Fra d. 24.-30. september kan man på Aarhus Teater opleve Lyden af de skuldre vi står på. Det er et lydligt kunststykke – en kulturskat – skabt af danske salmer i en elektronisk nyfortolkning og komponeret af Simon Kvamm. Salmerne er en del af den danske kultur. De er soundtracket til Danmarks historie. De binder os sammen i traditioner og relationer med hinanden, og de udgør en fælles selvbevidsthed. Med denne nyfortolkning, ledsaget af dans og dragende scenekunst, binder de os endnu tættere sammen – unge som gamle.

 

Jeg er vokset op i et lille lokalsamfund i provinsen, hvor vi skulle synge morgensang hver morgen. Lærerne mente, at det var godt for humøret. Dengang forstod vi det ikke. Det gør jeg i dag. Den nye sæson på Aarhus Teater skydes igang med en hyldest til salmerne i en popkulturel udgave, hvilken er komponeret i samarbejde med blandt andet Simon Kvamm. Lyden af de skuldre vi står på er en teaterkoncert, der igennem en smuk scenekunst danner rammerne omkring Danmarks kultur, historie og nærmere bestemt; dig. Således beskriver Simon Kvamm det bedst:

“Det betyder noget, at vi synger sammen – sammen med bevidstheden om, at sangene kommer fra gamle dage. Det betyder noget, at mine bedsteforældre og oldeforældre har sunget de samme sange. De minder os om, at vi kommer fra noget, at vi står på skuldrene af nogen. Man kan sætte de her melodier på hele ens stamtræ, og selv om jeg har svært ved at forklare præcis hvad, så betyder det intuitivt noget for mig. De salmer og sange er blevet en del af mit DNA. De er givet videre til mig på en måde, så de nærmest er i min krop.”

 

//Alle fotos: Aarhus Teater

 

 

Scenekunst og salmesang

Efter stykket har jeg forstået, hvorfor vi skulle “tvinges” gennem 15 minutters morgensamling med klaverspil og kedelige salmer, selvom vi meget hellere ville ud og lege. Og endnu vigtigere har jeg forstået, hvilken opgave det er at blive ved med at lære børn og unge de gamle salmer. Foruden det helt basale formål at samle os i ren fysisk forstand, vil jeg mene, at det samler os på et højere plan. De er en del af vores kultur og historie. Og ikke mindst er de en del af vores egen historie, hvilket stykket ligeledes giver én følelsen af. De genkendelige salmer, der tager mig tilbage til barndommen, folkeskolen og gymnasiet efterlader mig med kuldegysninger, og jeg ser mit liv i retroperspektiv. Jeg ved, at jeg har dette til fælles med størstedelen af de resterende i salen. Det er som sagt forestillingens mest fornemme formål at samle os – ligesom salmerne.

Alene scenekunsten, der forekommer både smuk og levende i form af dans og dragende kostumer, er på én gang et billede på fortiden og nutiden, der på trods af forskelligheder forenes. Eksempelvis tager kostumerne form af 1800-tallets nedslidte bønder, soldater og skolelærere i ternede trøjer, men også moderne mennesker dækket ind i vandtæt polyester. På trods af springet i tid skabes der alligevel nogle fælles følelser så banale som følelsen af en regnfuld sommer – den danske sommer, der stemmer overens med salmernes klang. Her ser man ligeledes til sidst, hvordan musikken i dag ikke længere samler os igennem salmer, men derimod på klubben under moderne toner og teknologi.

 

 

//Foto: Aarhus Teater

 

Musik og minder

Forestillingen viser ligeledes, hvordan musikken følger os gennem livet, og hvordan musik og minder hænger uløseligt sammen. Dette bliver udpenslet ved stykkets afslutning med de folkekære ord: “Går vi til paradis med sang”, fra salmen “Dejlig Er Jorden”. Sammenspillet mellem musik og minder, der ligger undergravet i vores bevidsthed, bliver således livets soundtrack. Endnu engang bliver vi mindet om musikkens betydning – hvordan vi husker med musik. På samme måde som vi med salmerne husker, hvad vi kommer af, og hvad vi består af. Derfor, selv hvis du ikke er fan af salmesang, så tag ind og se forestillingen for i det mindste at hylde det, du er.