Duften af nyslået græs og sommerregn. En akustisk version af en af Bob Marleys udødelige klassikere. Smukke nymfer i sommerkjoler og lidt for kulrede fyre, der spiller brede i bar overkrop. Frihed, telttur og leg til langt ud på de lyse sommernætter. Mad over bål og massevis af kølige øl under solens meget insisterende stråler; sommeren er over os – og det samme er festivalsæsonen!

 

ns13_colLucas082
Northside 2013 // Alle fotos: Lucas Adler

 

Juni, juli og august er ubetinget årets bedste måneder, for det er her hele verden spiller efter min fløjte. Tempoet bliver sat ned, vi tænker langsommere, nyder mere, sætter farve på tilværelsen – og huden, vi har tid til at se vores venner, vi griner, bader, lytter til god musik og belønner os selv for et helt års arbejde.

 

Sommeren er egentlig mit nytår, måske fordi jeg er et sensommerbarn, men for mig er sommeren årets weekend. Vi får lov til at slappe af inden vi skal i gang med næste uge; belønne os selv. Og hvilken bedre måde end at besøge nogle af landets festivaller, når meteorologerne allerede nu spår en solrig sommer?

 

Overalt på sociale medier har mine venner de seneste måneder teaset godt og grundigt for dette års festivalsæson. Egentlig skulle jeg bare køre en lowkey sommer og syntes, det var smertefuldt at høre om mine ligesindedes storslåede festivalplaner. Jeg rejste til Mellemamerika for et par måneder siden, så budgettet var ikke ligeså opsat på en sommer med musik, som jeg var. Men engang imellem skal en pige være så heldig, at både skemaet er frit og billetten sponsoreret, og derfor tilslutter jeg mig nu flokken og går all-in på at pushe Northside Festival til gud-og-hver-mand.

 

NB: har du arbejde, eksamen eller andre forpligtelser denne weekend og ikke skal til Northside, bør du stoppe med at læse nu!

 

ns13_colLucas095

 

Jeg kan godt lide Northside Festival. På bare 4 år har holdet bag den atypiske festival med stort fokus på musikken, innovationen og gode forhold for gæsterne, virkelig skabt et hovednavn på den danske festivalscene. Med hele 41 koncerter med både nationale og internationale kunstnere på programmet og 30.000 besøgende har festivalen understreget, at den er kommet for at blive.

Personligt blev Jurassic 5 og jeg enige om samtidigt at melde vores ankomst. Eller – måske hørte jeg at de kom, og indså at jeg derfor også måtte komme…? Her er i hvert fald nogle af de bands jeg stensikkert skal se dette år!

 

Donkey Roadshow & Speciel Guests

Fredag 14:45, green stage

Donkey Roadshow består af kompetente kunstnere fra den danske dancehall-scene som Pharfar, Fresh-i, Wafande, Kaka og Dean Thompson, der gennem tiden kan skrive hits med kunstnere som Natasja og Bikstok Røgsystem på CV’et. De er klar til at præsentere toppen af den danske dancehall-scene, og en lille fugl synger om et eksklusivt show med hemmelige gæster, der kommer til at sætte gang i sommeren og pladsen. Så selvom at det er tidligt på dagen, vil min anbefaling være at hive din amiga under armen og sparke Northside Festival 2014 i gang med et brag i selskab med drengerøve af tung kaliber og sydlige rytmer.

 

Franz Ferdinand

Fredag 21:45, blue stage

Jeg er som udgangspunkt en hiphop pige, indimellem kan jeg godt dyrke lidt indie og når den genre møder rock, er jeg rent ud sagt en sucker for det og Franz Ferdinands helt store hit ”Take Me Out” har spillet på repeat på mit steroeanlæg, da iPhone dengang ikke var et allemandseje.

De britiske drenge har vundet et utal priser og har under tiden været forbi mange genrer som afrikanske rytmer og dub-remix, men er nu vendt tilbage til den velkendte genre, der i sin tid sendte dem til tops! Efter 5 års venten er de tilbage i Danmark og står klar med nyt og velkendt materiale til aarhusianerne.

 

Lana Del Rey

Fredag 23:15, green stage

Den selvudråbte popdiva Lana Del Rey kickstartede i 2011 sin karriere ved at blive en internetsensation, da hun lagde en hjemmelavet video op på Youtube med titlen ”Video Games” og er vel egentlig lidt definitionen på ”The American Dream”.

Anmeldere kalder hende et fortsat mysterium, som både synger og fascinerer i en helveds grad, når man oplever hende i levende live. Jeg har endnu ikke har fornøjelsen af dette, og selvom jeg ikke hører meget af hendes musik normalt, er der et eller andet ømt og melankolsk over hendes kombination af hiphop og indie med en 50’er-følelse, der – mand eller kvinde – drager en…

 

ns13_colLucas084

 

Lørdag 17:15, green stage

MØ tordner frem og har efterhånden gjort det i et godt stykke tid. Hun har med sin nordiske klang og hiphop inspirerede musik skabt et navn for sig selv som en dygtig og veletableret kunstner, der i øvrigt i sidste uge kunne opleves live i Jimmy Kimmel.

Hun har siden sit store gennembrud i 2012 indspillet med internationale kunstnere som Avicii og Diplo og har også turneret med sidstnævnte og Roskildeaktuelle Major Lazor.

Med det næsten nyudgivede album ”No Mythologies To Follow” er hun klar til at indtage Northside for 2. gang og denne gang lægge det ned for good.

 

Jurassic 5

Lørdag 18.30, blue stage

Der er garanti for cool, oldschool beats og lækre vibes, når de 5 rappere fra Jurassic 5, der har skabt legendariske sange som ”concrete schoolyard” og har været en af de drivende kræfter indenfor den alternative hiphop siden slutningen af 90’erne, gæster dette års festival.

På sorgens dag i 2007 gik gruppen i opløsning, og hvad der så ud til at være en musikalsk epoke, der var afsluttet, er nu et comeback, der varmer de fleste tilhængere af oldschool hiphop helt ind i deres hjerter. Med sig har de Cut Chemist, hvilket betyder, at der er udsigt til dj-teknik af højeste kaliber til oldschool rap med samfundsrelevante tekster og lyd.

Antallet af gange Jurassic 5 har gæstet Danmark, kan også kun tælles på én finger, så derfor er min absolutte anbefaling dette år, at kridte dine Adidas Supreme, smide hænderne op og bekræfte J-5 og os andre i, at de fedeste hiphopkoncerter skal opleves i 8000!

 

A$AP ROCKY

Lørdag 19.45, green stage

Jeg har både oplevet Asap Rocky på spillesteder og til festival og min erfaring er, at sidstnævnte helt klart er at foretrække! Aarhus er en højborg for rap, og når en af rapscenens helt store navne gæster byen, er det sikkert som amen i kirken, at fansene møder talstærkt op og at gruppen er klar til at præsentere anmelderroste tracks fra ”Long.Live.ASAP” med klassikere som ”Fuckin’ Problems” og ”Wild for the Night”. Jeg ser i hvert fald frem til den unge newyorker rapper i selskab med Danmarks bedste publikum!

 

Litterær Lounge

Indimellem koncerten er det rart at falde lidt ned eller få anden kulturel stimulans, og her kan folkene bag Litterær Lounge måske hjælpe dig på vej.

Litterær Lounge har som formål at tilbyde gratis litteratur fra vækstlagsforfattere. Det særlige ved loungen er, at der er musik mellem hver oplæser og somme tider i forbindelse med selve oplæsningen, hvilket er med til at sikre ro til ørerne og en afslappet atmosfære. På Northside vil oplæsningerne finde sted på “Mikroscenen”, fredag kl. 14 og lørdag-søndag kl. 15.

 

ns13_colLucas098

 

Hvor de fleste festivaller har tilhørende camps er Northside undtagelsen. Derfor er det en god idé at komme forberedt – har jeg erfaret. Jeg er vestjyde og er forsøgt opdraget til at være lidt praktisk anlagt, og efter syndfloden i 2012 har jeg da lært lidt…

 

Du skal huske:

Northside app’en! Er du bare en lille smule gadget-nørd, er det her sgu da for smart! Spilletider og anden info lige ved hånden i stedet for alle de musikprogrammer i papir, man altid komme til at bruge som siddeunderlag i stedet for!

 

Regnslag fylder absolut intet, og du bliver virkelig glad for det, når du står midt i publikumsmassen og himlen nådesløst åbner sig og regnen vælter ned.

 

Et siddeunderlag – er ikke det allervigtigste, men lækkert når man er imellem koncerterne og bare gerne vil ligge og nyde solen. Man kan selvfølgelig også bare lægge sig på jorden – i hvert fald den første dag…

 

Engangskamera er bare en kæmpe fornøjelse at have i tasken. Personligt fotograferer jeg kun analogt, og glæden du vil opleve ugen efter, når dine billeder er fremkaldt, tager dig direkte tilbage til din barndom med autentiske situationsbilleder og nostalgi fra glemte tider.

 

Din hat! Det er som om, at man først bliver opmærksom på, at solcreme egentlig er en meget god idé, når man allerede har siddet stangbacardi og ølbowlet 5 timer under middagssolen. Derfor er jeg kommet frem til, at solhatten er din bedste ven. Den er fleksibel og kommer både i stråhat, cap og min klare favorit: bøllehatten. Den sørger for at din næse ikke bliver ufrivillig vejviser hele natten i bedste Rudolfstil. Og så ved vi jo godt, at den nævenyttige veninde – I ved, hende der også debatterer mellem Nike Free og Birkenstock sandaler – altid har en faktor 30 på sig, som du kan låne.

 

Kontanter er virkelig lækkert, når du skal mase dig fra koncerten, fordi det er din tur til at købe næste omgang øl. Det er nemt, ofte værdsat af bartenderen, du komme i den korte kø og kan uproblematisk glide tilbage til dine venner indenfor den nærmeste fremtid!

 

Godt humør!!! Hvis du ikke magter fulde mennesker, offensive fyre, piger der insisterende danser ind i dig eller mudder og lidt ildelugt her og der, så overvej hvorvidt festival er dig. Hvis du til gengæld går til pladsen med ét stort smil smøret i ansigtet, vil jeg allerede nu garantere, at du får dig en fantastisk festival. Vær overbærende, imødekommende og nysgerrig, behandl dine medmennesker godt og vær glad – vi er trods alt i smilets by!

 

Pas på jer selv, tag hånd om jeres venner, fest til den lyse morgen og gentag det så dagen efter. Vi ses på pladsen!!

 

/Josephine Holm Bach