Fredag aften var Atlas lagt op til folk-rytmer og fine toner da Ida Wenøe og band ’The Silver Cords’ bød på en siddende koncert. Mange var vi ikke, men stemningen og Idas glæde over endelig at være tilbage på scenen fik varmet hele Atlas op. ’En rørende forløsning’, beskriver hun det selv, da jeg møder hende til en ærlig snak om stilstand og barndomslængsel.
En international klang
Hvis navnet Ida Wenøe ikke lige klinger velkendt i dine ører, skal du ikke føle dig helt forkert på den. Siden Ida gik solo fra bandet Boho Dancer i 2014, har hun, med debutalbummet ’Time Of Ghosts’ fra 2015, nemlig haft blikket fast rettet mod det store udland. Udover selv at have haft bopæl i Berlin, har hun turneret både Europa og Nordamerika tyndt, og den internationale klang er da også tydelig at fornemme i hendes folk-klingende toner. Med hits som ‘Another Kind of Love’ og ‘Change Me a Little’ har hun allerede faste fans fra hele verden.
Da jeg møder en glad Ida efter den veloverståede koncert falder snakken netop også på det store udland. ”Berlin var virkelig inspirerende at bo i, men det var også meget støj hele tiden. Nu hvor jeg er flyttet til København, er det måske mit skridt på vej til senere at finde noget med endnu mere ro. Jeg er jo fx født i Århus og der er noget hjem over Århus.”
Netop balancen mellem ro og støj er et emne, som optager Ida og som lystigt flettes ind i sangteksterne: “Som musiker er jeg hele tiden i et limbo, da jeg rejser ekstremt meget og hele tiden er ude blandt larm og støj. Nogle gange drømmer jeg om bare at vende hjem til stilheden.”
- Opvarmerne Magnus Knudsen og Stine Steendorph // Foto: Steffen Jørgensen
At finde mening i det meningsløse
Måske havde århusianerne blot andre planer denne fredag aften, men de mange opsatte stole synede usædvanligt tomme, da jeg ankom i Atlas’ fine lokaler. Heldigvis var stemningen i top lige fra start, og Idas merchandise var da også fint linet op, så der var rig mulighed for, at vi alle kunne få en lille del af hendes musikalske univers med os hjem.
Første mand på scenen var den ydmyge opvarmer Magnus Knudsen, som udover selv at spille i Idas band, også introducerede sig med kunstnernavnet ‘Cirkus Halvvejs’. Et par bastoner blev slået an, hvorefter Magnus’ finurlige Kim Larsen-lignende stemme fyldte hele salen og blev akkompagneret af et fantastisk fingerspil.
“Her kommer en sang, som man gerne må lukke øjnene til,” indleder aftenens anden opvarmer, Stine Steendorph, da Magnus Knudsen får rundet af.
Udover minsandten også at spille i Idas band, går Stine under kunstnernavnet Aza Falls. Iklædt den fineste gule kimono og fasttømret bag sin synthesizer, fyldes lokalet nu op af Stines klare sirenesang. For et øjeblik lod vi os alle indsuge af Stines musikalske univers, og selvom dette er vidder fra førnævnte opvarmer, er der mindst ligeså meget på hjertet her. Særligt slået fast, da Stine indleder en af de nyskrevne sange med en fortælling om hendes 10 år gamle hjernerystelse, som har været hele grobunden for hendes kommende album.
Da Ida Wenøe endelig træder op på scenen fornemmer man straks hvor veloplagt hun er, og hvor usandsynlig meget hun har glædet sig til at ”spille foran rigtige mennesker, frem for et tomt lokale og en computerskærm.” Idas tekster kredser ofte tunge emner som tomhed, dødsbevidsthed og en længsel efter barndommens uskyld. At forsøge at finde mening i det meningsløse.
I vores snak efter koncerten spørger jeg også ind til, hvordan hun tackler at forene disse dybe tekster med glæden over igen at stå på en scene. ”Selvom det er fantastisk endelig at stå oppe på scenen igen, og man umuligt kan lade være med at smile, vil sangene jo stadig have den betydning, som de altid har haft. Det er ren forløsning at komme ud med alle de tanker igennem sangene. Man tager noget, som er indeni og kommer ud med det.”
- Idas store smil varmede hele Atlas op // Foto: Steffen Jørgensen
Empty, death, silence
Netop disse ord lægges der an med i den nye single One Step, som Ida har skrevet under corona-nedlukningen. Og det er ikke fordi, at det skal handle om den irriterende virus, bliver vi enige om. Og så alligevel. Ida fortæller nemlig ærligt om den mavepuster, som hun oplevede, da Corona bankede på døren: ”Fra den ene dag til den anden havde jeg sådan en fornemmelse af, at alle andre bare havde regnet den ud. Hvilket jo var fuldstændig løgn.” Og på fineste vis har Ida netop forsøgt at beskrive disse følelser i ‘One Step’, som sammen med den kommende single ‘Johanna’, havde livepremiere på scenen. Særligt den nye single gav salen en ordentlig country-rusketur.
Generelt er Ida ikke bange for at snakke om de svære følelser. Også når det ikke skal handle om corona. “One Step omhandler også følelsen af at gå der i mørket og ikke kunne finde sin vej. Om at drømme sig tilbage til det simple liv som barn. Og her ligger paradokset, for jo mere man ved og ser om verden, jo mere lukket bliver den også. Der er en lukkethed i at vide for meget.” Under min ærlige snak med Ida, efter den veloverståede koncert, veg hun da heller ikke bort fra, at snakke om længslen efter det mere stille og rolige liv:
“Idet at jeg har valgt musikkens vej, har jeg også valgt en vej som hele tiden stræber efter et større mål og hvor jeg hele tiden må kæmpe for noget, rent karrieremæssigt. Så kan jeg nogle gange godt drømme mig tilbage til dengang, hvor jeg ikke engang vidste hvad mine drømme overhovedet var. Det var der noget fri og rart i, som man aldrig kan vende tilbage til.”
Her bliver vi enige om at runde snakken af, så Ida kan få lov til at nyde en øl med vennerne efter den vellykkede koncert. Selv får jeg slukket mikrofonen, og forsvinder ind bag scenetæppet med Idas sidste ord i tankerne: “Selv de mest voldsomme ting, såsom coronakrisen, bliver hverdag. Man bliver bare nødt til at vænne sig til de tilstande der er, uanset hvad end man laver.”
Ida Wenøe og bandet ‘The Silver Cords’ fortsætter efterårsturneen og kan bla. opleves i Kolding den 23. september og i Odense den 26. september.
