Jens Blendstrup – Latter og Luskefisefortællinger

Jens Blendstrup – Latter og Luskefisefortællinger

REPORTAGE: Det var gakkede, groteske historier og lunefuld latter, der fyldte Nobelsalen, da forfatteren Jens Blendstrup tirsdag aften gæstede Kakofoni. 

 

Vi er kommet i god tid. Det er Jens Blendstrup også. Han hilser muntert og smiler varmt bag sit fantastisk fyldige skæg. Han vil meget gerne snakke og giver sig god tid til at svare på spørgsmål.

 

Snart er enhver stol besat, og rummet fyldt. Der er en forventningsfuld summen af stemmer i den lille sal. Den ophører brat, da Blendstrup på flyvsk og finurlig vis lægger ud med en dialog, som han har skrevet til lejligheden. I dialogen stiller en studerende fra Kakofoni spørgsmål til forfatteren og lader i slutningen af dialogen Blendstrup vide, at han virkelig bør steges i sit eget forfatterfedt.

 

Sådan får Jens Blendstrup hurtigt præsenteret sig selv og sit forfatterskab, og vi kan gå i gang. Jeg fornemmer, at det bliver en aften stærkt krydret med Blendstrupsk humor.

 

I aftenens anledning har Blendstrup skrevet en komisk dialog, som bliver læst op fra iPaden // Alle fotos: Johanne Teglgård Olsen.

I aftenens anledning har Blendstrup skrevet en komisk dialog, som bliver læst op fra iPaden // Alle fotos: Johanne Teglgård Olsen.

 

Latter og luskefisefortællinger

Blendstrup læser primært op fra sin nyeste udgivelse Luskefisefortællinger fra 2014, som inviterer os til at se tilværelsen fra et barns perspektiv. Den består af korte erindringshistorier fra Blendstrups egen opvækst i 70’ernes Risskov, og vi møder blandt andre Neger-Thomas, Lille Finn og Klunke. Vi hører om Jens, der bilder lille Finn de mest groteske ting ind, om Heinos fristile og om, at der i et af husene boede det første menneske, der nogensinde har eksisteret på jorden – han var vist i virkeligheden alkoholiker.

 

Blendstrup leger med sproget og flytter vores faste forestillinger. Han gør sproget til sit eget og skaber et smågroteskt og gakket univers, hvor finurlige hverdagsfortællinger finder sted.

 

Blendstrup læser op fra Luskefisefortællinger.

Blendstrup læser op fra Luskefisefortællinger.

 

Latter fylder rummet. Det slår mig, at det er som om, Blendstrup sidder ved det klaver, der står ovre i hjørnet, og når han spiller på tangenterne, høres lyden af latterudbrud i alle toner og afskygninger.

 

De komiske historier kreerer et hav af latterbølger blandt publikum.

De komiske historier kreerer et hav af latterbølger blandt publikum.

 

”Fedesens farmor var ikke ond”, Blendstrup indleder den næste erindringshistorie. En kvinde blandt os sprutter allerede af grin. Let forundret stopper han op ”Det var da ikke sjovt?”. Måske er Blendstrup ikke helt klar over, at hans spøjse skriverier nærmest virker som et stof, der konstant svæver mellem os og skaber en ubekymret, munter stemning. Alt er uformelt.

 

Skuespilleren

Ved siden af sine skriverier spiller Blendstrup også skuespil, og det kan vi tydeligt mærke. Når den ølelskende pensionist i Risskov kører på knallert, brummer Blendstrup, og når der spilles kamp mod Hjortshøj sparker Blendstrup vildt ud i luften. Karaktererne har selvfølgelig også deres egne stemmer. Hele tiden tager han energiske skridt fra side til side og fægter med den hånd, han ikke holder bogen med. Han nyder at læse op.

 

Blendstrup optaget af at få sine historier til at leve for øjnene af publikum.

Blendstrup optaget af at få sine historier til at leve for øjnene af publikum.

 

Blendstrup afbryder ofte sig selv med små indskydelser og kommentarer. ”Hæ, det her er faktisk også sandt”, eller ”Ham er jeg for øvrigt lige blevet venner med på Facebook” om Neger-Thomas. Blendstrup er ikke kun opslugt af sine værker, men også af at underholde og være til stede. Der er en naturlig finurlighed over ham.

 

Alvor klædt i humor

”Ja, æh, jeg har jo også lavet mere seriøse historier”, indskyder Blendstrup grinende, da endnu en latterbølge skyller ind over ham. Og det har han. Det særlige ved Blendstrup er, at der under det tossede ofte findes en alvorlig historie.

 

Blendstrups selvbiografiske roman Gud taler ud handler om Blendstrups far, der i romanen konsekvent hedder Gud. Gud er familiens og villavejens hersker og finder på særheder som at låse moren, svenske Gerd-Lillian, inde i redskabsskuret, da Danmark taber til Sverige i fodbold. Bag romanens humoristiske lag af spøjsheder findes en seriøs historie om en opvækst med en til tider ondsindet far, som var alkoholiker.

 

Blendstrup kan skrive historier, som på én og samme tid er hylende morsomme og dybt tragiske. Han iklæder alvorlige historier et hjemmesyet sæt humor, og det skaber en dobbelthed, som er virkelig dragende.

 

Finurlig forfatter med en efterhånden ret så stor samling af værker.

Finurlig forfatter med en efterhånden ret så stor samling af værker.

 

Tilværelsen er tragikomisk

Efter en pause, hvor folk har købt sig en øl og snakket med hinanden, er der ivrighed efter at stille spørgsmål. Samtalen kommer især til at handle om det at bruge sit eget liv i sine værker, og én spørger, hvorfor Blendstrup ofte skriver selvbiografisk. ”Det er en livsnødvendighed for mig. Det er kliché at sige, men det er det altså.”

 

Men ifølge Blendstrup er kunsten ved selvbiografisme at komme tæt på, samtidig med at man stadig kan se det udefra. Han forklarer os, at Gud taler ud ville være blevet en ren ”sørgemarch”, hvis det kun havde været et værk fra ham til sin far. Jeg tænker ved mig selv, at sørgemarch også er alt andet en Blendstrups stil.

 

Netop Gud taler ud, som Blendstrup slet ikke har læst op fra i aften, er mange vilde efter at spørge ind til. Én er interesseret i at vide, hvordan det er, når folk griner af romanen, som udspringer af en opvækst, der ikke har været nem. Blendstrup kalder det “befriende og samtidig tragikomisk”. ”Livet er tragikomisk”, tilføjer han.

 

Det opslugte publikum blev alvorlige for et øjeblik.

Det opslugte publikum blev alvorlige for et øjeblik.

 

Lige to til…

Blendstup brænder for at læse sine luskefisefortællinger op. Vi kan lige nå to til. Og da de er læst, kan vi da igen lige nå to til. ”Den her ødelægger mit forfatterskab”, griner Blendstrup, mens han begynder på den fortælling, der skal runde aftenen af. Den handler om drengene, der gokker den af, mens de ryger hash og hører AC/DC. Spruttende og sprudlende latter fylder rummet. I aften er det humoren, der hersker.

 

Det er svært ikke at flække af grin, når man inviteres ind i Blendstrups gakkede univers.

Det er svært ikke at flække af grin, når man inviteres ind i Blendstrups gakkede univers.

 

Humor mod mørke

Blendstrups særlige humor er et stiltræk, som krydrer alle hans tekster – ja, nærmest er bærende for dem. Det, der får teksterne til at baske med vingerne.

 

Før arrangementet havde jeg mulighed for at spørge ind til denne humor. Blendstrup fortalte, at det komiske begyndte at komme helt automatisk med Gud taler ud. ”Jeg kan ikke skrive det mørke uden humor. Humor er et middel mod ikke at blive for patetisk”.

 

Fordybet i en samtale om humor.

Fordybet i en samtale om humor.

 

Jeg fornemmede, at Blendstrup var meget kritisk over for det seriøse og sentimentale. Jeg kom til at tænke på hans novelle Tyngde om den alvorlige akademiker Nikolaj, der sætter tunge strygejern på sin kærestes hofter – hun er nemlig for glad og for fjollet. Jeg spurgte Blendstrup, om han virkelig synes, at vi alle går rundt og er for alvorlige? ”Ja. Det synes jeg virkelig”, svarede han overbevist og smilede bag det store, sorte skæg.

 

Har noget af dette vakt din appetit?

Hvis ikke du har læst Blendstrup, kan det varmt anbefales. Du kan læse mere om ham og hans værker på Litteratursiden.

 

Hold også øje med Kakofoni på deres facebookside. Kakofoni har tilknytning til Nordisk Sprog og Litteratur på AU og er oprettet som et socialt rum, hvor interessen for litteratur kan dyrkes og spredes gennem fede litterære arrangementer.

Skriv en kommentar