Alting er lidt mærkeligt for tiden. Som musikskribent, koncertgænger og kulturaktør er min, og sikkert også mange andres, verden og hverdag helt vendt på hovedet lige nu. Årets århusianske musik-højdepunkt SPOT Festival er aflyst. Alle koncerterne er aflyst. Og det er generelt lidt træls det hele. Derfor vil vi hos VINK sende skud ud til nogle af de seje århusianske musikere, der i disse dage får aflyst koncerter, lever med økonomisk usikkerhed, men som stadig laver og udgiver sprød musik. Læs med her hver anden fredag i lock down-perioden, når vi guider dig til nye seje udgivelser og sej Aarhus-musik, som du kan støtte ved at lytte, danse og have det vildt hjemme i stuen.

 

Kaizer // Foto: Jeanette Philipsen

KAIZER: ”YOU KILL ME WITH A WORD (aim your gun)”

Sangskriveren Kaizer udgiver idag sin debutsingle ”YOU KILL ME WITH A WORD (aim your gun).” Det er en lækker lækker indiepopsag, der er præget af punkede trommer og en elektronisk bund, som møder skarp popmelodi og fine vokalharmonier. Nummeret har en sindsygt fed energi og gør en klar til at møde enhver coronakarantæne og lockdownfrustration med hovedet højt. Tjek den ud her! Og giv Kaizer et like her eller her.

MoonBee + The Astronauts // Foto: Anna Jarmolowicz

MOONBEE + THE ASTRONAUTS: ”TIGER”

Multi-artisten MoonBee og hendes band The Astronauts udgiver idag deres anden single ”Tiger” med en enormt smuk og nostalgisk musikvideo. Nummeret er spækket med følelser, lækker synth og vellykkede vocoder-eksperimenter. ”Tiger” kradser i overfladen og beskæftiger sig med negative følelser og dæmoner, noget vi måske alle sammen er lidt konfronteret med i denne tid. Så føl den, og lad den næsten messende ”Tiger dissapear” frigøre dig. Tjek den ud her! Og giv MoonBee et like her og her.

Rigmor // Foto: Peer Jon Ørsted

RIGMOR: REBEL

For knap et år siden havde vi hos VINK booket indierockbandet Rigmor til et af vores VINK POP UP-arrangementer, og vi har haft det lidt vildt over dem lige siden. Nu har de (endelig) udgivet deres debut EP REBEL, der bestemt kan tåle at køre på repeat i denne tid. Den rummer skøn poesi, frustration, følelsen af eksistentiel krise og kritik af samtidens tomhed og apati. Man bør altså virkelig gøre sig selv den tjeneste at lytte (og sådan virkelig lytte) til Rigmor. Det kan du gøre her! Og du kan give dem et like her og her.

Lihme // Foto: Julie Montauk

LIHME: ”EASY”

Sanger og sangskriveren Lihme har for nyligt udgivet singlen ”Easy,” der er anden singleforløber til hendes kommende debut-EP Songs To Wear. Det er sprød lo fi indiepop, der på fineste vis både er melankolsk og optimistisk. Lihmes luftige vokal får virkelig plads til at udfolde sig og føles helt tæt på en, når man lytter til sangen, hvilket i disse tider skaber en tiltrængt intimitet med musikken og med kunsten. Tjek sangen ud her! Og giv Lihme et like her og her.

 

 

OPFORDRING:

Hjælp dine yndlingsmusikere (eller alle dem du orker) lige nu. Du kan for eksempel gøre sådan her:


Vi læses ved på næste fredag, når vi endnu engang smider et SHUTDOWN SHOUTOUT!



Coverbillede: Grete Bo