfære, og det bliver bestemt ikke mindre nice af at jazzen indtager lokalerne. Tag en ven med under armen og nyd den gode stemning, musik og kolde (billige) øl.

Mønt: Koncerterne er gratis fra 17.00 -22.00, og derefter koster det 30 kr.

Links:HQs hjemmeside og Jazzfest’s hjemmeside

 

Cecilia anbefaler: 

Hvad: Kalles World Tour

Hvem: Kalle Mathiesen

Hvor: Bispetorvet

Hvornår: Lørdag d. 11/7 kl. 18.45

Hvorfor: Trommeslageren Kalle præsenterer dig for ny og progressiv musik, når han med sit trommesæt og et hav af andre remedier gennem loops stabler nye numre på benene. Kalles World Tour fungerer som et onemanshow, hvor han gennem koncerten vil forklare publikum om musikkens egenskaber, og hvordan ny musik skabes. Du vil uden tvivl finde Kalles show sært, men samtidig vil du også blive enormt betaget af det.

Mønt: 160 kr.

Links:Facebook og oplev hans oneman show i Metroen herunder

 

 

Johanne anbefaler: 

Hvad: Koncert (k)vindtæt

Hvem: ung, Aarhus-baseret jazz kvintet

Hvor: Ambassaden

Hvornår: Lørdag d. 11/7 kl 16.00

Hvorfor: Disse fem unge aarhususianere er spiller en lækker kombanation af klassisk, melodisk jazz, krydret med lækker improvisation. De er lokale, de er unge og de er værd at opleve !

Mønt: 30 kr

Link:Officielle program

 

Pernille anbefaler:

Hvad: Koncert med Chris Minh Doky and The Nomads

Hvem: Den danske jazz-basist Chris Minh Doky og tre funky verdensstjerner (George Whitty, Dean Brown, Dave Weckl)

Hvor: Bispetorvet

Hvornår: Lørdag d.11/7 kl. 20.30-22.00

Hvorfor: Hvis man er til elektrisk jazz med et strejf af funk, så skal man lægge øre til denne musikalske forkælelse. Den tekniske dygtighed er helt i top, og man forsvinder hurtigt ind i instrumenternes svedige toner.

Mønt: 160 kr. (udover denne koncert får man også adgang til nogle af aftenens andre koncerter) Links:Bandets hjemmeside og Officielle program

 

Dennis anbefaler: 

Hvad: Barkoncert

Hvem: “Direktørtrioen”; Jens Søndergaard (alt-sax), Mogens Lauridsen (p), Bent Knudsen (b), Janus Jørgensen (drm)

Hvor: Den genåbnede, legendariske, Jazzbar Bent J

Hvornår: Mandag d. 13/7 14:00-16:00

Hvorfor: Jeg er sikker på, at der bliver en helt speciel stemningen til genoplivelsen af den gamle Jazzbar, Bent J, som nu er blevet genskabt i Den Gamle Bys 70’er-bydel. Den lille bar var op igennem 70’erne og 80’erne en institution i det danske jazzmiljø og har gennem årene været vært for koncerter med verdenskendte jazzmusikere såsom NHØP og Harry “Sweets” Edison. Nu er den blevet genopført præcis som det så ud i sin storhedstid.

Mønt: 135kr.

Links: Officielle program

 

Emilie anbefaler: 

Hvad: The Embla

Hvem: Nana Cecilie Gaardsted Bøvling (voc), Frej Lesner (drm, perc)

Hvor: Udstillingsstedet Spanien 19C

Hvornår: Mandag d. 13/7 kl. 21.30

Hvorfor: Det er musik på den helt rå og ærlige fason. Kun vokal og trommer vil i hamoni fylde rummet med en stemning, der henleder tankerne til stammemusikkens kanthed. Der er ingen unødvendige lag i dette band. Intet andet end en søgen efter kernen.

Mønt: 50 kr.

Links: Officielle program

 

 

Jacob anbefaler: 

Hvad: Koncert med Træben

Hvem: En quartet bestående af mænd fra Danmark og Holland, der har et samarbejde der strækker sig over 15 år. (Jens Larsen, Søren Ballegaard, Olaf Meijer og Haye Jellema)

Hvor: Klostertorvet og Dokk1

Hvornår: Torsdag d. 16/7 kl 17-19 og fredag d. 17/7 kl. 11

Hvorfor: Træben er en blandet gruppe af fire forskellige mænd med ekspertiser i saxofonen, trommerne, kontrabassen og, det lidt atypiske jazz instrument, guitaren. Gruppen her afviger lidt fra den normale jazz standard ved, at inddrage elementer fra rockverdenen i deres musik, men dette skal du ikke lade dig skræmme af! Den eneste grund til at du ikke skal tage der ned er, hvis du har ondt i fødder og/eller hovedet, da deres musik er hoved- og fodrokkende uundgåeligt. Mønt: Gratis!

Links:Træben’s hjemmeside og varm op i fødderne med videoen ovenfor

 

Lisa anbefaler: 

Hvad: Koncert med Indra

Hvem: Forsangeren Indra Rios-Moore med de tre musikere Benjamin Trærup, Thomas Sejthen og Søren Bigum.

Hvor: Kunsthal Aarhus, J.M. Mørks Gade 13, 8000 Aarhus C

Hvornår: Torsdag d. 16/7 kl. 17

Hvorfor: Indras smukke stemme vi være i fokus under koncerten og den vil højest sandsynligt give dig et smil på læben og en god fornemmelse i hjertet. Den afslappede udgave af jazz giver dig plads og tid til at falde hen til musikken og fuldstændig nyde den.

Mønt: 180 kr.

Links: Find eventet her og få en forsmag på Indra herunder

 

 

Laura anbefaler: 

Hvad: Jazz-koncert og forsmag på Nana Rashids kommende album

Hvem: Nana Rashid

Hvor: Café Gemmestedet

Hvornår: Torsdag d. 16/7 og fredag d. 17/7 kl. 21:00

Hvorfor: Kom til jazzfest på Café Gemmestedet torsdag og fredag aften, hvor den dygtige og nyskabende jazz-artist Nanna Rashid giver en forsmag på sit kommende album. Der er lagt op til en aften i jazzens tegn, hvor der er plads til uforudsigelighed og nærvær. Tag din ven, veninde eller fætter under armen, og vær med til en hyggelig sommeraften med musikken og fællesskabet i fokus. Kom på Gemmestedet, hvis du er til drilske toner med et feminint touch.

Mønt: Gratis

Links:Nana Rashid’s Facebook

 

Sarah anbefaler:

Hvad: NAT HINDE, opførsel af og med Cæcilie Norby

Hvem: En af Danmarks mest anerkendte jazzsangerinder med et stærkt set-up af musikere (John Frandsen, Søren Bebe, Lars Danielsson & Marilyn Mazur)

Hvor: Aarhus domkirke

Hvornår: Fredag d.17/7 kl. 23:00

Hvorfor: Hvis en stemme kunne spinde guld, så ville Cæcilie Norbys lommer være fyldte. Med et alias som “Danish vocal queen” vil denne kvinde kunne tilføre domkirken lidt ekstra guddommelighed. NAT HINDE består af tre dele, Predilerium, 00:00 og Postmidnat, formålet er at sende publikum på en meditativ og spirituel rejse i de helt perfekte rammer i Skt. Clemens kirke, kendt af os alle som Aarhus domkirke. Tag din husbond, hustru eller kammerat under armen, få sat pluspoint ind på samvittighedskontoen og kryds endnu en kirkegang af på listen. Sæt dig tilbage, luk øjnene og nyd den overvældende orgelmusik.

Mønt: 170 kr.

Links:Cæcillie Norbys hjemmeside

 

Rigtig god festival til jer alle sammen // VINKredaktionen