Bogmesse. Litteratur. Forfattermøder. Interviews. Oplæsninger. Spørgerunder. Er du, som jeg, en sucker for alt, hvad der har med ord, moppedrenge og små, fine digtsamlinger at gøre – så er den lille litteraturfestival, Vild Med Ord, noget, der er værd at hoppe forbi.

 

 

//Foto: vildmedord
//Foto: vildmedord

 

Den årlige litteraturfestival, Vild Med Ord, foregår traditionen tro i Ridehuset fra den 28.-31. august.
Weekenden byder på alt fra Børnenes Bogdag, spoken words og diverse forfattermøder.

 

I år er der fokus på fransk kultur og litteratur; en historisk linje fra romanens oprindelse i oplysningstiden til den mere nutidige roman. Der vil derfor være interviews og forfattermøder med forskellige kendte og mindre kendte franske forfattere.

Torsdag er Børnenes Bogdag. Som navnet antyder, er det en dag for børn, der elsker fortællingen og for børnebogsforfattere, der brænder for at fortælle. Læs mere her.

Fredag aften byder på et spoken words-agtigt arrangement med Nikolaj Nørlund og Morten Seifert m. band, som vil kombinere lyd, litteratur og lyrik.

Lørdag og søndag står i bogmessens/forfattermødernes/oplæsningens tegn. Her vil være rig mulighed for at navigere rundt mellem forskellige forfattere i samtale med f.eks. journalister, professorer og andre forfattere; og hvem ved? Måske får du mulighed for at få signeret din nyindkøbte bog af din yndlingsforfatter.

 

Læs mere om Vild Med Ord (VMO) 2014 her eller læs hele programmet her.

Så spids ørerne og blyanten, kom og bliv inspireret og få en weekend med alsidig litteratur.

 

HvadVild Med Ord, litteraturfestival.

Hvor: Ridehuset

Hvornår: Torsdag d. 28 – søndag d. 31. august.

Hvorfor: Fordi litteratur er inspirerende og lidt hyggeligt.

Mønt: 180 kr. for hele weekend+Nørlund og Seifert, 100 kr. for Nørlund og Seifert, 100 kr. for hele weekenden (lør-søn), 60 kr. for en enkelt dag.