Festivalen i Aarhus’ mudrede Ådal er ovre, men jeg er ikke kommet mig endnu. Play it again, NorthSide.

 

Selv om ’Portishead’ søndag aften forvandlede Ådalens efterhånden trætte græsplæner til en James Bond-manege med nummeret ”Sour Times”, og selvom de neon-gule vagter i udgangen vinkede på gensyn, så spiller min ”Nanna på NorthSide”-playlist stadig, og mudder på mine røjsere afslører, hvor jeg var i weekenden.

Jeg var på NorthSide. Alle dage. Fra tidlig eftermiddag til sen aften. Lige som ca. 25.000 andre, og jeg indrømmer: Jeg er ikke helt kommet mig endnu.

 

vinkmainimgfileaqnaHbPLhxqqYaRBbDdY
Foto: Maria Bruun-Schmidt

 

#Hashtag

Den fjerde, og min første, NorthSide er skrevet ind i historien. Eller skulle man være intern og sige #ns13? Festivalen involverede NorthSiders igennem sociale medier.

På storskærme ved Blue og Green Stage satte festivalgængere og kunstnere, med signal på deres smartphones, ord på stemningen i Ådalen med koden #ns13. Selvfølgelig var # med på NorthSide. En opdatering fra en gæst står klar i min hukommelse, fordi jeg er enig:

”Det var en fed koncert. Den her var også fed. Og den her.”

 

Mit NorthSide-katalog

Det allerførste musik jeg hørte på NorthSide, var jeg selv med til at lave med barnlige hop fra knap til knap på NorthSides overdimensionerede drumpad, der blandede The Floor Is Made Of Lavas ”Lost In The Woods” med andre funky rytmer.

Derefter stod den på valfart mellem de tre scener: Green, Blue og Red. Jeg hørte mine must-hear bands og meget andet, jeg ikke havde regnet med, at jeg skulle høre. Lidt af mit NorthSide-katalog folder sig sådan ud:

Jeg glædede mig til ’Daughter’ og blev småforelsket til ’Passenger’ – og lidt til ’Keane’. Jeg sang med ’Nephew’. Jeg forsøgte at danse samba-salsa i gummistøvler til ’The Eclectic Moniker’. Jeg blev fortryllet af ’Kings of Convenience’. Gik fra ’Ellie Goulding’ for at få en god plads til ’Fun.’. Jeg rynkede en smule på næsen af ’Gorgol Bordello’, men havde samtidig en ukrainsk fest. Sidst men ikke mindst nød jeg Kashmirs magi og Band of Horses’ ”No One’s Gonna Love You”.

 

NorthSiders hemmeligheder

NorthSide var mere end sød musik. Farverigt strikketøj prydede hegnene. Man kunne tjene en øl for at samle et krus cigaretskod. Man kunne også møde kunstnernes pap-dobbeltgængere eller dele sine små, sjove eller ulækre hemmeligheder til festivalens Share a secret. Se NorthSiders hemmeligheder her.

Udover de små finurligheder, der var at finde i krogene, satte vejret også scenen. Solen lagde på romantisk vis NorthSide i seng fredag aften. Lørdag forstyrrede et voldsomt regnskyl, og også søndag var mange klar til at skærme sig med regntøj imod våde dråber. Men regn kunne ikke skylle det gode humør væk. Se eksemplet her.

 

Læs endnu flere skøre stemningsreportager på NorthSides hjemmeside.

 

For mig er der vist kun én ting tilbage at gøre. Vinke igen til de neon-gule vagter i Ådalen og sige: På gensyn, NorthSide.

 

Stemningsbilleder fra festivalen

vinkimgfileDzgmTxiRKGjfEOfXFDnE
Foto: Cecilie Riedmann Harlund

 

vinkimgfilefNuEsszwQFtrltvgDibr
Foto: Cecilie Riedmann Harlund

 

vinkimgfileerpgfNUQeZnAIGUaMhPK
Foto: Cecilie Riedmann Harlund

 

vinkimgfileTXYnCNDbGxMDstBfEbUL
Foto: Cecilie Riedmann Harlund

 

vinkimgfileYFkiWoFPAxbmeoprXJMl
Foto: Cecilie Riedmann Harlund

 

vinkimgfileNkeEiFYEjkSAIYJdMOWX
Foto: Cecilie Riedmann Harlund

 

vinkimgfilekBezkBCndIoLmkhhGIxM
Foto: Cecilie Riedmann Harlund