På jagt efter jazzede lyde

På jagt efter jazzede lyde

VINK var med Tanke-Station På jagt efter lyd. Vi mødtes foran Godsbanens B-hus. Vi vidste, at vi skulle jagte lyd, men hvad det indebar, havde vi ingen anelse om. Det havde de frivillige musikere, som gemte sig i lejligheder og træer i Aarhus, på sin vis heller ikke. De jagtede lyd gennem improvisation, nerve og leg.

 

Alle fotos: Gitte Egebæk Vadstrup

Alle fotos: Gitte Egebæk Vadstrup

 

Tanke-Station udfordrede med eventen På jagt efter lyd jazzgenren i forbindelse Aarhus Jazz Festival. Eventen skulle ændre rammerne for koncertoplevelsen og sætte spørgsmålstegn ved, hvordan man laver koncerter.

”Ny og udfordrende lyd kræver nye rammer”, lyder det fra Tanke-Station.

 

20 fremmede på Jazz-besøg

Første skat skulle undersøges i Marstrandsgade. Her mødtes vi af en åben dør. En pianist i strømpefødder inviterede os ind i en helt almindelig 1.sal t.v.-lejlighed. Christian Balvig var hans navn.

Kun en dug på sofabordet og et Yamaha-klaver i hjørnet tydede på, at vi var kommet til det rette sted. Ellers skulle man tro, at der stod venlig kaffehygge på programmet. Vi tog plads på sengen, gulvet, i sofaen eller vinduskarmen og Balvig ved klaveret. Det vi skulle høre, var aldrig spillet før.

 

SONY DSC

 

Avant-garde jazz ville kenderne måske kalde det. For en ikke-kender: Sirlige, insisterende toner, der lyst og fuld af nerve satte gang i skæve rystelser. Rystelser, som forplantede sig i pianisten. Han tog os med ind i sit univers. Fordybet i lyden med krop og ansigt, der skiftede udtryk med tangenterne. Krampagtigt og intenst. Han fløjtede hæst og spillede også på et keyboard med sine stribede fødder. Syret på en spændende måde.

 

Tanke-Station søger sanselige og nærværende helhedsoplevelser. Derfor møder man for eksempel ikke 30 cm høje scener.

 

”Med en scene kommer der en afstand. Sidder man i den samme stue som en musiker, er man lige så meget en del af musikken, som han er,” lyder det fra arrangørerne bag. Med sådan en følelse af nærvær forlod vi Marstrandsgade.

 

Med et træ som scene

Kassettebånd på jorden guidede os videre ned mod åen. De var placeret der med vilje, som spor af lyd. Det sidste kassettebånd var bundet fast i et gammelt ”Bedstemor Piletræ”, som man kender det fra Pocahontas. I samme træ sad to fyre med deres saxofoner om halsen. I brændenælderne ved træets fod stod den sidste mand med sin.

 

SONY DSC

 

De kaldte sig ’En, to, træ’, og en af spillemændene, Simon Skov, havde lavet musikken netop for at spille den fra grenene denne lørdag. Free jazz improvisation, dog med rammer. Nogle lyde mindede mig om en mistænksom detektiv. Andre kunne være soundtrack til en sød film om forelskelse. Helt tredje lyde var som en saxofon, der blev kvalt i afstumpethed, mens følelsen af indlevelse viste sig i smilet bag musikerens mundstykke og i hans bare fødder, der svingede frit i luften.

 

SONY DSC

 

Kassettebåndet dansede roligt med træets søvnige grene i den varme sommervind. Solen kiggede igennem den grønne himmel, mens blade dryssede ned. Sommerfugle og fuglefløjt blandede sig med lyden af et blæserkor med forskellige stemmer. Sopran, alt og tenor. For alvor den helhedsoplevelse, som arrangørerne havde lovet.

 

Elektronisk jazz-afkrog i mørket

Næste koncert var en 45 minutter lang lydstrøm i et trangt lokale på Godsbanen. Den eneste aftale mellem de to musikere var, at der ikke var nogen aftale. En koncentreret Jeppe Lavsen havde magten over sin guitar, og Rasmus Fisker justerede med toning i hænderne knapperne på sit avancerede lydsystem. Øjnene var fokuseret mod en computerskærm og afslørede, når lydene blev lidt for mærkelige. Af og til søgte han kontakt med sin makkers samarbejdsvillige blik. De prøvede grænser af i det mørklagte lokale. Grænser, der fik Rasmus Fisker til at smile, når lydene var en succes.

 

SONY DSC

 

De lød som en sløret drøm uden mening. En fast guitarrytme med spacy baggrundsstøj kunne pludselig ændre sig til en elektronisk lyd af stjerner og tage os med til en anden galakse. Et skift der føles, som de skift man ser, når man kigger i et kalejdoskop.

 

En mættende skattejagt

På skattejagtens sidste stop fandt man et konservatorieband med navnet ’Kvantespring’. Uden deres faste bassist, men med trumpet, saxofon, trommer og klaver stod de klar til at lege i bare fødder på DanseStudiet i Bissensgade, hvor der også var disket op med sponsorerede lækkerier fra bl.a. Hanegal, Chokolade-fabrikken og Altura Kaffe.

 

SONY DSC

 

Sandwich, kaffe, hyldeblomstsaft og en masse til den søde tand gjorde, at vi, åbne deltagere, og frivillige musikere kunne gå mætte derfra. Mætte af nye lyde og mætte i maven.

 

På jagt efter lyd er den første event arrangeret af Tanke-Station. Du kan møde dem igen til Spil Dansk Dagen i oktober, hvor du måske kan jagte nye hemmelige koncerter. Hvem ved? Hold øje med Tanke-Station. Det virker til at være det hele værd.

Hvad: På jagt efter lyd arrangeret af Tanke-Station

Hvornår: D. 20. juli fra kl. 16-19.30.

Hvor: I lejligheder, lokaler og træer i området omkring Godsbanen, Skovgaardsgade 3-5. 

Hvorfor: Fordi du skal holde øje med Tanke-Station, hvis du kan lide unikke og eksperimenterende musikoplevelser og ikke allerede var en af de 20, som var med på jagt efter lyd.

Mønt: Gratis

Links:

Tanke-Stations facebookside

Eventen blev omtalt i Weekendguiden

Skriv en kommentar