Rammerne for denne eftermiddags foredrag med ingen ringere end Clement Kjersgaard blev udgjort af overskriften: ”Verden i fremtiden – Hvor er verden på vej hen? Hvem får magten og hvem taber den?” Det to timer lange foredrag bød på skarpe analyser af den virkelighed, vi lige netop nu befinder os i krydret med satiriske bemærkninger om det politiske landskab anno 2014. Læs med og lad din egen refleksion over fremtiden begynde.

 

Clement Kjersgaard gæstede Studenterhus Aarhus mandag d. 2/6 //Foto: Pressefoto
Clement Kjersgaard gæstede Studenterhus Aarhus mandag d. 2/6 //Foto: Pressefoto

 

Hvorfor er dette spørgsmål interessant for mig – og for dig?

Jeg skal lade det være sagt med det samme: politik har altid virket en smule søvndyssende på mig, men efter at have studeret i fem år er “fremtid” lige pludselig gået hen og blevet en del af min hverdag. Det har den naturligvis altid været, men i disse tider, hvor jeg betegnes som dagpengemodtager, arbejdsløs eller jobsøgende om man vil, vedrører fremtiden mig mere end nogensinde. Hvem kommer til at bestemme, hvor meget jeg kan få i dagpenge? Og hvor længe? Og hvad med jobsituationen på nationalt plan? Internationalt plan? Er vi for alvor på vej ud af krisen? Eller venter der en ny? Det kan ikke forudses, men derfor er det rart at få sat et par perspektiver på det samfund, lokalt og globalt, som jeg, og I derude, er en del af.

 

Der var stort fremmøde på denne varme sommerdag i Aarhus //Foto: Maria Andersen
Der var stort fremmøde på denne varme sommerdag i Aarhus //Foto: Maria Andersen

 

Har medierne slagtet ideologierne?

Nej, det er politikernes egen skyld og manglende evne til at bruge medierne korrekt. Clement virker stålsat i denne udtalelse: ”Politik er i dag en populistisk magtkamp mellem to kandidater. Et valg vindes på baggrund af den politiker, vælgerne bedst kan lide og ikke på grund af dennes valgløfter.”

Clement pointerer, at politik i dag netop er kommet til at handle om personsager, fordi politikerne ikke har ført valgkampe på et ideologisk grundlag, men med ét formål: at overtage nøglerne til statsministeriet. De vigtige spørgsmål om dagpengereformer, efterløn og klima er og bliver ubesvaret. Og det er ikke mediernes skyld. Her er jeg tilbøjelig til at medgive, at medierne ikke spiller en magtfuld rolle. Et godt eksempel på denne retorik er Helle Thornings ”Jeg kan slå Anders Fogh”-tale tilbage i 2011. Talen indeholdt ikke et eneste ord om, hvilke sager hun ville kæmpe for, andet end at Anders Fogh skulle væltes af pinden. Den nuværende opposition er også et godt eksempel på hvordan tom snak giver bagslag i dårlige tider. Lige nu er Venstre synonym med Lars Løkkes økonomiske eskapader, og ikke spor andet. Hvem ved egentlig, hvad Venstre vil gå til valg på? Og hvad vil Socialdemokraterne, udover at bevare regeringsmagten, gå til valg på?Ifølge Clement er det politikerne, der bruger medierne forkert. Hvis partierne brugte medierne til at kommunikere til deres bagland, deres vælgere og potentielle vælgere, havde medierne kunne opfylde deres rolle som demokratisk talerør og ikke som den magtfulde instans, som medierne fremstår som i dag.

 

Clement Kjersgaard er kendt som TV-vært/ordstyrer, foredragsholder og redaktør //Foto: Leif Josefsen
Clement Kjersgaard er kendt som TV-vært/ordstyrer, foredragsholder og redaktør //Foto: Leif Josefsen

 

Populismen og præsidentialisering af dansk politik

Som det fremgik tidligere, så er den politiske magtkamp i dag blottet for ideologi og substans, ifølge Clement. ”Det er ikke fordi, at vi skal søge tilbage til marxismen for at finde meningen med politik, men det er problematisk, at man som politiker ikke fører sine kampagner med afsæt i samfundsrelevante sager, men derimod med afsæt i en såkaldt præsidentialisering.” Clement pointerer i forlængelse af spørgsmålet om mediernes magt: ”Med en nyhedsdækning 24-timer i døgnet har medierne ikke andet valg end at fremstille politikernes indbyrdes kampe. Fordi, der er ikke andet end dette.” Om det så er medierne eller politikernes selv der er årsagen til, at politik i dag er blottet for substans og relevans, kan dog stadig diskuteres. I mine øjne giver det ikke mening at placere skyld, men derimod er det mere meningsfyldt at diskutere, hvordan man skal forholde sig til demokrati og politik i en tid hvor medierne og politikerne synes at være hinandens fjender. Hvordan efterlader den såkaldte præsidentialisering os vælgere? Afdemokratisering af samfundet? Set i lyset af disse spørgsmål forstår jeg godt, at Clement afviser beskyldningen om, at det er medierne, der er årsagen til, at politik på visse punkter kan sidestilles med en form for gambling eller teatersport.  Men omvendt, har medierne ikke også en del af ansvaret? Har vi alle ikke det?

 

Clement leverede knivskarpe politiske analyser af publikums spørgsmål // Foto: Pressefoto
Clement leverede knivskarpe politiske analyser af publikums spørgsmål // Foto: Pressefoto

 

Berlinmurens fald, globaliseringens start

Et andet interessant spørgsmål, der blev rejst på denne eftermiddag, omhandlede fremtiden set fra et globalt perspektiv: ”Har dygtige økonomer og jurister overflødiggjort politik?” For på baggrund af det netop gennemgåede spørgsmål om demokrati, medier og magt kan denne udvikling også belyses i et historisk og globaliseret perspektiv. Med reference til Europas vel nok mest betydningsfulde begivenhed de seneste 25 år; Berlinmurens fald, følger Clement op på, hvordan fortiden er en del af fremtiden: ”Verdenssamfundet har bevæget sig fra en tankegang om, at vi med globaliseringen bliver mere og mere ens og forbundet på tværs af landegrænser. Lige indtil 11. september 2011”

Efter 11. september ændrede verden sig drastisk. Globaliseringen gør os ikke mere forbundet som mennesker, derimod gør globaliseringen verden langt mere kompleks og uforudsigelig. Dette underbygges eksempelvis af det seneste EU-valg, hvor tendensen var klar: de europæiske borgere ser ikke en fremtid som multikulturelt samfund. Vi er for forskellige. Her spiller faktorer som politik, kultur, religion, økonomi ind som centrale faktorer for, hvorfor, at politik netop ikke er overflødiggjort af eksperters vurderinger, men stadig bunder i idehistoriske og ideologiske tolkninger. Dét bør man reflektere over og diskutere i langt højere grad end de opslidende historier om regninger betalt med skattekroner.

Hvad fik jeg ud af det?

Det var bestemt ikke småting, der blev vendt og drejet denne eftermiddag, da Clement Kjersgård gæstede Studenterhuset i Aarhus. Clement lagde ud med at slå fast for os, at “politik er uforudsigeligt. Vi ved ikke, hvordan det ender!” Den præmis kan han have ret i, og af samme årsag gik jeg ikke derfra med svar, men derimod med refleksioner om den verden, jeg er en del af. Vi kan ikke forudse fremtiden i verden og hvem magten tilfalder, men vi kan diskutere og reflektere over dette spørgsmål, og er det i virkeligheden ikke langt vigtigere end at søge den absolutte sandhed, om hvem der får magten og hvem, der taber den?