SPOT Festival 2016: Kentaur fyldte salen med soul, R’n’B, skæv pop og publikum var med fra start.

Med ydmyghed og venlighed gik de københavnske drenge fra Kentaur på scenen fredag aften. Og med deres soulede, let melankolske og skæve pop indtog de den smukke scene i Store Sal i Musikhuset.
Efter anden klapsalve og med orderne: “Nogen gange har man bare lyst til at juble tilbage!” fra forsanger Marc Bjørn Roland, blev der hujet, jublet, klappet – og det samme gjorde han. Og med det opstod den samhørighed mellem band og publikum, der gør forskellen fra en god koncert til en virkelig god koncertoplevelse.

Kentaur er et band, man uden tvivl vil nyde til en fuldlængde koncert, da de formår at skabe en storslået lyd, som brager ud til publikum. Forsanger Marc Bjørn Rolands viser overskud og humoristiske indslag mellem numrene, og formår under numrene at synge med en dyb og rørerende alvor, og det er fantastisk.

