MINI-GUIDE: Vi kan ikke få nok af Aarhus Jazz Festival og giver dig derfor en ny række anbefalinger. Denne gang fra gæsteblogger og jazzmusiker Ulrik Bisgaard, der giver insidertips, til hvad han mener, du bør se til den forestående Aarhus Jazz Festival.
Aarhus Jazzfestival er et musikalsk overflødighedshorn med mulighed for store musikalske oplevelser indenfor jazzens vide horisont. Her kommer mine bud på koncerteroplevelser under Aarhus Jazzfestival 2015 til VINKs læsere.
Først er der tre bud på koncerter, der alle kobler jazzen med elementer fra den latinamerikanske musik.
Den alsidige
Sidst men ikke mindst: på spillestedet Radar kan du – som led i festivalens Kulturby 2017-satsning – d.14. juli udfordre dine øregange med det alsidige orkester We Like We, der blander klassisk vokal og violin med percussion og electronica.
Hvad: Koncert med We Like We
Hvor: Radar, Skovgaardsgade 3, 8000 C
Hvornår: Tirsdag d. 14. juli 2015 kl. 19.30
Mønt: 70 kr.
Den brasilianske
Kan du lide at lytte til brasilianske rytmer, bør du gå i Musikhusets foyer på lørdag kl. 12.00. Her kan du opleve pianisten Steen Rasmussen spille bossanova og samba med den skønne sangerinde Josefine Cronholm. Bag trommerne befinder sig den brasilianske stjerne Paulo Braga. Braga, der bl.a. har spillet med Carlos Jobim, er en institution i brasiliansk musik, så alene af den grund, er koncerten værd at gå efter.
Hvad: Koncert med pianisten Steen Rasmussen
Hvor: Musikhusets foyer, Thomas Jensens Allé 2, 8000 Aarhus C
Hvornår: Lørdag d. 11. juli 2015 kl. 12.
Mønt: Gratis
Den argentiske
Hvis du tænder på argentinsk tango tilsat jazz, kan du på Klostertorv samme dag opleve TangoJazz spille sit særlige blend af nordisk jazz og tango nuevo i traditionen fra Astor Piazzolla. TangoJazz har som gæstesolist virtuose Christian Gerber på bandoneon (argentinernes særegne udgave af harmonikaen).
Hvad: Koncert med TangoJazz
Hvor: Klostertorvet
Hvornår: Lørdag d. 11. juli 2015 kl. 12 og 14.
Mønt: Gratis
Den spanske
Hvis du har appetit på spansk flamenco tilsat jazz, kan du få sulten stillet lørdag den 18. juli, når Flamenco Jazz Experience spiller koncert på Klostertorv. Orkesteret, der har den dygtige flamencosanger og -danser Maria Glisic i front, spiller originalt materiale af guitaristen Jens Viggo Fjord. Spansk passion møder skæve jazzharmonier og funky rytmer.
Hvad: Koncert med Flamenco Jazz Experience
Hvor: Klostertorvet
Hvornår: Lørdag d. 18. juli 2015 kl. 17.
Mønt: Gratis
Den eksperimenterende
Til dig der kan lide eksperimenterende toner der afsøger den moderne jazzmusiks grænseegne, vil jeg anbefale at slå vejen forbi Ambassaden søndag den 12. juli kl. 15.00 indtager Ornithopter scenen – med den talentfulde trompetist Scott West i forreste række. Ornithopter er et særdeles spændende bekendtskab der spiller et vidunderligt mix af melodiske forløb og fri improvisation.
Hvad: Koncert med Ornithopter
Hvor: Ambassaden, Rosensgade 11, 8000 C
Hvornår: Lørdag d. 12. juli 2015 kl. 15.
Mønt: 30 kr.
Den stemningsmættede
I samme musikalske boldgade befinder sig den ligeledes talentfulde unge trompetist Jakob Sørensen. Jakob kan du høre spille smuk, stemningsmættet og billedskabende nordisk jazz med orkesteret Bagland samme sted kl. 17.
Hvad: Koncert med Jakob Sørensen
Hvor: Klostertorvet
Hvornår: Torsdag d. 16. juli 2015 kl. 14.
Mønt: Gratis
Kunne du tænke dig at læse redaktionens egne anbefalinger, kan du se mere her.