KONCERTREPORTAGE: VINK var med, da Under Byen gav en stemningsfuld koncert på Voxhall. Morten Svenstrup – cellist i bandet, var også klar på en snak om processen fra album til koncerter og det derimellem.

 

Dengang i 2006 stod jeg forventningsfuld og ventede på, at de skulle gå på scenen. Under Byen hvis albums, jeg havde lyttet til igen og igen, og lige så stille vokset ind i. Sammen med. Nu skulle jeg ikke bare lytte, men opleve.

 

Under Byen sætter stemningen // Alle fotos: Silje Marie Schjødt
Under Byen sætter stemningen // Alle fotos: Silje Marie Schjødt

 

Kalenderen siger nu 2014, og igen står jeg og venter på, at bandet på ny tager mig med på rejse. En længe ventet én af slagsen. I anledningen af udgivelsen af live-albummet ”Protokol” giver Under Byen nemlig en rækker koncerter i Danmark, og den 30. maj var turen kommet til Aarhus og Voxhall. De gamle numre fra deres i alt fire studiealbums får nyt liv på ”Protokol”. De lyder som sig selv, og så alligevel slet ikke. Siden den koncert, jeg overværede i 2006, er bandet også gået fra syv til fem medlemmer. Så på trods af at rammen for koncerten er sat op omkring musikken fra de forrige udgivelser, er alle muligheder åbne. Ingen ved, hvad der venter.

 

Tid og proces

Jeg fanger Morten Svenstrup (cello, klarinet) i en stille stund mellem lydprøverog får chancen for at høre lidt om de processer, bandet har gennemgået, fra album til koncerter, igennem tiden.

 

De fire studiealbums, de har udgivet, har alle meget forskellige udtryk, men har stadig essensen og den umiskendelige lyd af Under Byen. Samtidig er der gået fire år mellem hver udgivelse. Jeg spørger derfor Morten, om selve arbejdet med at lave pladerne også har ændret sig gennem tiden, eller om den grundlæggende proces stadig er den samme.

 

Måden, vi ligesom udvikler numrene på, kan godt siges at minde om hinanden, men det er nogle nye mennesker, der laver en plade sammen hver gang, fordi vi er blevet fire år ældre for hver plade”.

 

Morten Svenstrup (Cello) og Henriette Sennenvaldt (vokal)
Morten Svenstrup (Cello) og Henriette Sennenvaldt (vokal).

 

En musikalsk og menneskelig udvikling finder således sted ved hvert albums fødsel. Samtidig fortæller Morten, at et nummer ikke bare er færdigtænkt, når det rammer pladen, men at det hele tiden udvikles og gentænkes på ny.

 

Det, der kendetegner alle pladerne, er, at vi har brugt rigtig lang tid på det, og mange af numrene har haft rigtig mange versioner. Den proces den fortsætter også når vi spiller live, fordi så bliver vi ved med at udvikle på tingene”.

 

Hvornår sætter man punktum for en sang?

Denne proces bliver albummet ”Protokol” og den efterfølgende koncert-tourné således et levende bevis på. Numrene har gennem årene levet videre og har i dag et andet udtryk.

 

Man kan squ blive ved med at udvikle på numrene, og det, tror jeg, har været en udfordring for os. Spørgsmålet er, hvornår sætter man et punktum for en sang? Og ofte så er det i vores band sådan, at arbejdet med nummeret først for alvor stopper, når der er en deadline, eller når man simpelthen ikke kan løbe fra en anden deadline, længere. Men det er jo også noget af det, der er spændende ved at være musiker. Det er at tingene udvikler sig hele tiden

 

Det er tydeligt, både når man lytter til Under Byens albums, og da jeg snakker med Morten, at bandet i den grad gennemarbejder deres stof og lægger enormt meget energi i hvert enkelt nummer, de skriver.

 

Sara Saxild (Bas).
Sara Saxild (Bas).

 

Der er jo nogen, der laver en plade ved at gå en uge i studiet” siger Morten, men det er således ikke tilfældet her. Da jeg spørger ham hvorvidt, man med tanke på den gennemarbejdning der kendetegner deres albums, i virkeligheden lige så godt kunne kalde dem for værker, svarer han da også at ”sådan føles det for os”.

 

Publikum og live-aspektet

Klokken nærmer sig spilletid for Under Byen. Fem stole står linet op på scenen, i en halvmåneformation. Ingen visuals, ingen vild lyssætning eller røgmaskine. Scenen er nærmest nøgen. Lyden af folk der holder vejret. Lyden af klap og hujen da bandet træder ind på scenen. Snart indhylles vi i tonerne fra nummeret ”Det er Mig Der Holder Træerne Sammen”. Velkendt tekst i nye musikalske klæder – overraskelse fra start, og publikum er med på legen.

 

Sidst jeg var til koncert med bandet, formåede de virkelig at tryllebinde publikum. Jeg forestiller mig dog også, at det til tider kan være svært at skabe en sådan stemning, også fordi spillesteder jo er så forskellige. Da jeg spørger ind til dette, fortæller Morten også at:

 

Der er en kæmpe stor forskel på, hvad det er for et rum, vi går ind i, når vi skal spille en koncert, hvad for en energi, der er, inden vi går på scenen. Det er halvdelen af koncerten, mindst. Og så selvfølgelig omgivelserne. På den måde er det jo lidt rituelt – altså en form for ritual vi går ind i sammen [publikum og band], og der har alle jo noget at skulle have sagt

 

Nils Gröndahl (Violin).
Nils Gröndahl (Violin).

 

Der er ingen tvivl, om at der denne aften hersker en stemning, som kan minde om det rituelle, Morten taler om. Efter de første par numre er de fleste, som er til stede, betaget, og mange, inklusiv mig selv, lukker øjnene og driver med musikken.

 

Mellem rutine og leg

Jeg spørger Morten, hvorvidt de som band med femten år i branchen, efterhånden har en ”opskrift” på, hvordan man kan få publikum til at leve sig ind i musikken:

 

Der er da selvfølgelig nogle tricks. Nogle gange er det fedt at bruge de tricks, fordi de virker, og nogle gange bliver man nødt til at stille spørgsmålstegn ved dem for at komme videreog for at få magien tilbage. For publikum kan jo godt mærke, når det er en opskrift, og så er der jo mindre chance for, at magien opstår. Så det er sådan virkelig en afvejning: hvornår kan man bruge sin erfaring, og hvornår bliver man nødt til at være barn på ny?”

 

Der er altså ingen opskrift her. Balancegang og en føling med rummet og stemningen til hver koncert hjælper magien på vej.

 

Samtidig pointerer Morten også at ”Vi føler os meget forkælede med vores publikum. Fordi jeg har en fornemmelse af, at når folk tager til en Under Byen koncert, så ved de godt lidt, hvad de går ind til, og derfor kan man godt tillade sig at udfordre folk”.

 

Henriette Sennenvaldt (Vokal).
Henriette Sennenvaldt (Vokal).

 

Aftenens koncert indeholder lidt af det hele, og balancegangen fungerer i særdeleshed. Vi får det velkendte serveret på nye og overraskende måder. Mange af numrene har helt stille passager, hvor ét instrument spiller ad gangen. Lyden er mere nedbarberet i denne kvintetopstilling og rammer derfor publikum på en anden måde. Det er helt specielt at mærke,hvorledes et nummer, som jeg altid har betragtet som værende melankolsk, pludselig får en ny side og sætter en ny stemning i mig, og i rummet.

 

Under Byen har formået at skabe et koncertrum, der på én gang viser det smukke i det velkendte gennem det nye og ukendte. På trods af at der umiddelbart ikke er et nyt album i støbeskeen, er jeg dog overbevist om, at numrene og bandet som sådan fortsat vil udvikles og afsøge nye territorier. Det sidste punktum i teksten er langt fra sat.

 

Under Byen består af: Henriette Sennenvaldt (Vokal), Nils Gröndahl (Violin), Morten Svenstrup (Cello), Anders Stockholm (Guitar) og Sara Saxild (Bas).

 

Læs mere om og lyt til: Under Byen