NORTHSIDE 2016: Søndag var dagen, hvor de to elektroniske kunstnere, Flume og Caribou, indtog den Blå Scene på Northside. På hver sin måde tryllebandt de publikum med mere flydende og abstrakte toner end der hidtil har været på festivalen. Noget, der i sidste ende kun bidrog til Northsides alsidige musikprogram.

 

FLUME 

”Sometimes I feel like the world spins opposite of the way you spin. Sometimes you just gotta create you own.”

 

Ovenstående citat er fra sangen You Know, og denne dag drejede Flume og publikum aldeles samme retning, og gav dig følelsen af, at resten af verden drejede den anden vej. Han skabte sin egen vakuumpakkede musikalske verden og trak den ned over det elektronisk elskende publikum, der blev indviede i magien. Flume var helt sikkert en af de kunstnere, jeg havde glædet mig mest til at se, og jeg blev langt fra skuffet.

 

Der var både sange fra tidligere albums, blandt andet fra samarbejdet med Chet Faker, og ikke mindst remix’et af Disclosures You and Me, som nok har spillet en væsentlig rolle i hans karriere. Der var også en del nye sange fra hans seneste stjernespækkede album Skin, der blandt andet tæller AlunaGeorge, Vic Mensa, Raekwon, Little Dragon og Beck.

 

Jeg synes altid, det er interessant at se, hvordan musik påvirker dem, der lytter. Denne koncert var ret imponerende på den måde, at publikum var i en slags musikalsk trance. Man kunne se, at de følte musikken. Skulle man derfor dømme alene på dens indvirkning på publikum, så var det en stor succes. De tunge drømmende beats, de perfekt timede drops og de smukke visuals var også med til at gøre det til en perfekt musikalsk oplevelse.

 

 

 

 

CARIBOU

Nede på jorden og alle klædt i hvidt gik Caribou ind på scenen uden nogen videre præsentation. Pludselig var koncerten i gang. Røgmaskinen i baggrunden begyndte at sprutte med røg og da den nåede publikum, var de for længst nået ned i gear til tonerne af Caribous første sang.

 

Igen synes jeg, at publikum altid er en god indikator på musikkens indvirkning. Musikken spredte glade vibes blandt folk, og de fleste stod og vuggede med.

 

Koncerten var en slags medidativ musikalsk oplevelse, der endte ud i et af højdepunkterne for mig – sangen Can’t Do Without You fra albummet Our Love. Sangen består af en musikalsk opbygning af rytmen og den samme sætning om og om igen. Jeg ved ikke, hvor mange gange det bliver sunget, men jeg bliver aldrig træt af den sang. Ligesom jeg nemt kunne falde tilbage i den meditative state-of-music.