KONCERTREPORTAGE: Concert-In-Stallation havde arrangeret 4 bands på 4 timer på Radar, hvor både lys, rum og lyd skulle forenes.
Arrangørerne bag Concert-In-Stallation har sørget for et ret tight line-up indenfor indie-folk genren til denne aftens installationskoncerter med bands såsom Carl & Gry, Ulvetimen, Maria Malmö og Ladylion. Forløbet i ugerne op til Concert-In-Stallations koncerter har VINK været med til at dokumentere.
Et utraditionelt musikforum
Det er en regnfuld lørdag aften. Udenfor siler regnen ned, men indenfor på Radar er der gjort meget ud af hyggen. Scenen er flyttet midt ud i rummet. Det er ikke blot musikken, der er i fokus i aften, men også lys, rum og det visuelle udtryk. Scenen dominerer det i forvejen lille spillested, men ikke på en dårlig måde. I stedet understreger det idéen om at skabe et utraditionelt musikforum, hvor der er lige så stor fokus på æstetik som på musik.
På tre af væggene er der visuals kreeret af Dukkefar, som i virkeligheden er en kvinde. Hendes videoer strækker sig fra at være i et mørkt S/M inspireret univers til at være mere drømmende. Hun havde bl.a. lavet EARTH, FIRE og WIND.
Fra loftet hænger der stykker af gennemsigtigt stof og små trekantede spejle, der reflekterer scenelyset. Disse har Costume & Stage Designer Elektra Ines Giacobbi Botin sørget for. Hun har også designet musikernes farvematchende tie-dye bluser, kjoler og t-shirts. Så er man heller ikke i tvivl om, hvem der er musikere, for der er mange af dem.
Eksistensielle numre og fintfølende univers
Vi kommer lidt for sent. Publikum sidder op ad væggene. Nogle står vuggende rundt om scenen. De befinder sig allerede i musik-trancen. De fleste har en kold Ceres i hånden og rammerne er sat for en musikalsk intim stemning.
Det første band, Carl & Gry, står allerede på scenen og vi når desværre kun at høre et par af deres numre. Carl er ikke at finde på scenen, men nede blandt publikum. Bandet leverer nu alligevel nogle ret simple og meget fine numre på trods af, at de ikke er fuldtallige. Forsangeren, Gry Colding, præsenterer bl.a. nummeret ’Foreign Land’ som et lettere eksistentielt nummer, hvor man skal finde sin plads i livet. Det synes jeg egentlig meget godt beskriver deres tekster, der bevæger sig i et fintfølende univers, hvor der er mange følelser og meninger bag ordene.
En vuggende musik-trance
Du får lyst til at forlade lokalet. Ikke bogstavelig talt, men billedligt. Musikken får dig til at forlade spillestedet, jorden og dine tanker. Den har opnået sit formål. Du glemmer musikkens genre og bliver opslugt af dens evne til at bevæge og løfte dig. Den bliver en flugtvej fra din virkelighed. Stemning, publikum og musikere går op i en højere enhed. Du kan ikke helt formidle dét, der sker videre. Man skal ligesom bare selv opleve det.
Sådan har jeg det nogenlunde, som jeg sidder dér til højre for scenen med visuals flydende over mit hoved. Aftenens andet band, Ulvetimen, er halvvejs i deres set. Jeg er nu også selv i musik-trancen.
Den talentfulde forsanger, Kristian Kjærulff Ravn, som i øvrigt synger samt spiller guitar og trommer på samme tid, indleder koncerten med sin dybe lækre stemme og sammen skaber bandet ren magi. Rent musikalsk, såvel som lyrisk gør koncerten indtryk. Hvis sangteksterne var en smuk digtsamling, havde jeg med glæde købt og læst den.
Det er som om, at de otte musikere på scenen, har indgået en synkronisering af deres musikalske hjerner og på telepatisk vis kommunikerer via musikken. Det er ren kærlighed til musikken. Musikerne nyder at spille musikken og publikum nyder musikerne.
Stemningssmittende musik
Forsangeren i Maria Malmö, med selvsamme navn, er et smilende væsen. Et af de mennesker, hvis energi smitter. Det gør deres musik også. Hende og hendes band er aftenens tredje, der er gået på scenen.
Iført et tie-dye farvet jumpsuit og bare tæer, stiller hun sig forsagt op på scenen og takker folk for at være kommet. Hun smiler meget, helt ned i musikken. Musikken som i høj grad foregår i hendes ansigt, såvel som i lokalet.
Hendes stemme, der virker ydmyg når hun taler, overrasker. Den bliver pludselig til et instrument i sig selv. Hun laver lyde, der bliver til fløjter og trommer. Hun bruger sin smukke stemme på kreative måder. Den er unik og ret udefinérbar – både fin og stærk og hæs på samme tid.
Vokalharmonier og et godt sammenhold
Det sidste band er Ladylion. Jeg tænker, at det er svært at hamle op med de andre bands. Men det bliver ikke noget problem for dem, finder jeg ud af.
De indleder deres koncert med vokalharmonier og beviser straks deres styrke som et band. De kender hinanden ret godt, fortæller forsangeren Randi Løvendahl. Det kan man godt mærke. Hun fortæller, at tidligere på året gik hendes kæreste fra hende, og de mennesker der befinder sig på scenen har været hendes støttenet. Så måske kan man i virkeligheden se deres musik som et bevis på deres sammenhold. De harmonerer godt og gør det svært at anmelde deres musik. Jeg har allermest lyst til at lytte. Knap så meget at tage noter.
Aftenens musikere er mindst lige så gode live, som på deres plader. Måske endda meget bedre live. De er rigtige musikere. Heldigvis turnerer de Danmark ofte, og jeg kan kun anbefale, at man oplever dem selv. Imens du venter kan du følge med på Concert-In-Stallation for nye installationskoncerter.