Den unge aalborgensiske/aarhusianske quintet spillede lørdag aften en velspillet koncert med plads til alle instrumenter og med fokus på musikalsk leg. Publikum var svære at få med, men som koncerten forløb, løsnede hofterne sig.

Et atmosfærisk ekko og nærmest Pink Floyd-agtig intro forløses af tunge, langsomme trommer, hvor en saxofon bryder ud i lange toner. De siddende gæster snakker fortsat videre, men enkelte vender sig om, og kigger på den helt hvidklædte forsanger, Christian Popp Therkildsen. Der står kun få foran scenen.

Christian Popp Therkildsen ved sit klaver. // Foto: Arshia Simon Eskandari

Nyt dansk navn

Lunar er et helt nyt navn på den danske musikscene. Med musikalsk effektivitet og med skiftevis mørke atmosfæriske seancer til lette popballader skaber bandet, som består af fem, et bredt musikspektrum. Et spektrum, som kan være lidt svært at følge med i, men alligevel bliver man grebet af den stemning, bandet vil have en i. Men det fungerer.

Aarhusianske Christian og hans aalborgensiske band skal man holde øje med fremover, for med 3 EP’er i bagagen kan de nu kalde sig et etableret band. Det er et band med potentiale til at ramme den bredde undergrundsscene, for den lille aarhusianske undergrundsscene har de efterhånden fået ret godt styr på. Lunar spillede under Spot Festival 2018 en koncert, som kom med i Bands of Tomorrows ’10 højdepunkter fra SPOT 18’.

Mens de starter på aftens tredje sang, og Christian, som nu henvender sig direkte til publikum, begynder flere folk at tilslutte sig. En lille skare af mennesker står nu og rokker lidt frem og tilbage foran scenen.

Maja Bjerrum på bas i baggrunden, Christian Popp Therkildsen på guitar og Mads Lang på Synth. // Foto: Arshia Simon Eskandari

Leg på scenen

Der bliver leget på scenen. De skifter i tempo, takt, genre og feeling, nogle gange stramt og fokuseret, andre gange løst og afslappet. Saxofon og sang er klart i fokus, hvor de har en form for kald og respons. Når ikke Christian Popp Therkildsen synger, så spiller Viktor Kongsbak flotte toner med sin saxofon og enkelte gange følger de hinanden. Lunar viser igen, hvor fedt et instrument en saxofon er.

Det er svært at beskrive Lunar med en bestemt genre, da de ikke klassificerer sig under en bestemt overordnet genre. Selv beskriver de sig som en cinematisk popgruppe med flair for mystik, mørke og romantik – og mørke og mystik får man virkelig også, når man hører deres nyeste EP Welcome, dear Mr. Pete.

Christian Popp Therkildsen har nu sat sig ved klaveret og spiller en fin ballade. Nu er der godt pakket oppe ved scenen. Og bandet begynder nu at spille mere sikkert og skarpt.

Christian Popp Therkildsen ved sit klaver, mens Johan Skjold Knudsen tæsker på trommerne. // Foto: Arshia Simon Eskandari

Et band uden tid

Christian Popp Therkildsen, hvis stemme minder om Brian Molko fra den Engelske pop-britrock gruppe i starten af 00’erne, sang fejlfrit og med stor sikkerhed, alt i mens Maja Bjerrum lagde det dybe fundament med en solid basgang, og Johan Skjold Knudsen tæskede trommerne, og holdt de til tider skæve rytmer. Mads Lang Sørgede for at holde de legende rytmer nede med velkendte 70’er synth lyde. Isoleret set kaos, men som helhed fejlfrit.

Man kan ikke placere Lunar i tid og sted, udover Danmark og lige nu, men det musikalske tidsrum er svært at finde. Det skyldes nok at inspirationen stammer mange forskellige steder fra. Christian Popp Therkildsen har selv svært ved at præcisere.

”Det er svært at sige præcist, hvor vores inspiration kommer fra, og man får nok et forskelligt svar alt efter, hvem i bandet man spørger. Men jeg vil sige Carpenters, Beach Boys og Pink Floyd”, siger Christian Popp Therkildsen. ”og Flaming Lips!” skynder Christian at tilføje.

Sidste tone bliver slået an med sangen Takeoff, som forresten er den mest velspillede sang den aften. Man føler kun at koncerten lige er begyndt, og at bandet kunne spille et dobbelt så langt sæt. Men koncerten slutter, og den nu tætte gruppe af mennesker oppe foran scenen klapper fornøjet og finder ned til deres plads igen, eller over til bandet, som sælger deres nyeste udgivelse.

Konklusion

Der blev fokuseret mest på øl og snak fra publikums side, men dem, der lyttede efter, blev belønnet med en velspillet koncert. Lunar er et band man skal hold øje med, hvis man kan lide musik, der bevæger sig i den skæve pop. De kan det hele.

Setlisten indholdte syv sange, nogle helt nye og nogle ældre.
Killed By Surprise
Figure
Lucy Told
Part 2
Acid
Cinema
Takeoff