Sort som natten

Sort som natten

Sort Sol – intet mindre kunne gøre det lørdag nat, da Red Stage blev tætpakket af mennesker. Alle skulle ind og opleve Steen Jørgensens dybe og hypnotiserende stemme. 

 

I går gik vi fra den ene yderlighed til den anden. Vi gik direkte fra én slags folkefest til en anden. Thomas Helmig formåede på Blue Stage at tage røven på hele kultureliten, og vise at han passede lige præcis perfekt ind på Northside.

 

Høj på den oplevelse vandrede vi senere til Red Stage, hvor good old Sort Sol skulle spille deres koncert. Det blev til endnu en folkefest, men af en helt anden kaliber. Bandet viste sig første gang i 1983, og de har siden hen været en fasttømret del af gruppen af danske supertalenter inden for musik.

 

Der var en helt særlig stemning under første nummer “Stor Langsom Stjerne”, som er det seneste skud på stammen fra Sort Sol. Dette første nummer var ét langt trancenummer, og Jørgensen tryllebandt allerede publikum med sin dragende og farlige stemme tilsat gruppens bragende lyd.

 

Scenen var også præget af mystik, hvor tre uhyggelige (tegnede) ansigter hang fra tæppet bag. Med øjne så store som tekopper lignede de noget fra dit værste mareridt. Lyset bragede ud fra scenen og op på teltdugen, som med musikken skabte en magisk stemning.

 

Steen Jørgensen stod i kontrast til det bragende lys, og hans karakteristiske høje silhuet – med hat – bidrog til det karismatiske og genkendelige ved Sort Sols musiske univers. Som sagt var koncerten endnu en folkefest, og man kunne i publikum skimte folk i alle aldre – alle med et kendskab til bandets musikalske historie.

 

Der blev nemlig sunget og skrålet med til de velkendte sange, men også til alle de gamle punkede og tunge rocksange. Lyden var helt genial, og Sort Sols koncert peakede, da også med “Let Your Fingers Do The Walking”, hvor nostalgien ramte os alle.

 

Sort Sols koncert var en rigtig fin afslutning på en sen lørdag nat på NorthSide, og det var meget befriende at lytte til en gruppe, som igennem mange år har mestret deres genre til perfektion. Tak for det.

 

//Caroline Borring

 

Skriv en kommentar