Hvis du skulle gætte hvilken slags musik Suns of Satan laver, ville du helt sikkert gætte forkert.

 

suns1
Kristine Bjørg Markussen og Jeppe Søndergård Knudsen, der tilsammen udgør bandet Suns of Satan // Foto: SOS

 

 

Musik Aarhus Festival inviterer dig til at lytte til en masse spændende og alsidig musik, når de afholder en række gratis koncerter under selvsamme navn. Under festivalen kan du bl.a. opleve Suns of Satan.

Sønnerne af satan består af musikerparret Kristine Bjørg Markussen og Jeppe Søndergård Knudsen og i deres band er det vigtigt, at eksperimentere med utraditionelle lyde. Jeg er inviteret på kaffe i deres hyggelige lejlighed nær Botanisk Have. De fremviser glad et lille 80’er keyboard, som de netop har købt. Denne lyd kommer også til udtryk i deres musik, i form af synthesizere og diverse keyboards, en fin og skrøbelig melodisk vokal, der står i stor kontrast til de til tider melankolske tekster;

‘Jeg taber mod / for du er min hud / men jeg vil ud / jeg drejer om / og kommer først / så er du / langt væk fra mig’

 

 

suns2
Suns of Satan // Foto: SOS

 

 

Scarlett Johansen og Kraftwerk

Når snakken falder på inspirationskilder, forklarer Jeppe; ”Der er mange ting. Det er både teknologien, den musik man lytter til og den musik man er vokset op med man lader sig inspirere af”. Derudover fortæller de mig, at de også inspireres af gamle 80’er vinyler af filmstjerner, Scarlett Johansen, Kraftwerk og Tom Waits.

 

suns3
Kristine Bjørg Markussen – den ene del af Suns of Satan // Foto: SOS

Plads til grimhed i musikken

De to musikere lægger stor vægt på, der skal være plads til grimhed i musikken, hvortil Jeppe uddyber; ”Vi er fascineret af en lyd, der nogle steder er en meget beskidt og grim lyd. Det er en proces, jeg har arbejdet hen imod i mange år. At det ikke skal være for pænt. At det er stemningen og grimme klangfarver, der kan skabe god musik.”

Vi tager os endnu en kop af den hjemmebryggede kaffe og fortsætter snakken. Kristine fortæller mig, at hun finder inspiration i mange af David Bowies sange og laver en del af sangene på baggrund af hans.

 

 

suns4

 

 

Inspiration fra jazzverden

Når Suns of Satan går på scenen, er det sjældent den samme sammensætning af bandmedlemmer, hvortil Kristine forklarer; ”Jeg har været meget inspireret af den måde, man arbejder på indenfor jazz musikkens miljø. Jeg kan godt lide, at man kan arbejde med forskellige musikere og skabe forskellige konstellationer”. Hun tilføjer til sidst, at de i øvrigt har en overraskelse til deres koncert til Musik Aarhus Festival.

 

Artiklen er fra Musik Aarhus Festival avisen.

 

Hvad: Musik Aarhus Festival præsenterer:

Hvor: Radar, Skovgaardsgade 3, 8000 Aarhus C

Hvornår: Tirsdag d. 21. januar 2014, kl. 20 (dørene åbnes kl. 19)

Mønt: Gratis

Hvorfor: Fordi du gerne vil lytte til stemningsfuld musik og fordi det er vigtigt at støtte op om koncerterne i Aarhus.