Skriveglæde i Galleri F

Skriveglæde i Galleri F

Kan du lide at skrive, læse og suge nektar fra kreative projekter? Så kig forbi galleriet i næste uge med blyanter i brystlommen.

 

vinkimgfileYcMCNNkXEFrzxWPvUtNG

Alle Fotos er fra galleriets eget arkiv. Værket her er lavet af Anders Siggaard. Det er solgt.

 
I hele uge 26 går forfattere fra skrivegrupperne på Godsbanen amok i pop-up-galleriet Galleri F i Frederiksgade! Der skal skrives på skrivemaskine, fyldes et badebassin op med korttekster, digte og aforismer og hænges tekster op i udstillingsvinduet. Desforuden udstilles bøger fra forlaget After Hand. Kreativiteten munder ud i en afslutningsseance fredag den 28. juni, som du da helt sikkert skal med til. Der vil både være oplæsninger og workshops!

Måske kunne du tænke dig at skrive en tekst på skrivemaskine og smide den i vores badebassin? Måske vil du gerne deltage i et skriveworkshop i galleriet om fredagen? Eller måske vil du gerne skrive en tekst om et af værkerne i galleriet? Så kom endelig forbi!

Mandag den 24. juni kl. 12: Vi sætter det hele i gang. To skribenter fra skrivegrupperne kommer forbi og vil skrive løs ud fra værkerne. Og skrivemaskinen er tilgængelig for fri afbenyttelse.

Alle dage i tidsrummene 12-15 og 15-18 vil skribenter fra skrivegrupperne (og måske dig?) sidde i galleriet og arbejde med tekster, som løbende vil være at læse i udstillingsvinduet samt side om side med værkerne i galleriet. Fredag den 28. juni afvikles workshops kl. 15-17, som du kan møde op til, hvis du selv er interesseret i at skrive.

Det hele afsluttes fredag kl. 17 med oplæsninger af et udvalg af de tekster, der er skrevet i løbet af ugen. Både på skrivemaskine, i hånden og på computer!

 

Hvad: Galleri F (pop-up-galleri)
Hvor: Frederiksgade 53, 8000 Århus C.
Hvornår: Alle hverdage i tidsrummet 12-18; skrivedage i perioden d. 24-28/6-2013
Hvorfor: Fordi vi elsker ord!
Mønt: GRATIS!
Links: Galleri F på Facebook, Skrivegrupperne på Godsbanen

 

vinkimgfilePohQzdZGniZEbytJmEet

Skriv en kommentar