Sikke noget pis’ vejr fredag aften! Nuvel, himlen åbnede sig, og det væltede ned med regn. Det stoppede dog ikke Run The Jewels i at starte en badass fest. 

//Alle fotos: Johanne Teglgård Olsen

 

Green Stage, fredag aften, og der er stoppet med mennesker! Fremmødet til Run the Jewels koncerten er ikke til at misforstå – de her gutter har en kæmpe fanskare i Aarhus. Og ikke uden nogen grund. Killer Mike og El-P spillede op til hardcore, samfundskritisk og tung hip hop.

 

Run the Jewels blev kendt i 2013, hvor de offentliggjorde deres første album som fri download. Siden hen har de udgivet deres musik på lignende vis, henholdsvis i 2014 og sidste gang i december 2016. Med rod fra hip hop miljøer i Altanta og New York, skriver gruppen musik, som stiller sig kritisk over for samfundets problemer:

 

“We often smilin’ at sights of violence
Acting brave and courageous
Ain’t advantageous for health and safety”

 

Midt i koncerten kom da også en opsang fra El-P til verdens ledere, og at vi ikke skulle lade os narre af magthaverne. Alt imens sneg der sig en lille hyldets en til Labour på bagrgund af gårsdagens britiske valg.

 

 

Begge to var i hæftig bevægelse på scenen og med kastende håndtegn gav de ikke noget for dårligt vejr og regn. Killer Mike viste sig fra sin cool side dressed in black og med guldkæde om halsen, imens El-P rockede shades i et ellers så gråt, dansk sommervejr. Det gjorde ingenting, de ownede det begge to. Ådalen blev til en kæmpe fest.

 

 

Det var den slags koncert, hvor tingene blev svære at skille ad, for alle numre syntes at overgå den forrige i beats, hurtig rap og tung bas. Publikummet var heller ikke til at stoppe, for de havde konstant hænder i vejret. Det var også den slags koncert, som ville passe bedre ind, som en sen koncert. Frank Ocean spillede en smuk koncert, men alt for stille til et publikum, på sen fredag aften. Her ville Run The Jewels’ energi og univers have gjort sig godt.

 

 

“Aarhus, Aarhus. The city of smiles”. Sådan lød det flere gange fra de to karismatiske amerikanere, og det lød til, at byen havde vundet dem over. Humor havde de også nok, især da de guidede publikum til hvordan kan skulle hjælpe hinanden i de store pits, hvis tingene blev for vilde: “If you see the person next to you fall, you get his ass up”, blev der promte sagt. Humoristisk, ja, men også et tegn på, at det er kunstnere, som tager situationen alvorligt, når mange folk samles ét sted. Pisse fedt, siger vi.

 

Der er for lidt Hip Hop på NorthSide, og vi savner flere bookinger som denne. Mø har spillet seks gange på NorthSide, så måske der også kan gøres plads til seks gange Run The Jewels i fremtiden.