Torsdag aften var Radar forvandlet til et intimt og følelsesladet rum, da EXEC aka. Troels Abrahamsen gav en fantastisk koncert. Smukt klaverspil og tilsvarende smuk stemme. Hvad mere kan man i virkeligheden ønske sig? 

Radar ligner ikke helt sig selv. Gulvet, hvor vi normalt står tæt side om side, er skiftet ud med trækasser og stole, hvor aftenens koncertgæster kan tage plads. Der er tilmed stillet caféborde frem, hvorpå små, levende lys brænder – og om lidt træder Troels Abrahamsen frem på scenen og placerer sig ved det klaver, der står ganske ene på scenen.

Mange kender ham nok fra det elektroniske rockband VETO. Det var i hvert fald her, jeg først stiftede bekendtskab med den kære Troels. Jeg var stor fan og traskede ganske troligt ned i min lokale Stereo Studio, hvor jeg købte VETO’s debutalbum There’s A Beat In All Machines. Og så skrålede jeg ellers med på “We are not your friends”, “Cannibal” og alle de andre hjemme på teenageværelset.

Det er omkring ti år siden, og min musiksmag har rykket sig en smule siden da. Men Troels er rykket med. EXEC, som hans nyeste soloprojekt hedder, skiller sig nemlig meget ud fra de tidligere musikprojekter, han har beskæftiget sig med. De elektroniske toner er skiftet ud. Tilbage sidder Troels ved klaveret. Ærligt, analogt og intet andet.

 

EXEC. // Alle fotos: Kasper Vindeløv

 

Med fare for at lyde helt fangirl-agtig, er det faktisk tredje gang, jeg skal ind at lytte til Troels i denne konstellation. De to første gange var på årets SPOT Festival, hvor jeg først hørte EXEC på Tape. Senere samme dag skulle en nærmest identisk koncert spilles i Musikhuset. Men her var jeg igen, fordi den første koncert havde gjort så stort et indtryk på mig, at jeg måtte opleve den igen.

Og det er af selv samme årsag, jeg sidder her i aften. Dog kan jeg kun se ryggen af aftenens hovedperson, der har valgt at placere sig med siden til scenen. Det er han dog helt bevidst om fra start af og spørger flere gange under koncerten, nærmest bekymrende, ind til publikum på sidelinjen. Eller rygpublikummet, som han kalder os.

”Er det okay for jer deromme?”, spørger Troels os. Folk smiler og nikker.

”Jeg plejer ikke være så bevidst om min bagside”, siger han så og kaster et lettere nervøst grin af sig.

 

dscf6225
Troels tager en snak med rygpublikummet.

 

Det mest fantastiske ved aftenens koncert er selvfølgelig Troels Abrahamsens evne til at få mig til at leve mig fuldstændig ind i det melankolske univers, han opbygger på scenen. Med en stemme, der nærmest kan skære igennem alt, virker det komplet overflødigt at have andet til at akkompagnere sig end et klaver. Jeg sidder helt foroverbøjet med albuerne i skødet og hænderne placeret under hagen. Hovedet lidt til siden. Med andre ord: Helt opslugt.

Min indlevelse i EXEC-universet afbrydes kun i korte perioder, når Troels forsøger at snakke lidt til publikum imellem sangene. Nogle gange mere vellykket end andre. Men det er en del af charmen, og måske er det også meget godt, at de små, lidt akavede kommentarer kan lette stemningen en smule i rummet, der ellers er komplet stille, og som virker lige så opslugt af koncerten, som jeg selv.

 

untitled_panorama2
Et opslugt Radar.

 

Koncerten flyver af sted for både Troels og publikum. Faktisk er han færdig med at spille sit set før tid.

”Jeg skal øve mig i at snakke lidt mere mellem sangene”, konstaterer han. Så tænker han sig lidt om:

”Men heller ikke for meget. Det skal jo ikke være helt Niels Hausgaard-agtigt”. Så griner han lidt igen. Denne gang griner publikum med.

Niels Hausgaard får jeg i hvert fald absolut ingen associationer til i løbet af koncerten – mission accomplished. Troels spiller den sidste sang og laver det obligatoriske exit på scenen inden ekstranumrene. Han når dog kun lige akkurat at forsvinde bag gardinet, før han igen kommer til syne.

“Jeg har altid syntes, det var åndssvagt det der med, at man går ud. Jeg tager ingen chancer”.

“Ekstranummer”, råber en mand opbakkende fra publikum.

“Yes! Og det var endda fra rygpublikummet”, lyder det fra en begejstret Troels. Og så får vi to sange mere, der forlænger en fantastisk koncertoplevelse bare lidt.