Det er dem, der får Northside Festival til at køre rundt. Uden dem, ingen festival. Men hvordan er det egentligt at være Northsider?
Hvis du var på Northside Festival i weekenden, så du dem måske. Eller det gjorde du højst sandsynligt nok, men det kan være, at du ikke har lagt mærke til dem trods den utrolig flotte gule vest, som de fleste havde fået iført sig. De tjekkede bare dit armbånd, så du hurtigt kunne komme ind på pladsen. De gav dig bare din øl, så du kunne komme i den rette festivalstemning med vennerne. De fjernede al skrald for dig, så du havde en god plæne at sidde på og nyde solen og livet.
Northsiderne spiller en stor rolle på festivallen. Det er dem, som er hjertet af det hele. De kommer ud til alle kanter og dele af festivallen og holder den i live og løbende i fuld fart frem ad.
Jeg møder den første smilende Northsider, da jeg er på vej ned til pladsen. “Hvordan er det at være Northsider?” “Det er godt.” Der er en kort pause, hvor hun derefter fortsætter: “De behandler os virkelig godt.”
Fortsætter ned mod pladsen og ser en flok gule veste midt på vejen. De står og holder øje med folk, der strømmer til og fra pladsen, mens de snakker og joker. “Hvordan er det at være Northsider?”. Et øjebliks forvirring, der derefter bliver afløst af en masse snak igen: “Det er vildt lækkert!” ” Rigtig hyggeligt” “Der er virkelig god service på med både slik og sodavand, imens vi står her” “Og solcreme,” er der lige én, som indskyder. “Ov ja, de var også lige forbi med solcreme til os.”
Jeg er næsten kommet ind på pladsen nu. Der sidder en masse mennesker på græsplænen lige ude foran indgangen og drikker øl og holder øje med de mennekser, der kommer forbi. Måske man kan spotte ham/hende, som man skal ind og snakke mere med på pladsen?
Jeg får øje på to, der går rundt og samler alle de tomme dåser og andet skrald, som folk efterlader. “Hvordan er det at være Northsider?”. “Sorry, I don’t speak danish,” bliver der svart undskyldende. Ov! Så der findes også internationale Northsidere. Jeg smiler forstående og slår over til engelsk: “How is it to be a Northsider?” “I didn’t expect it to be this nice. But it really is. I’m diffinetly doing this again next year.”
Jeg er kommet ind på pladsen, og det slår mig n,. hvorfor jeg ikke har lagt mærke til alle de Northsidere før (og der er virkelig mange, når man kigger efter). De blender godt ind i mængden i deres sorte t-shirt med grøn skrift. Den er faktisk ret fed, men den skiller sig godt nok ikke ud. Men det er måske ikke meningen, at de skal.
Tid til lidt mad og drikke, og igen bliver man mødt af smilende Northsidere. “Hvordan er det at være Northsider?”, spørg jeg stille, da jeg har fået min mad og øl. “Det er fedt at have et bagområde med siddepladser og bar, hvor man kan slappe af og møde nye mennesker. Det har virkelig gjort meget for oplevelsen.”
På vej op til Arcade Fire-koncerten møder jeg to piger fra mit studie, der også har påtaget sig opgaven at være Northsidere. De ser noget kolde ud med læderjakke og arbejdshandsker på. “Vi har bare hygget rundt og samlet skrald og lyttet til musik. Når de (Rhye) er færdige hernede, så vil vi ned og rydde op på pladsen dér.” Trods kulden, som er begyndt at ramme os alle, så virker det til, at de har hygget sig med opgaven.
Det er søndag aften på festivalen. Mine fødder er trætte, mit memory-card i kameraet er fyldt, og jeg er mæt af indtryk og oplevelser. Inden jeg kan få lov til at forlade pladsen, skal jeg dog lige sige tak for i år til alle de Northsidere, der pænt venter i en lang række ved udgangen. Der vinkes, high fives og krammes. “Tak for i år og kom godt hjem!”
Masser af kærlighed og engegament, og det slår mig, at hvis jeg ikke skal afsted næste år med VINK, så vil jeg også være Northsider.
Tak for i år til alle i skønne Northsidere!
