Lyden af Aarhus

Lyden af Aarhus

Lyden af hverdag er normalt en slags baggrundstøj. Dette udfordrede Urbane Vildspor sammen med lydforsker Morten Riis lørdag, hvor en soundwalk gennem Aarhus’ gader skulle sætte fokus på Aarhus’ mangfoldige lydlandskab.

 

Soundwalken blev arrangeret af Urbane Vildspor, som normalt laver artwalks med fokus på byrumskunsten og visuelle indtryk, men Christine fra Urbane Vildspor fortæller, at ligesom det visuelle skal det auditive ved bylivet også have opmærksomhed: ”Vi vil nemlig gerne have alle sanserne i spil.”

Morten Riis er lydkunstner, lydforsker og komponist, og han skulle lede os gennem Aarhus’ gader. ”Vi har det med at orientere os meget via vores syn,” forklarede Morten. Og dette ville han udfordre ved at lade ørerne hengive sig til byens lydlandskab: Ingen måtte tale, og alle telefoner skulle slukkes.

 

Soundwalkens guide // Alle fotos: Ursula Esmarelda Brage

Soundwalkens guide // Alle fotos: Ursula Esmarelda Brage

 

Morten fortæller, at vi skal gå gennem gaderne og lytte til de lyde, Aarhus frigiver. Vi skal undersøge, ”hvordan dét at gå en tur kan være et musikstykke”. Jeg bliver rimelig skeptisk. Skal vi bare høre de lyde, vi hører til hverdag, bare uden at tale og svare på sms’er?

Det tager tid at vænne sig til stilheden og situationen. Det er sært at gå sammen med andre mennesker uden at tale – bare lytte til alt det, vi kender.

 

Byrummets lyde 

Jeg hører fuglefløjt og bilernes susen. Det tunge, langsomme biiib ved fodgængerovergangen, inden der bliver grønt, det hektiske bibibib, når du må gå. Lyden af en plastikpose fra Netto i hånden på en kvinde. Den larmende udsugning fra supermarkedet. Lyden af smæk med tungen – det er en far, der har sin lille datter på skuldrene.

Høje hæle mod Møllestiens brosten. To ældre kvinders pludselige latterudbrud. En summen af stemmer langs åen, der brydes af hård, højlydt techno for nedrullede vinduer fra en bil i nærheden. Glas og tallerkener, der klinger og klirrer fra caféerne.

Den rislende lyd af rindende vand i det stenhuggede springvand på Store Torv blandes med lyde fra et loppemarked, der er ved at pakke ned. Avispapir, der krølles sammen om et krystalglas. En bumlen fra borde og sager, der løftes op i vogne.

Tangotoner fra et sted under Skt. Clemens Bro fylder byrummet. En tikkende lyd fra en cykel med gear, hvor der holdes en pause med pedalerne. I en tæt, lukket passage druknes alle lyde undtagen lyden af sneakers mod fliser.

I det store p-hus ved Salling efterlader skridtene en rungende lyd. En motor tændes et udefinerbart sted. Brat overgang fra p-huset til det åbne rum på taget med himlen som loft. Lyden af svagt blæsende vind, der næsten overdøves af byens lyde nede fra jorden. Frustrationen over ikke at kunne placere dem én for én … lokalisere, hvor de kommer fra.

 

I disse højder kan hele byen høres, som en udefinerbar sammenkogt lydret. 

I disse højder kan hele byen høres, som en udefinerbar sammenkogt lydret.

 

Nede i gaderne igen, mågeskrig fra oven. Løbesko mod asfalt, hurtige, ivrige skridt. Park Allés kor af motorer. Opbrudt af dyt. Den maskinelle lyd af rulletrapper og rulledøre i hule Scandinavian. Knasende grus på vej ind på Godsbanen. Musik fra en højtaler til højre og lyden af skateboardhjul, der ruller hen over banerne.

 

Hverdagsstøj bliver til en fritlevende lydkollage

Det er alt sammen velkendte lyde fra den daglige, trivielle færden i Aarhus’ gader.

Deltagerne så meget opmærksomme ud, mens vi gik der i stilhed gik og lyttede til byen. Situationen var underlig, og selvom det var en normal gåtur, var det jo iscenesat – alt imens vi skulle opleve det ikke-iscenesatte lydbillede. Forbipasserende kiggede underligt på den tavse gruppe slentrende, lyttende mennesker.

Men de skulle tage at prøve det selv. Lyden af hverdag er normalt en slags baggrundstøj, mens man går og snakker, tjekker facebook eller svarer på beskeder. Men at gå gennem sin by uden at skulle gå fra A til B, uden at have andet mål end bare at lytte til hverdagen: Det fik mig til at høre lyde, frem for støj.

Byrummets lyde skabte en slags kollage. Med hele sit fokus på det auditive lægger man mærke til lyde, der opstår, ændres, forsvinder eller blandes – lidt ligesom når man lytter til et musikstykke uden at lave andet. Den velkendte hverdagsstøj blev en slags fritlevende lydkollage.

Det betød, at ens tilstedeværelse i byen blev intens og underligt stillestående. Mine tanker gik på vandretur til alt mulig andet, samtidig med at jeg alligevel var til stede og blev påvirket af enhver auditiv ændring i byrummet.

Man skulle måske tro, at hørelse er en isoleret sans, men vi var flere, der oplevede, at vores andre sanser blevet skærpede, mens vi lyttede. Vi blev opmærksomme på lugte og observerede andre mennesker nøje. ”Sanser er ikke isolerede. En del af den auditive oplevelse er at lytte med alle sanser,” fortalte lydforskeren.

 

Lydleg med et barndomsmedie

Som afrunding på den specielle oplevelse inviterede Morten Riis os ind i sit lydunivers til ”Urban Lounge,” og han præsenterede os for en lydkollektion kreeret med sit barndomsmedie, kassettebåndet.

Alverdens bånd har han klippet et stykke af, ofte bare nogle sekunder. Brudstykkerne placeres i loops, hvormed han kan mixe dem sammen til et lydværk.

 

Der blev nydt snacks, saft og øl og lyttet til Urban Lounge.

Der blev nydt snacks, saft og øl og lyttet til Urban Lounge.

 

Det er leg med lyd. Først støj og skratten som en slags base. Senere høres fuglefløjt og vandryp. Violinspil. Diverse melodier. En støjfyldt susen – måske lyden af et forbipasserende tog? En dyb mandestemmes brummen. En, der sagte fortæller en historie – det må være en lydbog. Jazztoner flyder. Skolebånd med tyske samtaler og staccato-agtige sætninger.

Lydende kunne ikke have adskilt sig mere fra hinanden, men tilsammen blev de en interessant støjende kollage. Han fortalte, at det handler om at give noget værdi, som ikke har værdi i forvejen. Disse forskellige brudstykker, som tilsammen kan skabe et lydligt univers.

 

Prøv det 

På samme måde gik byrummets lyde under soundwalken fra at være almindelige og ubetydelige til at være en kollage af lyden af Aarhus. Prøv det. Gå en tur gennem Aarhus uden andet formål end at lytte til lydlandskabet. Du vil opleve, at noget, som ikke før havde det, får værdi.

 

Skriv en kommentar