I det bagerste rum ved Frontløberne sidder Lasse Amstrup, Julie Ajstrup, Ida Skovmand og Søren Gamborg. De er alle en del af MUX. Alt i rummet er rødt og matcher Idas hårfarve. De sorte stole de har mast sammen om det runde bord, er dog en undtagelse. Der står brugte kaffekopper, og der er kaffe på kanden. På de fire computerskærme er der ansigter. Det er de resterende, der ikke kunne være til stede fysisk. Hvor mange der er vegetarer, er spørgsmålet, der bliver diskuteret nu. Ind ad døren kommer en femte mand. Der er ikke plads ved bordet, så han sætter sig i hjørnet med madpakken i en plasticbøtte. Han har også noget på dagsordenen til gennemgangen af det event på Train, de er i gang med at planlægge.

Det startede med idéen om en rullende platform, der rundt i Aarhus skulle lave events, som udfordrede den almindelige koncertoplevelse. Altså måden vi normalt går til koncerter på. De griner, når de skal forklare forkortelsens betydning. Forkortelsen stod nemlig for ”Musical Urban Exploration”. De syntes med egne ord selv, at det var et ”pøllet navn”. I dag står MU for musik og X – ja, det står så for alt det andet

”Det er jo også lidt pøllet i sig selv, men det taler måske lidt mere ind i, hvad vi rent faktisk laver,” siger Lasse.

MUX er drevet af ti frivillige. Med hver deres interesse for musik, for at udtrykke sig, og for at skabe. Det gør de hver mandag, når de samles til det ugentlige møde. Her taler de om kommende events og svarer på mails. Rigtig mange mails. Det gør de sammen, fordi det er sjovere og mere motiverende.

”Det, at man sidder der sammen, og man kigger hinanden i øjnene – kom nu, vi skal fandme lige have det på plads – og man kan mærke ansvaret, og sige vi gør det her for hinanden”, siger Søren.

Fællesskabsfølelsen og følelsen af, at man gør tingene sammen, er en vigtig del af MUX. Engang i mellem bliver der også lavet andet som at bygge ting. I dag bliver der snakket om klemmer med målene otte millimeter eller ti. Noget i den stil. Men de er i hvert fald købt i Silvan.

”Bygge og hygge”, siger Lasse.

Zaar på SPOT festival 2022
Foto: Jonatan Rønn

Så helt som muligt

Selvom det er musikken, der har hovedrollen, er det ikke en hemmelighed, at alle de frivillige har en sans for æstetik. Og de går op i det. Målet er, at de gerne vil skabe en helhedsoplevelse, hvor de blander så mange forskellige kunstarter som muligt. De vil gerne rykke på folk og lokke dem til ting, de ikke plejer. En koncert, hvor der er lysinstallationer implementeret, kan måske få folk til at kigge mod lyskunst og opleve noget, de ikke nødvendigvis selv havde opsøgt. Det er den drivkraft, der ligger bag MUX.

De mener selv, at det står et sted i deres vedtægt, at de gerne vil præsentere Aarhus for en rullende platform med forskellige typer mennesker og steder. Et eksempel kan være Sydhavnen. Der kommer nogle bestemte typer, og de typer, skal gerne skubbes pænt til og præsenteres for noget musik, de normalt ikke vil høre. Det samme gælder kunstnerne. Her kan de facilitere anderledes events og give kunstnerne muligheden for at komme ud på nogle scener, de normalt ikke ville komme på.

MUX har som udgangspunkt base i Aarhus. Og det de gør, gør de for Aarhus’ musikmiljø. Det startede snævert og med udgangspunkt i at fremme aarhusianske kunstnere – særligt musikere. Men som alt andet er MUX også dynamisk, det er det dejlige ved ting i udvikling. Lige nu er det Aarhus, der er centrum.

”Hvordan stopper vi flugten til København?” spørger Søren.

Hvor musikerne er født, eller hvor de har gået på konservatorie. Eller fra hvilket akademi, kunsterne er fra, betyder ikke så meget. Så længe det er i Aarhus, det sker. Det er ikke udelukket at hente fed musik ind fra København, hvis det kan få folk til at kigge mod Aarhus, og få dem til at se at der også sker spændende og anderledes ting uden for København. Det vil MUX gerne sige et stort ja tak til.

Den gængse koncertoplevelse

Det handler om at skabe et rum i rummet. Hvad kan det? Og hvad kan vi med det? Det er de spørgsmål, MUX stiller sig selv, når de skal planlægge nye events. Hvordan kan de gøre det ”muxet”. Om det er under SPOT i A-huset? I Ridehuset? Til Festugen i Mølleparken?

Til et event i A-huset arbejdede de sammen med Rumgehør, der er en tegenstue. De havde lavet store oppustelige puder af bobleplast, der blev hængt op i loftet. VJs fra Engelsholm Højskole lavede videokunst, der projicerede kunst på de store puder i loftet og på bagvæggen. De fik skabt et intimt rum i et ellers stort rum med højt til loftet. Musikerne var booket med henblik på intimiteten.

”Den der fornemmelse af at komme ud derfra var rørende. Det var en meget, meget fin oplevelse,” siger Julie.

Det tegner et meget godt billede af den måde, de arbejder på. For at vende tilbage til spørgsmålene. Hvad kan det her rum? Og hvad kan vi med det? Aftenen i A-huset fik folk, der normalt ikke kommer på A-huset til at se, hvad det også kan. Og folk der normalt kommer der til at opleve noget anderledes musik. Søren stod i døren og måtte stoppe folk i at komme ind. Det var en succes.

Når du er til koncerter, MUX afholder, skal du være nysgerrig. Nysgerrig på at få helheden med. På hvordan det hele hænger sammen. Det skal helst være sjovt, men det må også gerne skubbe til folk. Det kan være, der er et element, hvor du kommer ud med en særlig fornemmelse. Det eneste ønske MUX har er, at den fornemmelse er god. Det kan godt være, du bliver udfordret på performance eller anderledes lyskunst, men det er en del af pakken. Fordybelse og fest er nogle af nøgleordene.

Men selvom der skal være plads til fordybelse, sluttede aftenen i A-huset af med et DJ-set fra DJ Them. Fordi ja, det blev afholdt i A-huset. Huset der huser en del techno-fester. De kunne sagtens have udliciteret det, men i stedet gjorde de det mere danceable, for det er sådan, de nu engang er.

”Det er jo også drømmen at kunne inspirere. Det ville være fantastisk, hvis andre tænkte, okay bare fordi vi er i A-huset, så behøver det ikke at være techno-fest,” siger Søren.

MUX vil ikke kun udfordre den gængse koncertoplevelse, de vil også gerne gøre op med de hierarkiske strukturer omkring, at der er et hovednavn, og der er support. I stedet vil de have at kunstnerne spiller på lige fod med lige vilkår. Hvis der er to forskellige bands af forskellige størrelser, bliver de på plakaten præsenteret med samme vægt for eventet. Der vil ikke være et hovednavn. Det gælder også i samarbejdet mellem musikerne og de andre typer af kunstnere. Om det så er lys, dans eller video elelr anden performance.

”Altså vi vil virkelig gerne have, at folk samarbejder og kommer ind på lige vilkår og lærer noget af hinanden,” siger Ida.

Pater på SPOT festival 2022 Foto: Jonatan Rønn

Det handler om at være dynamisk

Tilbage i det røde rum ved Frontløberne drejer samtalen sig stadig om den endagsfestival, de afholder på Train den 20. august.

MUX har aldrig haft så stor en kapacitet, økonomi og mængde af samarbejdspartnere til et arrangement. De samarbejder med Train, en etableret aktør, der har styr på, hvad de laver. Og nogle af de helt lavpraktiske ting, der hører sig til et så stort event, er noget MUX skal lære.

”Der er nogle ting, hvor det er virkelig nice, at arbejde sammen med dem og nogle ting hvor vi måske er kommet til at virke små, når vi har spurgt ind til produktioner og sådan,” siger Søren.

På den måde er det ikke kun publikum, der bliver udfordret denne her gang. Det bliver MUX også. Det er nye rammer, som de skal lære at gøre muxet. Alle parter bliver skubbet hele vejen rundt, præcis som det skal være. De skal prøve noget nyt. Det må ikke stagnere. Det er en drivkraft bag foreningen.

”Hedder vi MUX om fem år, jeg ved det ikke,” siger Lasse.

Det vigtigste er, at de er sammen om det, så længe det er sjovt. At det får lov til at udvikle sig i den retning, der er rigtig for dem og på det tidspunkt, det gør. Og at der selvfølgelig bliver afholdt events i mux stil, hvor rum forandrer sig og musik og kunst bliver en helhed. Det betyder alt.

Mødet slutter i det røde rum og næste gang de ses, er det til endagsfestivallen på Train.

Koncert med Tredjeperson
Foto: Jonatan Rønn

 

Coverbillede: Jonatan Rønn