Støv, interviews, sol, kø, Turboweekend og Robyn. Ord, der opsummere dag 2 på Northside festivalen. Især interview-delen var ret sjov at lave. På anden dagen virker folk mere afslappede og som om de har lært at leve med, de laaange køer. Musikalsk er dette dagen, hvor festivalen rigtig træder i karakter.

 

Kl. 9.03

Kære Dagbog. Ouch, det er lidt hårdt at stå op her til morgen. Ikke fordi det gik vildt for sig i går. Slet ikke. Det er mere er bare på grund af alle de mange sanseindtryk, der ufiltreret har sat sig i mit hoved. Selvfølgelig mest i positiv forstand, og jeg ser frem til endnu en dag på festival. En dag, der kommer til at byde på nogle sjove opgaver i marken. Solen skinner – hvad venter jeg egentlig på?

12:32

Kære Dagbog! Indfinder mig i mediecampen for at skrive lidt til et indlæg og se på, hvad der skal laves i dag.

Dagens store samtaleemner er aflysningen af Temples og Robyn og Röyksopps ønske om at gå på ti minutter tidligere. Eller var det senere? Varmen hænger tungt over Northside og støven ligger sig som en hinde på tøj, sko og telefon.

 

Støv, sol, øl og mennekser er samlet på pladsen. // Foto: Emilie Brodersen
Støv, sol, øl og mennekser er samlet på pladsen. // Foto: Emilie Brodersen

 

13: 41

Kære Dagbog! Ser lige mit snit til at gå ud og høre danske Chorus Grant på P6 Beat Scenen. Han er en lidt stille type både udseendemæssigt og musikalsk, men ret god.

14:23

Kære Dagbog! Smutter tilbage til Mediecampen og møder Emilie. I dag skal vi rundt på pladsen og spørge folk om hvad Northside smager af og tage billeder af folk med en påklædning , der adskiller sig fra mængden.

15: 33

Kære Dagbog! Folk er overraskende snaksaglige og fortæller ivrigt om, hvad Northside smager af. De sjoveste, jeg snakker med er en gruppe smarte fyre, der netop har erhvervet sig et kæmpemæssigt fad med østers og massevis af champagne. Først afviser de mig, men da de ser mit pressekort, bliver de alligevel lidt interesseret. Én af dem bliver måske lige lidt for interesseret, og opfordrer mig til at finde ham på Tinder. Jeg må skuffe ham sige pænt nej tak for opfordringen.

 

IMG_7955
Skulle det være noget med champange og østers? Velkommen til Festival 2.0! // Foto: Emilie Brodersen

 

16: 24

Kære Dagbog! Vi er ved at være færdige med at gå rundt på pladsen og nu parate til at gå tilbage for at skrive de sidste indlæg og redigere billede. Netforbindelsen er dog ikke samarbejdsvillig, så efter noget tid smutter jeg hjem og får sendt indlægget afsted.

19: 34

Kære Dagbog! Går på jagt efter noget at spise, da jeg faktisk ikke har fået noget fast føde siden middag. Ser køen til madboderne, og beslutter hurtigt, at det ikke er det værd. Der er op til en times kø ved alle madboder og barer, hvilket desværre er et velkendt scenarie på Northside.

21: 47

Kære Dagbog! Turboweekend er for nice! De sætter en stemning uden lige og er, indtil videre, noget af det bedste jeg har set.

 

IMG_8052
Let’s rock!! // Foto: Emilie Brodersen

 

22:07

Kære Dagbog! Trods en fed Turboweekend koncert bevæger jeg mig alligevel ud af mængden under koncerten for at stille sulten. Jeg sætter tænderne i en sandwich fra Gemmestedet. Den er dog ikke noget specielt, men den gør hvad den skal.

00: 33

Kære Dagbog! Robyn og Röyksopp! De gør det igen. Lys- og sceneshowet er en klasse for sig, Robyn indtager hele Northsides areal med energi, selvsikkerhed og en attitude, der efter min mening, står i kontrast til de øvrige kvindelige kunstnere på Northside. Det skal jeg ikke debattere yderligere her. Men publikum er hensat til et futuristisk univers med både velkendte sange fra Robyn’s body talk-albums og Röyksopps eklektiske lyd. Episk!

 

IMG_8293
Robyn og Röyksopp giver alt hvad de har, og folket tager imod med åbne arme // Foto: Emilie Brodersen

 

2: 46

Kære Dagbog! Tager ned i byen for at mødes med et par veninder, men indser ret hurtigt at batteriet er tomt.

4:04

Kære Dagbog! Af uransagelige årsager er jeg først hjemme nu. Ligger mig i min seng og er næsten ved at falde i søvn, da det går op for mig, at en blanding af indtag af alkohol og støv, har efterladt min mund tør som Saharas ørken. Op igen, indtager resterne af en lunken Faxe Kondi. Slurp! Godnat!