Er du også ved at drukne i virvaret af koncertinvitationer på Facebook? Kan du ikke finde ud af, hvad der er værd at tage til i denne måned? Fortvivl ej. Dansk Musiker Forbunds Ungdomsudvalg Aarhus skal nok hjælpe. Hver måned spørger de fire aktører fra det aarhusianske musikliv, hvilken koncert de glæder sig mest til, hvorefter musikerne sender stafetten videre til den person, som de helst vil have en anbefaling fra.

VINK Aarhus viderebringer hermed de fire anbefalinger for oktober: 

Jon Døssing Bendixen.//Foto: Facebook.
Jon Døssing Bendixen.//Foto: Facebook.

 

Navn, alder, beskæftigelse

Jon Døssing Bendixen, 23 år, musiker.

 

Anbefaling

African Connection & Junglelyd special // Headquarters d. 22 oktober kl. 20.

 

Hvorfor skal jeg tage til koncerten?

Jeg har lige opdaget African Connection og må konkludere, at rytmen er god! Et miks af danske og vestafrikanske musikere = afrobeat med international klasse. Junglelyd spiller Cumbia tilsat elektronisk flikumchips = tranceagtig tilstand på dansegulvet. Det kommer til at syde og boble på HQ. Denne dansefest vil jeg nødig gå glip af!

Niels Rønsholdt.//Foto: Facebook.
Niels Rønsholdt.//Foto: Facebook.

 

Navn, alder, beskæftigelse

Niels Rønsholdt, 37 år, komponist.

 

Anbefaling

Aarhus symfoniorkester, AUT jubilæumskoncert d. 7. oktober kl. 19:30 i Musikhuset – symfonisk sal

 

Hvorfor skal jeg tage til koncerten?

Fordi det er en unik mulighed for at høre ny og vedkommende musikalsk kunst med et symfoniorkester – en institution, der ellers alt for ofte hænger i fortiden eller sød populisme. Her er det for real. Jeg lover jer, at Rasmus Zwickis ‘Last Symphony’ er et mesterværk, rystende og vildt rørende (søg efter det på youtube og se selv!).

 

Johanne Buus Andersen//Foto: Facebook.
Johanne Buus Andersen//Foto: Facebook.

 

Navn, alder, beskæftigelse

Johanne Buus Andersen, 24 år, studerer klassisk tværfløjte v. Det Jyske Musikkonservatorium.

 

Anbefaling

Telemanns 12 fantasier for solo fløjte d. 27. oktober kl. 19.30 i Musikhuset – Lokale 222

 

Hvorfor skal jeg tage til koncerten?

Koncerten er en årelang tradition. De 12 små barokstykker fordeles mellem fløjtenisterne ved DJM og opføres i kronologisk rækkefølge på tværs af årgangene med et strejf af rituel mystik. Det er helt vildt at høre, hvor personligt og forskelligt folk spiller, og samtidig en unik mulighed for at opleve alle 12 fantasier live i sammenhæng.

 

Christian Windfeld.//Foto: Facebook
Christian Windfeld.//Foto: Facebook

 

Navn, alder, beskæftigelse

Christian Windfeld, 32 år, musiker, komponist og underviser på DJM.

 

Anbefaling

Lydhør på en søndag d.30. oktober kl.14.00 – denne gang med Jonas Olesen og Rasmus Cleve fra Institut for Dansk Lydarkæologi.

OBS: tilmelding er nødvendig!

Man kan følge med i Lydhørs arrangementer og tilmelde sig koncerterne her.

 

Hvorfor skal jeg tage til koncerten?

Lydhør på en søndag er en fabelagtig koncertserie, der med garanti kan udvide dine horisonter og kalibrere dine ører. Her kan du både opleve en anderledes koncertform samt musik, der kan ånde selv.

 

//Dansk Musiker Forbunds Ungdomsudvalg, Aarhus