Smæk dine hænder op

Smæk dine hænder op

Fra side til side. Aarhus til side til side. Aarhus du har fest. Stemningsreportage fra fredagens koncert med Marvelous Mosell og Ponyblod.

 

Foto: tsamba.deviantart.com

Foto: tsamba.deviantart.com

Train eller Spaceship?

”My dick, your dick” rejser sig fra DJ-pulten på Train. Jeg er til hip hop night og skal høre Marvelous Mosell og Ponyblod. En tredive mennesker har samlet sig foran pulten, der får et sci-fi præg, oplyst som den er af røde og blå spotlys. Det ligner de vil om bord, menneskene. Som er den et rumskib. De vipper frem og tilbage. Nikker, nigga’. Urolige. De vil med. Lukkes ind. Lette. 

JA!
De bliver på dansegulvet og svajer med enten hovedet eller en arm i vejret. En enkel pige og dreng danser forfriskende overgearede overfor hinanden. Disc Jockeyen, som kalder sig Bang Bang og svæver oppe i alien-lysene, har lavet nogle syge mix, der inspirerer gangsta-drømme, men som kommer til udtryk som timede hovednik. Et øjeblik kan jeg sagtens se mig selv cruise rundt med en uzi i instrumentbrættet i serien the Wire. Men også det bliver på dansegulvet. Ja, ja, ja. Vi siger det alle, om og om og om igen.

Marvelous Mosell // Foto: Julie Stenstrøm

Marvelous Mosell // Foto: Julie Stenstrøm

Marvelous Mosell

Snart er dansegulvet overfyldt. Bang Bang giver tegnet til Tue Track, der overtager beatet og så kommer han, bombastisk og 80’er retro med vilde robo-briller, svedbånd og træningsdragt, Marvelous Mosell, og gør marvelous entré. Aldrig har jeg oplevet så elskværdig en rapper før. Han er decideret charmerende. Ikke én gang siger han bitch eller ho. Yo, hva’ sker der? Han er det, han kalder, en clean rapper, der vægter historier og egenart frem for den velkendte retorik og kodeks i miljøet.  

Han ruller det ene ærme op og fører os dansende igennem numre som Catastrofical Ravage, der handler om en underloved nørds hævntog mod verdenen, og den episke fortælling om Robin Rubin, der var crack-konge på Frederiksberg. Marvelous Mosell er so far et you-tube fænomen, hvor du kan se alle hans fede vids, der er klippet sammen fra 70er, 80er og måske 90er footage. Han gør det hele selv: Skriver, redigerer vids, laver beats og rapper. Iagttagere har sammenlignet ham med Malk de Koijn. Jeg synes, at han er en indtagende smart ass, der kan fortælle svedige historier til svedige beats. Det forklarer, hvorfor han har iført sig træningstøj og svedbånd på scenen, mens resten af os sveder glade på gulvet. Egentlig hedder han Morten Sell, er uddannet elektriker og gør rent om morgenen, for at få råd til at udfolde sin rap-passion. Jeg ved ikke hvorfor, men det gør ham bare desto federe.

Marvelous Mosell // Foto: Julie Stenstrøm

Marvelous Mosell // Foto: Julie Stenstrøm

Khal Allan fra Ponyblod // Foto: Julie Stenstrøm

Khal Allan fra Ponyblod // Foto: Julie Stenstrøm

Ponyblod

Stilen bliver en hel anden end Mosells retro-univers, i det scenen overdrages til Ponyblod. Tue Track bliver stående bag pulten, der er ornamenteret med graffiti. Han har en bøllehat på. I begyndelsen havde han også solbriller og en træningsjakke på. De er røget af. Bræmmen vipper han op. Han scratcher og stormer frem med en mic på læben i enkelte numre.
Khal Allan er lead-rapper, hvis det kan udtrykkes sådan. Der er noget hispanic over ham. Især med det håndklæde han har på under kasketten, når han kommer ind på scenen. Og han er mean. Det er voldsomt fedt, også at få sit mean på til hip hop. Jeg vipper lidt hårdere til hans beats. Mere seriøst på en eller anden måde. Deres beats kommer et andet sted fra. 

Jeg flytter mig lidt, fordi en fyr på 2 meter stiller sig foran mig. I stedet finder jeg et spot bag et vennepar, en mulat i hættetrøje og en japaner i en stram skjorte. Han har nydeligt hår, japaneren, men han kan ikke holde rytmen. Han hopper som en løssluppen fjeder. Andre er klatrede ovenpå deres venner og ser koncerten fra skulder-rama. Khal råber til folk, at de skal gentage bumelumelum. Her er jeg ved at dø af grin, når alle råber bumelumelum, men mister vejret i det to platin-blondiner manøvrer sig forbi mig og efterlader et kvælende duftspor af kokos.  

Khal Allan er fra Aarhus og slog igennem som soloartist med albummet Tuder og høvding. Tue Track, også kendt som Track72 er fra Auning og har medvirket i Malk de Koijn. Sammen tapper de ponyblod og vitaliserer sig som genrens nye firbenede gennembrud; hip hoppen – hingsten – ponyen

 

Det slutter med Mosell, der moonwalker og talker sammen med ponyen Tue og Khal, der beater sine sidste slag og vrinsker sine sidste ord for denne aften.  

Tue Track og Khal Allan // Foto: Julie Stenstrøm

Tue Track og Khal Allan // Foto: Julie Stenstrøm

Hvad: Reportage fra hip hop koncert på Train
Hvem: 
Ponyblod + Marvelous Mosell
Links: 
Læs en artikel om Mosell på Politiken, læs en anmeldelse af Ponyblod på Soundvenue, læs en portrætartikel om Khal Allan i Gaffa og søg på Marvelous Mosell på You tube. Så fede og sjove vids!

Skriv en kommentar