Under Løve’s festival, Forfatterdage, kunne man opleve Jens Blendstrup snakke om Immervaj og Rune T. Kidde brøle i mikrofonen og efterligne en oppustet frø. Gak og alvor spredte sig som myg i lommelygtens skær.
En litterær festival fødes
Det er snart et halvt år siden, jeg, der udover at skrive på VINK, også er litteraturarrangør på Løve’s BogCafé, skrev til forfatteren Jens Blendstrup. En kort besked, hvor jeg spurgte ham, om han ikke ville komme til Aarhus til en nystartet festival, som jeg ville sætte op i Løve’s.
Foruden invitationen stillede jeg ham nogle spørgsgmål, jeg senere ville bruge i denne artikel. Det første spørgsmål lød: “Hvad er dit yndlingssted i Aarhus?” Han sagde pænt ja til invitationen, men svarede ikke på mine spørgsmål. Henrykt over, at skaberen af romanen Gud taler ud ville komme til Aarhus, glemte jeg alt om spørgsmålene.
Jeg fik navngivet festivalen, der skal være et supplement til en allerede levende litterær scene i Aarhus. Forfatterdage kom den til at hedde.
Deltagere og vision
Festivalen bød på både på Rune T. Kidde og Erwin Neutzsky-Wullf. Derudover kunne man opleve lokale forfattere, der er helt ukendte udenfor den Aarhusianske undergrund. Festivalen vil nemlig litteratur og mangfoldighed.
Man kunne også opleve Knud Sørensen læse sine landlige digte op, før Alen Meskovic stillede sig op med sin murstensroman, Ukulele Jam, om serbisk smerte og teenageproblemer. Både de litterære genrer og forfatternes aldre var så langt fra hinanden, som de kunne komme.
En blandingsfestival, der kun har dén røde tråd, at det er forfattere, der besøger caféen. Dem der kan noget med ord.
Blendstrup taler ud
Og så var der Jens Blendstrup! Jeg skal ellers love for, han havde ladet skægget gro, da han mødte op lørdag aften kl. 20.35 (dansk tid)! En tyk skovsneglefarvet én af slagsen, der druknede hans mund. Han trådte ind i caféen med sin taske i den ene hånd, og han kunne akkurat lige nå at få de sidste digte med fra Christel Wiinblad, der kastede med lyriske karameller ud til et veloplagt og lyttende publikum.
Dagen forinden havde Dy Plambeck og Thorstein Thomsen læst op fra deres forfatterskaber. De havde trukket det desværre lidt beskedne publikum gennem en “greatest hits” af deres skriblerier, og Thomsen lavede urpræmiere på nyt materiale.
Overraskende var det, at Blendstrup slet ikke tog en bog op af tasken. Han kunne have læst op fra Gud Taler Ud eller Bombay-gryde-romanen. Begge værker der i forvrænget form kaster om sig med selvbiografisk materiale.
Han havde skrevet i toget, havde han. Han havde været i gang med at svare på de spørgsmål, jeg havde stillet ham, og som han ikke havde svaret på endnu. Spørgsmålene om Aarhus. Hvad hans yndlingssted i Aarhus var. Yndlingscafé. Han havde simpelthen lavet en fiktiv dialog mellem han og jeg.
Velkommen til Aarhus
Løve’s er glad for at byde en ny festival velkommen til Aarhus, der vil bredde og mangfoldighed, og som giver plads til publikumssucceser og landbrugsdigte. Mere af det, Aarhus!
Fiktiv samtale mellem Blendstrup og jeg:
Godaften, Jens Blendstrup, og velkommen til Løves Bogcafe på Nørregaje.
– Tak fordi jeg måtte komme!
Nævn et sted i Århus, der betyder noget for dig?
– Immervaj – mest fordi det blev sagt så tydeligt i bussen ind til byen, gennem hele min barn- og ungdom. Mig og min far mente, at det var tosser fra anstalten, der kørte busserne, når der blev sagt Immervaj på den særlige måde. Da jeg flyttede fra byen, var det altid et fast punkt, som jeg måtte med 16eren ud til Risskov for at opleve. Også de gange min storebror, fysioterapeuten, hentede mig i bil på banegården. “Krik, jeg bliver sgu lige nødt til at tage bussen, for der er noget jeg har glemt…”
Er det ikke bare, fordi du gerne vil en tur forbi Immervaj?
– Jo!
Hvorfor betyder disse steder noget for dig?
– Det er jo der, spøgelserne fra de gamle dage, lever. Jeg kan også komme til at le hysterisk, når min gamle barndomskammarat, Mikael, nævner et ord som Regina-slagteren. Eller Nybo-kiosken, eller Park-biografen. Eller Den Gule. Navnene bliver jo stående i erindringen, selvom bygningerne er væk…
Det var dybt sagt, Jens Blendstrup
– Tak. Jeg har også prøvet at le, når ordet ‘isbjerget’ bliver nævnt. Men der sker ikke noget.
Sådan tror jeg, vi er mange, der har det. Med Isbjerget.
– Jeg har hørt, at Phil og søn gik ned, da de ville bygge et parkeringshus, der skulle hedde Titanic.
Ja, det er sgu sygt. Du, Århus er ved at brede sig til Mols.
– Det er jo, fordi vi gerne vil være landfast med København. Det skal bare foregå lige så gelinde.
Hvad: Litteraturfestivalen Forfatterdage
Hvor: Løve’s Bog- og VinCafé
Hvornår: Første gang var 13-15/9-2013. Hold dig opdateret på caféens kalender
Hvorfor: Fordi alle slags forfattere kommer, hvilket skaber plads til alle slags lyttere. Kom og forbind dine ører til nye tunger. De bliver slasket til på den fede måde!
