CocoRosie på Voxhall

CocoRosie på Voxhall

På onsdag gæster det amerikanske søskendepar CocoRosie Voxhall, og det bliver med garanti en aften rig på overraskelsesmomenter.

CocoRosie består af søstrene Bianca “Coco” og Sierra “Rosie” Casady. Duoen albumdebuterede med ”La Maison De Mon Rêve” i Paris i 2004 og har siden udgivet fem plader, hvoraf også den seneste “Tales Of A Glass Widow” fra 2013 har høstet stor ros blandt anmelderne. Med CocoRosie kan man musikalsk set forvente en eksperimenterende blanding af freakfolk og folktronica tilsat pop og hiphop-elementer. Og når de excentriske to er på scenen, kan alt ske:

“We never know what to expect even from ourselves for a live performance. We try to make it memorable and unique,” svarede søstene da Voxhall spurgte, hvad det aarhusianske publikum kan forvente sig af koncerten. 

CocoRosie har siden deres første album arbejdet sammen med navne som Antony Hegarty og Devandra Banhart. Deres seneste album er produceret af den anerkendte islænding Valgeir Sigurdsson, hvis samarbejder blandt andre tæller Björk, Bonnie ‘Prince’ Billy og Feist. 

Jeg tror, der er noget at glæde sig til. Jeg ser i hvert fald frem til at blive indspundet af Coco og Rosie.

Hvad: Koncert med CocoRosie

Hvor: Voxhall

Hvornår: Onsdag den 4/9. Døre: kl. 19.00. Koncertstart: kl. 20.00

Hvorfor: Fordi musikken er både legesyg og dragende på én og samme tid

Mønt: 230 kr.

Links: Køb billet her

Skriv en kommentar