NORTHSIDE 2018: EN FAN ANMELDER #3

NORTHSIDE 2018: EN FAN ANMELDER #3

Festivaller er højsæson for for musikanmeldelser. De bliver spyttet ud til højre og venstre. På dette års NorthSide har vi hos VINK sendt stafetten videre. Vi har hentet hjælp ind udefra. Derfor vil du i dag kunne læse endnu en særlig anmeldelser fra festivallen. Læs med når en fan anmelder!

På dette års NorthSide har du hver dag kunne læse med, når en superfan anmelder koncerten med deres yndlings artist. VINK har været helt oppe på første række, hvor de forventningsfulde fans venter i spænding for at se deres idoler, nej nærmest ikoner, spille koncert. Vi sender derfor stafetten videre til mennesker, som har et enormt kendskab til kunstnernes bagkatalog – og som har købt sin NorthSide billet af én eneste årsag. Ventet. Glædet sig. Og nu skal de endelig se koncerten.

De foregående dage har vi været ude i den store verden at finde musiknavne til denne serie. Idag vender vi hjem til Danmark. Vi vender tilbage til skøn dansk lyrik – og til C.V. Jørgensen. En grand old man.

 

// Alle illustrationer: Iris Bakker

C.V. med på rejsen

Allerede en times tid før koncertstart ser jeg, at der er en lille sluttet flok på en 6-8 mennesker, som allerede står klar ved hegnet foran Blue Stage, hvor C.V. Jørgensen spiller 16.25. Her møder jeg Thomas fra Ry, som har været fan siden starten – siden 74 – hvor Thomas kun var 12 år gammel. Så her har vi en ægte fan. En fan, som har holdt over tid, som følger med. En fan, som udelukkende har købt Northside-billet for at se netop denne koncert. Og da jeg spørger Thomas om, hvorfor han er fan af C.V. Jørgensen, så kommer svaret prompte: “Han har været med mig på rejsen. Han har været med mig gennem hele livet”. Og fortsætter: “Han har leveret indspark til at forstå sig selv og sin tid. Vores tid”.

Apropos tid. Så glæder Thomas sig særligt meget til at se denne koncert. Det er nemlig lang tid siden, at han sidst har oplevet C.V. Jørgensen live. Det er omkring 10 år siden sidst. Derfor er han også spændt på at se, hvilken form C.V. og bandet er i – de er jo trods alt ikke 22 mere – for er stemmen og lyden stadig god? Med disse ord om, hvad der ikke så meget er forventninger, men som egentlig mest lyder som velmenende forhåbninger, efterlader jeg Thomas i hænderne på C.V. med venner.

 

Flik-flakker, små spring og 6 hjerter

I støvregnen møder jeg efter koncerten en glad Thomas, der siger, at han har haft en fed oplevelse – og at det var en god koncert. Hvor vi de sidste dage har haft fans, som har haft svært ved egentlig helt at sætte ord på deres oplevelser, så er det her en meget fattet og underspillet Thomas, som vi får tilbage. Men han er glad. Det er tydeligt.

Hurtigt starter en strøm af ord og tanker. Thomas har meget på hjerte – for her er en mand, som kender C.V. Jørgensens bagkatalog til punkt og prikke. Han påpeger også hurtigt, at “det var en god blanding af gode gamle numre og nogle af de mere æteriske, spirituelle numre”. Det var for Thomas meget levende – og ligesom jeg hørte et meget velspillende band denne lørdag eftermiddag – så siger Thomas også, at han synes “at bandet spillede fantastisk”. Han siger faktisk, at han aldrig har set dem så veloplagte og så gode. “De var helt skarpe. Det var jo det gamle band, som var med tilbage i 74 også”. Og Thomas nød også synet af en særdeles veloplagt C.V. Jørgensen, som lavede sine karakteristiske små spring.

Thomas kan sit bagkatalog, og synes det var en skøn forening af nyt og gammelt. Med numre som ‘Flik-flakker’ fra T-shirts, terylenebukser & gummisko, der udkom i 75. Og samtidig også en hel del numre fra det nyere album Sjælland, produceret af Kasper Winding, fra 94. Thomas fremhæver også, at det var en smuk afrunding, at ‘Efter sæsonen’ var et af de sidste numre; “for den er virkelig smuk”. Thomas vil især huske, at hans yndlingsnummer ‘Liv og lys’ denne eftermiddag var åbningsnummeret.  Det må også have været vildt, når man ikke har set sin musiske ‘ledestjerne’ i 10 år. Så er man ligesom igang.

Thomas har haft en vild koncertoplevelse – og jeg har derfor også en idé om, hvilken retning mit næste spørgsmål til ham vil pege hen ad. Jeg beder Thomas om virkelig at tage anmelderkasketten på, og spørger hvor mange stjerner han vil give koncerten. “Jeg giver så mange stjerner, som jeg kan give!”. Og i samme øjeblik trækker Thomas mig med i en lidt anden retning. For i forlængelse af det første siger Thomas: “Nej, eller 6 hjerter istedet”. Jeg tænker helt automatisk på Politiken, og siger dette til Thomas, som får mig til at æde mine ord. Nej, det er da selvfølgelig en reference til Bisses sang ‘6 hjerter’. For her ser Thomas noget af det, han altid har set i C.V. Jørgensen – og siger endda, at Bisse måske er en ny C.V. Jørgensen. Og på den måde binder Thomas selv en fin sløjfe på sin første musikanmeldelse. Og siger med et smil:

“Det var godt at se ham tilbage!”.

 

Med de ord afsluttes vores serie af fan-anmeldelser fra dette års Northside. De har været livsbekræftende, sjove – og et værktøj for os til endnu bedre at forstå koncertgængerne. Disse anmeldelser er et bevis på, at engang i mellem er den enkelte musikfaglige koncertanmeldelse ikke så vigtig. For enhver musikalsk oplevelse vil jo altid være subjektiv – og det er her fuldstændig klart, at musik kan noget helt specielt. Musik skaber værdi for folk. Musik er en måde at forstå sig selv på, og hvor man kan føle sig forstået. Og det må næsten være det vigtigste!


Tusind tak til vores 3 fan-anmeldere; Laura, Karen og Thomas. Tak fordi i legede med – og tak fordi i elsker musikken!

// Anne

 

Skriv en kommentar